BLOG

Empty article - Subtitle

Om at tage ansvar og udvise loyalitet

Vi kan ikke opretholde en egentlig folkeskole i Danmark under de nuværende forhold, hvor lærere får advarsler og reprimander for at engagere sig helhjertet i den. Vi må derfor som frie og myndige borgere klart tilkendegive, at vores lærere højlydt og myndigt må ytre sig frit og ligeså kritisk/ begejstret om skoleforhold, som de overhovedet orker. Ellers kan vi ikke holde skole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At holde skole eller ikke at holde skole, det er spørgsmålet!

Vores fælles skole står midt i en masse omvæltninger af organisatorisk og pædagogisk karakter, hvilket selvfølgelig nødvendiggør en saglig og kritisk dialog om praksis. Erik Schmidt, der før sommerferien var lærer på Agedrup Skole, gjorde i den forbindelse sin pligt, og udtrykte loyalt, hvad han som fagmand så - i håbet om at hans elskede skole kunne opretholde en høj kvalitet i disse ellers så svære tider. Erik var konkret uenig i, at en nyansat skoleleder ville omdanne Agedrup skole til en slags virksomhed, der satsede på ”læringsmaksimering”, hvilket efter Eriks opfattelse var ”en voldsom indsnævring af det brede formål, der er i formålsparagraffen”. Til et møde, hvor ledelsen bekendtgjorde dens nyeste effektiviseringstiltag i tråd med den nye strategi - gående på en hemmelig fordelingsnøgle til differentieret forberedelsestid -, kom den ellers altid fredsommelige Erik i chok til at udsige de forbudte ord ”nu må det stoppe”, efterfulgt af et rationelt argument for det problematiske i tilgangen. Odense Kommune, som Agedrup Skole hører under, svarede prompte igen med en tjenstlig samtale og en derpå følgende advarsel for "negative holdninger". Erik valgte naturligvis at besvare den helt uforståelige brutalitet med en opsigelse, for hvem kan virke som lærer under sådanne vilkår? Man kan sikkert være alt mulig andet, men bestemt ikke lærer, for en sådan er jo en, der - i praksis ufuldstændigt, men i ånden helhjertet - som frit og tænkende menneske støtter et andet menneskes tilblivelse som frit og tænkende menneske. Det kan man ikke som en lydig nikkedukke! På trods af Eriks opsigelse opretholder Odense Kommune i skrivende stund stædigt den tjenstlige advarsel.

Det værste er måske, at Erik er en nationalt dybt respekteret lærer, og på mange måder en af folkeskolens grand old men. Erik har været i faget i 37 år, er desuden forlægger og debattør, medarrangør af Det Alternative Sorømøde, aktiv i tænketanken SOPHIA, og er på mange måder et symbol på folkeskolen, demokratiet og det frie ord.  Med mindre Odense Kommune trækker advarslen tilbage og giver Erik og lærerstanden en uforbeholden undskyldning, kan man frygte, at kritik, loyalitet og ansvar får meget svære kår fremadrettet. Når en kommune tør gå efter en som Erik, hvem kan så vide sig sikker? Det er et helt åbenlyst og offentligt relevant problem. Vi får kun en god skole, hvis lærerne tager ansvar for den, og med liv og sjæl engagerer sig i den – både når de er bekymrede og begejstrede. Derfor er det helt afgørende, at denne sag slutter så lykkeligt som muligt (helt lykkeligt kan den ikke slutte, for ingen kan ændre det faktum, at den urimelige advarsel blev givet i første omgang).

Som en helt naturlig reaktion har en gruppe lærere startet en online underskriftsindsamling, hvor Odense Kommune opfordres til at tilbagekalde den tjenstlige advarsel, og over 1000 borgere har på kort tid og uden tøven skrevet under. Dette viser med al tydelighed sagens alvor, og Odense Kommune må og skal snart reagere på dette pres, det er klart.

De aktionerende lærere og borgere tager derfor ansvar for deres land, deres kultur og deres demokrati. De værner om alt det værdifulde, generation efter generation har skabt. De tror på, at både ord og handling nytter noget. De siger "ja" til virkeligheden og vores samtale om den, "ja" til kulturen, "ja" til friheden, "ja" til hinanden som myndige borgere. De er de virkelige ja-sigere.

Hvis du gerne vil være med til at sige "ja", være konstruktiv og løfte folkeskolen, så skriv under her: http://www.skrivunder.net/traek_erik_schmidts_advarsel_tilbage

En sidste ting: Flere væsentlige aktører, særligt Christine Antorini og folk fra Odense Kommune, har udtrykt, at der (kun) er tale om en almindelig personalesag, og den slags skal man ikke blande sig i. Når man siger noget sådant, har man slet ikke forstået pointen. Det er naturligvis synd for Erik, at han efter et langt lærerliv uden en eneste uformel henstilling har fået en tjenstlig advarsel, men det er altså ikke hans jobmuligheder, privatøkonomi eller øvrige velbefindende, den offentligt debatterede sag reelt handler om. Personalesags-delen af den aktion, Odense Kommune iværksatte med advarslen handler, isoleret set, ganske rigtigt om Eriks nu overståede ansættelsesforhold på Agedrup Skole, men de, der kender Erik, vil vide, at den slags kan han sagtens selv tage sig af. Han behøver som privatperson ikke offentlig støtte i den forbindelse, og ville i øvrigt nok heller ikke ønske sig særlig opmærksomhed herom, hvis det bare handlede om ham selv. Det offentligt relevante spørgsmål er derimod principielt: Skal vores fælles skole hidkalde og berøres af demokratiet, kulturen og det frie ord - eller ej? Altså: Skal den være en rigtig skole? I denne principielle og eksemplariske sag kan vi hver især tage stilling til netop det. Erik har allerede sagt op, og har mig bekendt intet ønske om at vende tilbage – uanset om advarslen trækkes tilbage eller ej. Det handler altså ene og alene om det principielle, offentlige spørgsmål om, hvorvidt vi i Danmark skal holde rigtig skole eller ej. Vil vi som folk, via vores offentlige instanser, tydeligt tilkendegive, at vores lærere ikke skal have tjenstlige advarsler for at agere loyalt overfor formålsparagraffen og skolen som ide? Den slags må og skal vi som borgere diskutere i fuld offentlighed, og derfor går det ikke, at undervisningsministre, kommuner og skoleledere nægter at ytre sig under dække af ”personalesags-argumentet”.

Man kan ikke holde skole med lydige nikkedukker som holdningsløse ”læringsmedarbejdere”. At holde skole er nemlig et forsøg på at sætte andre mennesker fri uden egentlig viden om, hvad de vil bruge friheden til. Denne paradoksale, men smukke, opgave kan kun varetages af frie mennesker, der ytrer sig frit og tænksomt. At holde skole eller ikke at holde skole, det er spørgsmålet!

Andre indlæg i relation til sagen:

http://www.folkeskolen.dk/549318/underskrifts-indsamlere-advarsel-undergraver-fri-debat

http://www.folkeskolen.dk/546657/de-forbudte-ord

http://www.folkeskolen.dk/547905/en-laerers-foerste-pligt

http://www.folkeskolen.dk/548326/et-eventyr

http://www.folkeskolen.dk/548541/opfordring-til-at-tilbagekalde-advarslen-til-laerer-erik-schmidt-

http://www.folkeskolen.dk/548698/nysprog-underdanighed-og-indbildning---tendenser-i-moderne-skoledrift

http://www.thomasaastruproemer.dk/erik-schmidt

http://www.skrivunder.net/traek_erik_schmidts_advarsel_tilbage

Powered by Labrador CMS