Blog

Ku´det tænkes...

at det ville fremme børns læring i matematik , hvis de hele tiden skulle sprogliggøre deres arbejde?

Publiceret Senest opdateret

Matematiklærerforeningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nogle år siden overværede jeg en forelæsning af professor Marion Walther fra University of Oregon. Hun fortalte om sit arbejde som matematiklærer for de 5-16 årige.

En af pointerne i hendes oplæg var nødvendigheden af at børnene selv skrev deres egen matematikbog, som skulle indeholde det den enkelte elev synes var væsentligt for netop hans læring.

Børnene skulle hele tiden sprogliggøre deres arbejde med matematik.

Der skulle være mulighed for egenrefleksion for på denne måde ikke blot gøre børnene til modtagere af lærerens eller lærebogens budskaber og ordvalg. Resultatet af deres bog skulle blive en dokumentation af egen læring, ikke kun det enkelte skoleår men i hele skoleforløbet.

Nu er det så ikke noget man så bare lige går i gang med. Det skal læres.

For både lærere og elever er der kommet en håndsrækning i form af en lille bog – "Mine matematiktanker", skrevet af lærer Birgit Neldeborg Mortensen og udgivet på Forlaget MATEMATIK.

Siderne er bygget op med en kort tekst om det faglige område der er den enkelte sides fokus (multiplikation, division, brøk, procent, funktion, osv.). Der er sat fokus på de korrekte fagord.

I tegninger af store hoveder er der gjort plads til børnenes forklaringer. At der er tegnet hoveder signalerer så, at det er i hovedet tankerne befinder sig.

Et er at kunne regne en opgave, men når man skal forklare, hvordan man har tænkt og gjort, kræves der refleksion.

Bogen giver mulighed for at børnene kan arbejde med fagsprog. Der vil altid skulle være en balance mellem det meget præcise og helt korrekte fagsprog og så børnenes muligheder for at udvikle det over tid. Da bogen har mellemtrinnet som målgruppe har det for forfatteren naturligvis været nødvendigt hele tiden at have sig det for øje. Et eksempel kan anskueliggøre dette dilemma.

I bogen skriver forfatteren, at ” et prisme er en rumlig figur, der har to ens grundflader. Grundfladerne kan fx være en trekant, firkant eller femkant”. Børnene bliver så bedt om at tegne prismer. Slår man op i Den store danske ordbog står der: ”rumlig geometrisk figur hvor endefladerne er to ens polygoner (fx trekanter) og sidefladerne er parallelogrammer”. Forfatteren har valgt ikke at have sidefladerne med i definitionen og man må formode at det kommer senere i børnenes skoleforløb.

Det er en balance at arbejde med fagsprog, fordi det naturligvis ikke må spænde ben for børnenes motivation for at arbejde med matematik. Imidlertid er det på tide at gøre op med ord som plusse, streg, noget rundt osv. Når vi mener at finde summen, tegne en ret linje og tegne en cirkel.

450 unge på købmandsskolen i Aarhus blev i august 2013 testet i 13 udvalgte færdighedsopgaver. En af opgaverne lød: find summen af 13, 14 og 15. Det var der 49% der kunne. Hver gang jeg har fortalt om dette lille eksempel har jeg altid fået kommentaren – jamen det er jo ordet sum der er grunden til, at kun 49% løser opgaven. Ja- netop og det er derfor at der skal arbejdes med fagsprog.

Bogen vil være en god introduktion til at få skrevet sin egen matematikbog i tråd med Marion Walthers tanker og bør derfor hilses velkommen.