Bachelorprojekt

En narrativ tilgang kan give elever større selvværd

Ved at finde de positive ting frem og ved at tale om problemerne som noget, der ligger uden for personen, kan den voksne og eleven bliver ’allierede’ mod problemet, fortæller Sofie Rudebeck i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Der er altid noget, man er god til, man skal bare lige finde ud af, hvad det er«, citerer Sofie Rudebeck Skousen Gummitarzan i sit professionsbachelorprojekt om specialpædagogik fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC

I sin 4. års-praktik var hun på Columbusskolen, hvor hun mødte børn, som kunne en masse, men som ikke rigtig selv troede på det, fortæller hun. Colombusskolen er en afdeling af Skovbyskolen i Galten ved Silkeborg.

Målgruppen for Colombusskolen er »normaltbegavede børn mellem 6 og 13 år. Eleverne kan have sociale, emotionelle og kognitive vanskeligheder. En del af vores elever er udredt på Børnepsykiatrisk hospital. Nogle af eleverne har diagnosen ADHD og andre har vanskeligheder inden for autisme spekteret,« står der på skolens hjemmeside.

»Mange af eleverne bar rundt på en meget lav selvværdsfølelse, som bundede i negative fortællinger om, at de for eksempel var dårlige til dansk og matematik, ballademagere, en dårlig ven eller uopdragne,« skriver Sofie Rudebeck.

Disse, ofte negative, fortællinger er blevet til identitetskonklusioner, som forhindrer eleverne i at lære at leve livet med opfyldelse af de drømme, de har for fremtiden.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

I sin praktik blev Sofie Rudebeck optaget af lærernes omsorg for eleverne og interesseret i lærernes systemiske og narrative tilgang til undervisningen, fortæller hun. Det førte frem til denne problemformulering:

»Hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger knytter sig til lærerens anvendelse af den narrative tilgang i dennes arbejde med og bestræbelse på, at styrke selvværdet hos elever i socio-emotionelle vanskeligheder?«

Det narrative handler om, at de historier, vi fortæller om os selv og andre, har betydning for identitetsdannelsen. Historier, der fortælles om os af signifikante andre, har betydning for den måde, vi opfatter os selv på. Negative konklusioner om identiteten har betydning for ens liv og fremtidsdrømme, så for at der kan føjes nyt til de eksisterende narrativer, forsøger man at tale om det som noget, der ligger uden for personen, så det på den bliver nemmere at tale om,hvad der er svært, og den voksne og eleven bliver 'allierede' mod problemet.

En del af den narrative tilgang er også det anerkendende.

»Hvis eleven møder en ikke-anerkendende relationer vil eleven miste lysten til at lære og i stedet få et dårligt syn på sig selv. Uden anerkendelsen vil eleven blive uselvstændig, have ringe selvværd og manglende respekt for andre.«

Det er vigtigt at huske på forskelle mellem ros og anerkendelse, understreger Sofie Rudebeck. Ros befordrer selvtillid, hvor det anerkendende befordrer selvværd. Men, skriver hun med henvisning til Jan Tønnesvang, man skal være opmærksom på, at man ikke reducerer menneskets identitet til rene fortællinger, som kan deles ud efter forgodtbefindende. »Man er nødt til at have en sund balance mellem jeg'et (selvtilliden) og mig'et (selvværdet), for at opnå livsstyrke som er med til at udvikle rummelighed og fleksibilitet.«

Med afsæt hos Ulriks Goos ser hun på begrænsninger ved en anerkendende tilgang.

»Han oplever det anerkendende som en magtform og en metode til at føre eleverne i en bestemt retning afhængig af lærerens ønsker og behov.«

Selvom eleverne bliver hørt, er det de voksne, der definerer, hvad der er rigtigt og forkert. »Han mener, at vi føler at denne anerkende tilgang føles rigtig for os, fordi dens principper om de givne sandheder allerede er inkorporeret i os, idet vi vokser op med dem.« 

Ud fra interviewpersonernes oplevelser konkluderer Sofie Rudebeck, »at den narrative tilgang i høj grad har betydning for udvikling af selvværd hos eleverne - og at læreren spiller en stor rolle i denne udvikling.«

Sproget er identitetsskabende, derfor er det vigtigt at overveje den måde, man formidler sin holdning på. Gennem samtaler kan den voksne hjælper eleven til at få tilføjet flere narrativer til de eksisterende ved at sætte lys på episoder, hvor eleven har handlet anderledes eller gjort noget, der modsagde de tidligere negative narrativer.

»Selvom man kan være bekymret for, om den eksternalisering man benytter i Børnesamtalerne kan ende i noget fantasi-noget, ændrer det ikke på, at det bliver nemmere for eleven at tale om, hvad der er svært, og eleven får pludselig en oplevelse af, at det ikke er mig, der er noget i vejen med, men at det er noget, der kommer og tager magten fra mig engang i mellem, og som jeg kan lære at få magten over.«

Også i undervisningen har læreren den vigtige rolle som 'den signifikante anden', at møde eleverne anerkendende og ligeværdigt og med en undervisning, der ligger inden for 'zonen for nærmeste udvikling'. Eleverne skal opleve, at kunne mestre noget, da dette netop ofte kan være svært for elever i socio-emotionelle vanskeligheder at tro på.

Læreren skal også arbejde med klassens narrativer og fremhæve de ting. Der fungerer godt, så eleverne får en følelse af at deres bidrag til fællesskabet er betydningsfuldt, understreger Sofie Rudebeck i sin konklusion.

I et eksempel med eleven Karl har læreren og de andre voksne omkring ham hjulpet Karl med at få styr på vreden og »givet ham en masse alternative historier til de gamle historier om den vrede og uregerlige dreng.«

Så, »hvor han tidligere ikke følte, at han var ligeså meget værd som andre, er han nu på vej til at opnå den fornødne handlekompetence til at blive en deltagende demokratisk medborger. Han har fået skabt en identitet og en fortælling om sig selv, som en dreng, der nu har realistiske drømme for fremtiden, og som tror på sig selv, og på at han kan bidrage med noget til fællesskabet.«

Det er svært at sige, om denne narrative tilgang er givtig for alle, siger Sofie Rudebeck Skousen. »Et argument imod ville måske være at dens sprog kan være med til at underminere nogen, idet dette sprog kan føles fremmed og overvældende, fordi det stiller krav til den der anerkendes om at forklare sig og argumentere. Og er det muligt at styrke selvværdet, blot ved at tilføje nye narrativer til de eksisterende? Man må antage, at eleven også selv skal tro på det og have en vis grad af selvindsigt, for at det kan ændre noget.« Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Det der sker i fortiden, præger nutiden og har betydning for fremtiden

Powered by Labrador CMS