Hjælp til undervisningen i madkundskab

Seneste i morgen lander bogen 'Madkundskab' på 1000 skolers biblioteker. Bogen og den hjemmeside, som bogen giver adgang til, rummer undervisningsmaterialer til to års undervisning i madkundskab.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er lærer, lektor, madanmelder og ph.d Helle Brønnum Carlsen og civilingeniør og mangeårig underviser i hjemkundskab på læreruddannelsen Zahle Annelise Terndrup, der står bag det nye redskab til Madkundskab. Bogen rummer al den grundlæggende teori og praksis for både undervisere og studerende. Der er lagt vægt på at introducere væsentlige områder som sundhed, ernæring, fødevarer, madlavning og madkultur. Nordea-Fonden støtter udgivelsen og det er derfor, at den bliver sendt til 1000 skoler. Forlagschef hos Akademisk Forlag Vibeke Nørgaard fortæller, at de 1000 skolerer fundet ved lodtrækning mellem skoler med op til 5. klasse.

Gratis kogebogsklassesæt tll madkundskab

"Tanken er, at madkundskabslærerne får bogen, så de kan bruge den i deres planlægning af undervisningen", siger Vibeke Nørgaard.