Debat

Fortællinger fra Bibelen til iPad

Min egen anmeldelse af serien ”Fortællinger fra Bibelen” af Peter Arklint.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fortællinger fra Bibelen er en række af små e-bogsperler. Peter fortæller i et let sprog, der beskriver og fortæller myternes oprindelse og de forskellige beretningers tilblivelse. Han har hentet inspiration fra Tim Jensen, Mikael Rothstein og Reza Aslan. Dette gør han med respekt for kilderne, samtidig med at hans fokus på modtagergruppen opretholdes. Han har udarbejdet et fint arbejdsmateriale tiltænkt børn og unge i grundskolen. 

Bøgerne er opdelt i kapitler der igen er inddelt i sektioner. Det gør materialet nemt at gå til og du kan som lærer nemt forberede og planlægge, hvilke afsnit eleverne skal arbejde med. 

De tilhørende arbejdsopgaver er tænkt til, at det skal være muligt for eleverne at arbejde selvstændigt eller i grupper. Peter har udarbejdet arbejdsopgaverne, med en CL´sk (cooperative learning) tilgang, så du som lærer kan anvende materialet i et CL undervisningsforløb. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Niels Roland har med sine illustrationer givet materialet visuel dybde. Tegningerne er i sig selv små fine fortællinger, der kan give eleven en stille stund til at forankre teksternes indhold. Det eneste jeg kan ønske mig er, at der i kommende fremtid udgives lydbøger, som understøtter dette fine materiale, for de elever der har læsevanskeligheder, eller blot som en god fortælling for de små, der i selskab med Niels Rolands tegninger, kan få sig en stille men lærerig stund. 

Seriens 4 bøger

Bog 1 fortæller om Abraham, Moses og David og jødernes oprindelse og historie. Aldersgruppen er 11+

Bog 2 handler om myterne fra Det Gamle Testamente. Adam og Eva, Noahs Ark, Babelstårnet og Det Gamle Testamentes tilblivelse. 

Aldersgruppen er 9+

Bog 3 handler om Jesus fødsel, om fortællingerne om hans magiske evner og kristendommens oprindelse og tilblivelse.

Aldergruppen er 13+

Bog 4 er under udarbejdelse og beskriver Jesus korsfæstelse, Guds rige og den videre udvikling af kristendommen.

Aldergruppen er 13+

Bøgerne udgives på dansk, tysk og engelsk og kan læses på iPad eller Mac med iBooks. 

Man kan finde bøgerne og de supplerende materialer på dette link: Materialeplatform.emu.dk

Om Peter Arklint

Jeg kender Peter gennem en kollega og har udvalgt følgende oplysninger fra Peters LinkedIn profil:

Peter er oprindeligt uddannet lærer fra Zahles Seminarium i 1977. Han underviste en årrække i folkeskolen. Efterfølgende uddannede Peter sig indenfor IT og ledelse og var en del år chef for strategi og udvikling hos Alka forsikring. Igennem årene har Peter fulgt folkeskolens udvikling og observeret de strømninger, som har præget den danske grundskole.

Da Peter gik på pension, fik han tid til at beskæftige sig med én af sine store interesser, den om de fem verdensreligioner.