Planen rummer mere uddannelse til lederne og et fælles grundlag for skoleledelse i kommunens 27 folkeskoler.

Ifølge analysen, som Silkeborg Kommune, Alexandra Instituttet og Via University College står bag, tegnes der et broget billede, når man ser på skoleledernes fokus på medarbejderinddragelse.

Nogle ledere inddrager sjældent medarbejderne og kan ikke rigtig se, hvad de skal bruge det til, mens andre udelukkende fremhæver den formelle inddragelse som Med-udvalg, forretningsudvalg, pædagogiske rådsmøder og dialogkoordinationsfora. Andre ledere inddrager medarbejderne i deres rolle som teamkoordinatorer eller tovholdere på projekter, men analysen konkluderer, at medarbejderinddragelsen ikke er optimal.

Analysen beskriver, at der er en "modsætningsfyldt oplevelse af brugbarheden af ledelsesteams, som i sidste ende også har indvirkning på den enkelte skoleleders muligheder og udfordringer i arbejdet. Interessant er det dog, at de fleste skoleledere fremhæver SFO-lederen som den centrale leder, de sparrer mest med".

"Det har overrasket mig, at skolerne er så forskellige, hvad ledelse og samarbejde angår, og det er vigtigt at skabe den rette balance mellem det lokale præg og det fælles grundlag", siger skolechef i Silkeborg Huno Kjærsgård Jensen i en pressemeddelelse.

"Undersøgelsen giver en rigtig god platform, når vi skal kigge på, hvordan vi udvikler skoleledelsen i fremtiden. Det helt særlige ved analysen er, at den afdækker ledelsen på alle 27 skoler".

Tidligere Irma-direktør: Lederne skal ud af 'skoleskabet'

Konsulent på netværkene

"Der er brug for at tænke langt mere i inddragelse og uddelegering af arbejdsopgaver. Dette kunne både aflaste lederne, give dem nye perspektiver samt motivere og engagere medledere og lærere", lyder en af analysens konklusioner.

Andre konklusioner er, at der er brug for at støtte lederne i deres procesarbejde på skolerne, at lederne løbende bliver opdateret med hensyn til den nyeste pædagogiske/ didaktiske viden, får analyseværktøjer til kvalificeret at kunne understøtte fortsat professionel udvikling hos lærerne, og at de lærer at lede pædagogisk igennem skolernes teams. Desuden skal lederen selv tættere på praksis - på undervisningen.

Skolelederne i Silkeborg er allerede i forskellige netværk, men de fortæller i undersøgelsen, at netværkene mest bruges til overfladisk videndeling og ikke til konkret sparring og støtte. Derfor anbefaler folkene bag analysen, at ledelsesnetværkene får tilknyttet en konsulent fra forvaltningen. "En konsulent, der i samarbejde med deltagerne både kan rammesætte netværksarbejdet, præcisere dets formål, deltagernes forventninger, etikken i netværket og for et stykke tid lede netværkets processer".

"Undersøgelsen peger i retning af, at 'det lokale præg' har udviklet sig til 29 meget forskellige skoler, der er i konkurrence med hinanden", står der i rapporten.

De nye netværk skal i gang fra september.

Indflydelse er noget, man kan tage

Ikke klædt på til pædagogisk ledelse

Skolelederne fortæller, at deres tre største udfordringer drejer sig om processer, problemstillinger i forbindelse med medarbejderes trivsel og kompetenceudvikling, samt udfordringer med børn i forbindelse med inklusion.

Næsten alle lederne har svaret, at deres vigtigste opgave er personaleledelse. Samtidig beskriver mange deres arbejde som individuelt/alenearbejde, og flere af dem fortæller, at de ikke føler sig klædt godt nok på til den pædagogiske ledelse. De mangler tid, indsigt i den nyeste viden og analyseværktøjer til at kunne observere undervisning og give feedback og supervision på et kvalificeret niveau.

"Skoleledernes tre største udfordringer er betydningsfulde, idet de alle er knyttet tæt til praksis og involverer medarbejderne. Der er således tale om udfordringer, det er vigtige at kunne tackle i hverdagen og ikke mindst i det kommende reformarbejde", står der i rapporten.

Kæmpe forsøg skal vise, hvordan lærere bedst ledes

Lederne lægger vægt på, at skoleledelse er uforudsigeligt arbejde, men siger også, at det er et arbejdsvilkår. Samtidig fortæller halvdelen, at de ikke har tid til strategisk ledelse, netop fordi arbejdet er uforudsigeligt, og det er også baggrunden for, at de ikke selv oplever at have en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Skolelederforeningen i Silkeborg og Silkeborg Lærerforening er med i styregruppen bag undersøgelsen.

"Rapporten viser, at der er meget stor forskel på skolerne og på hvordan lederne opfatter deres rolle. Hvis vi skal have et fælles skolevæsen, må vi, selv om der er lokalt præg, også have nogle fælles pejlemærker for, hvordan vi udvikler skolen. Set fra vores synspunkt er det væsentligt at have en nærværende leder, der også kommer i skolens maskinrum, det vil sige ude i klasserummene. Det er svært at lægge en strategi, hvis skolelederen kommer for langt væk fra skolens kerneopgave - undervisningen", siger kredsformand Johnny Specht i pressemeddelelsen.