Tidligere var det lov, at alle tre-årige blev sprogvurderet, men ved en ændring af dagtilbudsloven i 2010 blev det til, at kun børn, hvor der er mistanke om sproglige problemer, skal screenes. Det forklarer specialkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) Henriette Holscher, der står bag en ny stor evaluering af den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen.    

Nu viser evalueringen af sprogvurderingen i 0. klasse så, at 55 procent af de adspurgte børnehaveklasseledere opdager seksårige med sproglige udfordringer, som de ikke er blevet orienteret om fra børnehaven. Og det ærgrer Børnehaveklasselederforeningens formand Pia Jessen, at man ikke har fanget og fået hjulpet de børn noget tidligere:

"Men i og med, at man har droppet screeningen af alle børn i børnehaven, ja så fanger man jo kun dem, der helt tydeligt har et dårligt sprog. Dem, der nærmest er uforståelige. Men der kan jo godt være nogle gråzonebørn, som man ikke fanger uden at lave en decideret sprogvurdering af dem", siger Pia Jessen.  

Henriette Holscher bekræfter, at man kan mistænke, at afskaffelsen af den obligatoriske test af alle treårige har betydning for antallet af sprogligt udfordrede elever, der nu først opdages i skolen.

"Når jeg siger, at den ændrede praksis for tre-årige kunne spille ind på det, vi nu ser på seks års-området, så trækker jeg på en lidt ældre rapport fra 2011, hvor vi kunne se, at der efter lovændringen var færre, der blev sprogvurderet, hvilket også var meningen, da man ville afbureaukratisere", siger hun.

De etnisk danske elever svigtes

Pia Jessen pointerer, at man fortsat er meget opmærksom på at få sprogvurderet de tosprogede børn, men når sprogvurderingen af de tre-årige ikke længere er obligatorisk vil mange etnisk danske børn blive overset, mener hun.    

I Weekendvisen fra sidste uge er lektor ved Syddansk Universitet Anders Højen ude med en lignende kritik. Han mener også, at afskaffelsen af den obligatoriske screening af alle treårige får den konsekvens, at mange etnisk danske børn bliver snydt for en nødvendig sprogindsats, inden de begynder i skole: 

"Man nøjes jo heller ikke med kun at sende biler til syn på en mistanke om, at noget kan være galt. Men når det gælder børnene, er tankegangen altså, at her kan vi godt sjusse os frem. Det er en skør logik, og det tjener børnene dårligt", siger han til avisen.

Aarhusiansk succes med sprogscreening 

Også andre årsager

Henriette Holscher understreger imidlertid, at ændringen af reglerne for sprogscreeningen af tre-årige ikke er den eneste forklaring på, at så relativt mange elever først dukker op som sprogligt udfordrede, når de bliver sprogvurderet i skolen.    

"Det gør fx indtryk på mig, at over halvdelen af skolelederne i vores undersøgelse peger på en anden grund, nemlig, at børnenes sproglige vanskeligheder simpelthen først viser sig i skolen, når de skal begå sig mere fagligt", siger Henriette Holscher.  

Den tillægsbegrundelse vil Pia Jessen også gerne tilslutte sig:

"Der vil være børn, der har nogle udtalefejl, der bare ikke er så markante, at man ville fange dem i den daglige omgang med børnene i børnehaven. Det er sådan nogle, vi fanger i børnehaveklassen enten ved sprogvurderingen eller først senere i det mere målrettede arbejde med bogstavernes lyde", siger Pia Jessen.

Manglende overlevering

Af de 324 skoleledere, der er blevet spurgt i Eva-undersøgelsen, svarer 16 procent, at eleven med sprogbesvær i 0.klasse måske allerede er blevet identificeret i børnehaven. Skolen er bare ikke blevet informeret. Og oplevelsen af, at overleveringen fra børnehave til skole halter, genkender tæt på halvdelen af børnehaveklasselederne udmærket. Ifølge undersøgelsen oplever børnehaveklasselederne at få alt for lidt viden om børnenes sproglige færdigheder fra børnehaven.

"Det er jo rigtig ærgerligt, hvis vi skal have en progression i sprogvurderingerne, så er vi jo nødt til at få overleveret fra børnehave til skole. Ellers giver ingen af indsatserne mening", siger Pia Jessen, der dog ikke oplever kommunikationssvigtet i sin egen kommune, Varde. Her er det som oftest talepædagogen, der står for overleveringen.   

Sprogtest frustrerer københavnske børnehaveklasseledere

"Man må helt konkret gå ud på skolerne og sige ok: Her har vi fundet de her fem børn i vores tre børnehaveklasser. Var de i forvejen opdaget i børnehaven, uden at skolen vidste noget om det? Hvis nej: Kunne vi have fundet dem? Og endelig med bissen skruet på: Skulle de have været fundet", siger hun og tilføjer:Der er da også behov for en analyse af problemet i den enkelte kommune, mener Henriette Holscher:

"Der er ikke kun én grund, men den med den ændrede praksis for vurderingen af de tre-årige skal helt absolut indgå i den analyse".