Med ja-hatten på arbejde

Som nogle har bemærket på facebooksiden "Se mig i øjnene", så har jeg skiftet profilbilledet ud med en ja-hat. Jeg har også lagt en ja-tekst ud på siden. Jeg er nemlig en ja-lærer. Ja til god undervisning, god planlægning, godt engagement, godt samarbejde, god udvikling, god sparring og gode forandringer.

Det var lidt svært at beholde hatten på i dag. Jeg mødte ind kl. 7.30, så jeg kunne nå at læse beskeder på intra, se mit skema igennem og den slags, inden vi skulle møde til fællesmøde kl. 8.00 med morgenmad. Der var rodet på lærerværelset - og beskidt. gangene flød af ombygningsmaterialer (hurra for det nye madkundskabslokale), skemaerne var ikke færdige, og der var ikke en detaljeret plan over forventningerne til denne sidste uge, inden eleverne møder ind.

Kl. 8.00 var alle kommet - bortset fra morgenmaden - der var sket en fejl. Det hænder. 

Skolelederen fortalte løst og fast om forventningerne til ugen, og lovede at genudsende kalender mv., som vistnok var forsvundet i løbet af sommeren under ombygningen af intra. Hun kunne - på forespørgsel - meddele, at arbejdspladserne er ikke klar før tidligst torsdag, og vi får først vores computere tirsdag - og nej, vi kan da ikke forvente reoler, men en hylde. Suk.

Dagen gik med møder i een uendelighed, som mest handlede om planlægning af .... møder! Forældremøder, skole-hjemsamtaler, afdelingsmøder, årgangsteammøder - og selvfølgelig datoer for karakterer (1., 2., og 3. karakter), terminsprøver for 8. og 9. klasse - og så blev vi slet ikke færdige, for der er uendeligt mange datoer i udskolingen.

Til slut - da jeg kl. 16.00 havde fri - forbarmede jeg mig over de 3 nye, hvoraf de 2 endnu ikke havde fået en rundvisning på skolen. De fik den helt store Tour og vil blive eksamineret i den i morgen ;-)

Kl. 16.45 kunne jeg sætte mig i min bil og besvare et opkald fra TV2. De ville gerne høre, om jeg ville give et interview om min første arbejdsdag? Og de ville gerne høre lidt om den der ja-hat på min facebook-profil? Kristina, som journalisten hedder, fik bl.a. spurgt, om mine forventninger til min første skoledag havde været positive eller negative! Mildt, men bestemt, forklarede jeg hende, at jeg ikke går i skole, og at mine forventninger til min første arbejdsdag have været præget af bekymring, og at jeg stadig håber, at nogen indser, at der skal resurser til, hvis man vil flytte et bjerg. Jeg forklarede og forsvarede, og de ringede op lidt senere og fortalte, at de havde valgt en anden vinkel, men tak for hjælpen.

Det var dejligt at se kollegaerne igen - og det var en super, fantastisk oplevelse at have 29 minutters uforstyrret frokostpause.

Denne uge bliver tung - jeg glæder mig, til eleverne møder ind!