Stine Clasen

Blog

Tab ved forandring

Cedrik har fået sin nye skoletaske. Han kan ikke vente længere. Han har som de fleste andre skolebegyndere talt ned til første skoledag. For ham er der ikke tale om forandring, for han har aldrig prøvet andet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er der derimod andre, der har. For ledere, lærere, forældre og børn og unge i skolen vil reformen bringe en lang række mærkbare ændringer med sig, og det har ikke skortet på holdninger for og imod.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Et vilkår ved forandring og ændring er oplevelsen af tab. Når noget ikke er, som vi kender det, kan det selvsagt skabe utryghed og frustration. Ind imellem kan det kendte fastholdes alene, fordi det er kendt. Selvom man måske har mistanke eller konkret viden om, at det ikke er optimalt. Men det er kendt.

Man skal ikke underkende betydningen af denne oplevelse af tab. For en ændring vil altid betyde, at noget ikke er der mere. Fordi noget andet skal træde i stedet, eller fordi der er noget, der skal helt væk. Selv i de fysiske rammer, kan vi blive utrygge, når vi ændrer: Hvis vi fjerner en reol eller et skab, hvad så med alt det, der bor der? Hvor skal det så være? Og skal det overhovedet med fremad? Eller skal der noget helt andet inventar til?

Under alle omstændigheder kræver forandring og ændring stillingtagen og dermed holdningsafklaring. Forandringer kalder på risikovillighed til at tage afsæt fra det nye vilkår og turde forsøge tilgange og løsninger, der ikke er prøvet før og om hvilke, man derfor ikke kan være sikker på vil holde.

På et tidspunkt vil det nye vilkår have skabt nye initiativer og muligheder, hvilket repræsenterer den anden ufravigelige side af fænomenet forandring: Gevinst. I virkeligheden ganske enkelt: Oplevelsen af tab ved forandring vil typisk gå forud for oplevelsen af gevinst.

Nogle ville sige: Vi ved, hvad vi har, vi ved ikke, hvad vi får. Nej heldigvis, for så kom vi aldrig videre.

Powered by Labrador CMS