BLOG

Empty article - Subtitle

Lærere påvirker børns madvaner

Børnene aflurer voksne. Om det er forældre, pædagoger eller lærere. Men er vores måltidsvaner, noget vi ønsker os, at vores børn efterligner?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sommerferien har givet de fleste forældre de bedste muligheder for at være sammen med deres børn og komme tættere på hinanden. Spise sammen ved alle måltiderne, læse, spille kort eller bold, fiske, lave mad og bade. Tid, hvor forældrene mere eller mindre bevidst påvirker børnene med deres holdninger til at være sammen som familie og til at trives som menneske hver især.

Lærerne overtager nu den rolle ved måltiderne midt på dagen, som forældrene har haft i ferien. Uanset om vi vil det eller ej, om vi er forældre eller lærere, så påvirker vi børnene med de holdninger, vi har til at være sammen og til måltidernes betydning for fælleskabet. Udfordringen er bare en anden for lærere eller pædagoger, hvor der er ikke 2, men 24 børn.

De længere dage på skolen for både elever og lærere er en realitet. Derfor gælder det om at gribe de nye muligheder i skolereformen, der åbner op for at gøre formiddagsfrugten, frokosten og eftermiddagsmåltidet til oplevelser i hverdagen, der fremmer børnenes trivsel. Der sker noget, når lærer/pædagogteamet beslutter at gøre måltiderne centrale for bedre trivsel og stemning. Det påvirker det enkelte barns indsigt og nysgerrighed mht. mad, børnenes indbyrdes relationer og madvaner - og ikke mindst voksen-barn relationerne.

Det vigtige er ikke så meget, hvad vi siger til børnene om, hvad, hvordan og hvornår vi spiser. Det er mere stemningen omkring måltiderne, både voksne og børnene husker: vi fik frugt hver dag, spiste madpakkerne på fællesarealet, hjalp hinanden med at lave maden, og alle syntes det var sjovt, da Lucas kom til at tabe salaten på gulvet. Børnene købte ind til en middag, de selv tilberedte. Vi spiste tang og fisk, vi ikke vidste fandtes.

Måltiderne både hjemme og i skolen giver mulighederne – det handler om at gribe chancen. Sammen.