Skolen har brug for nye ledertyper

Forslag fra Kommunernes Landsforening om at styrke ledelsen på større skoler hilses velkomment

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kravene til skolens ledelse har efterhånden vokset sig så store, at folk med en baggrund som lærer næppe kan blive ved med at opfylde dem alle. På større skoler kan det blive nødvendigt, at der træder en professionel administrator ind i ledelsesteamet. Det foreslår Kommunernes Landsforening, KL, i et debatoplæg, 'Nye Veje', som udkommer i denne uge. Samtidig bør kommunerne overveje at etablere førlederuddannelser for lærere, hedder det.

'En professionel administrator er måske det led, vi mangler i ledelsen på de større skoler. Men vi stiller det som et spørgsmål, for vi vil gerne høre, hvad kommunerne mener', siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Else Købstrup fra Venstre.

At skolelederne bruger meget tid på at administrere, viser en ny undersøgelse af arbejdsmiljøet i folkeskolen, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har foretaget. Her svarer 93 procent af skolelederne ja til, at de dagligt eller ugentligt beskæftiger sig med administration. Til sammenligning er det kun 47 procent af lederne, der lige så ofte arbejder med pædagogisk planlægning i form af nyudvikling.

Hver tredje skoleleder synes ikke, at opgaven med at sætte pædagogisk udvikling i gang på skolen fungerer tilfredsstillende.

Skoleledernes formand, Jens Færk, hilser da også forslaget fra KL velkomment:

'Det vil være en klar fordel med én, der har overblik over det daglige arbejde på kontoret. Samtidig kan vedkommende løse administrative opgaver, som skoleleder og viceskoleinspektør sidder med i dag'.

Jens Færk understreger, at det stadig skal være en læreruddannet leder, der har det overordnede ansvar for skolen, og det samme gør skoleforsker og udviklingskonsulent Ole Harrit, der arbejder med skoleledelse.

'Ligesom nationalbankdirektøren skal være økonom og biskoppen i Ribe teolog, skal skolens øverste leder være læreruddannet for at kunne lede skolens pædagogiske udvikling. Men der er ingen grund til, at lederen selv skal udføre de administrative opgaver, her er det både nødvendigt og logisk at få andre faggrupper ind. Dels fylder de økonomiske og administrative opgaver mere og mere, dels har den læreruddannede skoleleder ikke forudsætningen for at løse dem', siger Ole Harrit.

Sekretær med overbygning

Else Købstrup fra KL vil ikke lægge sig fast på, at skolens øverste ansvarlige skal være uddannet lærer, men på større skoler forestiller hun sig, at én har det pædagogiske overblik, en anden det overordnede ansvar, mens en tredje står for administrationen. I selve debatoplægget står der blot, at 'en mulighed nogle steder også kunne være, at skolen får andre ledere, for eksempel en 'professionel administrator' (sekretariatschef), som er en del af ledelsesteamet'.

Hvilken faglig baggrund, sekretariatschefen skal have, vil Else Købstrup heller ikke nærmere ind på.

'Det må være op til den enkelte kommune eller skole', siger hun.

Lederforeningens formand har svært ved at tro, at kommunerne vil afsætte penge til, at skolerne kan lønne en økonom eller en anden på samme uddannelsesniveau.

'På store skoler vil der snarere blive tale om en sekretær, der har en overbygning på sin kontoruddannelse, mens små skoler vil kunne klare sig med at få udvidet antallet af timer til deres nuværende sekretærer', siger Jens Færk.

Skolesekretærerne kan godt påtage sig opgaven som sekretariatsleder, mener Ellen Laursen, der er formand for de 900 medlemmer af Landsforeningen af Skolesekretærer.

'Der er forskel på at blive ledet og selv være leder, så vi skal selvfølgelig haveen eller anden form for uddannelse i ledelse, som gør os i stand til at se mere overordnet på skolen. Men så kan viogså sagtens magte opgaven', siger El-len Laursen, der selv er fuldmægtig på Brårup Skole i Skive. Det blev hun, da hun ligesom 450 andre skolesekretærer havde bestået den særlige uddannelse for sekretærer i folkeskolen, som Dansk Kommunalkursus har udbudt siden 1996.

I dag tør hun tage langt flere beslutninger på egen hånd end tidligere, men sådan er det langtfra alle steder. Ifølge Ellen Laursen findes der fortsat skoleledere, som forventer, at sekretæren stiller på hans kontor hver morgen og får at vide, hvad hun skal lave. Det undrer hun sig over, men hun er også parat til at give sine kolleger en opsang.

'Der er lidt for meget 'mor' over mange skolesekretærer, de bliver nødt til at droppe vanetænkningen, både for at få nogle mere spændende opgaver og af hensyn til skolen. En skoleleder kan være nok så dygtig, men har han ikke lært at administrere, må han bruge meget længere tid på opgaverne end os. Det skal vi have kommunerne til at forstå', siger Ellen Laursen.

Søllerød er i gang

I Søllerød Kommune besluttede politikerne for tre år siden at uddanne og opgradere en sekretær på hver skole til sekretariatsleder.

På Trørødskolen i Vedbæk er det Jytte Heide Hansen, der har fået overdraget en lang række opgaver, som skolelederen og viceskoleinspektøren tidligere tog sig af. For eksempel er hun ansvarlig for skolebetjente, rengøringspersonale og kantinedame, og hun tager sig af al sagsbehandling, som ikke har med det pædagogiske område at gøre. Og uddannelsen har ikke kun øget hendes faglige kvalifikationer, den har også gjort hende mere sikker på sig selv.

'Nu blander jeg mig, hvis der er noget, jeg mener, vi kan gøre bedre', siger Jytte Heide Hansen, der deltager i ledelsesmøderne på lige fod med de to ledere på Trørødskolen.

Viceskoleinspektør Leif Ohlsen genkender billedet fra sin sekretariatsleder på Ny Holte Skole.

'Vi får nogle helt andre impulser på ledelsesmøderne, end når vi kun er lærere til stede, så ofte må vi sige: 'Ja, sådan kan man selvfølgelig også gøre'', siger Leif Ohlsen.

Men Leif Ohlsen og hans to kolleger med lærerbaggrund har ikke fået mere tid til pædagogisk ledelse, for politikerne i Søllerød sendte ikke ekstra penge med modellen.

'Vi har fået en leder af sekretariatet, men vi har ikke fået flere sekretærtimer. Samtidig stiger antallet af administrative opgaver, for eksempel ny løn', siger Leif Ohlsen.

Fødekæden er fundet

Ifølge oplægget fra KL skal skolerne kunne styre efter bestemte mål, og de skal være klar til at lade eksterne konsulenter vurdere deres resultater. Målstyringen skal gøre det lettere for kommunalpolitikerne at udstikke kursen.

Men kommunerne har ikke formået at udvikle ledernes kompetencer i takt med de krav, de stiller. Derfor er de også nødt til at se seriøst på den del i oplægget fra KL, som handler om at lave førlederuddannelse, mener skoleforsker Ole Harrit.

'De færreste kommuner har en plan for, hvordan de vil rekruttere og uddanne deres ledere. Derfor har de så svært ved at finde nye ledere. Det må de gøre noget ved', siger Ole Harrit, der netop har evalueret førlederuddannelsen 'Projekt Lærer til leder', hvor ti jyske og en fynsk kommune tilbyder deres lærere at tage en diplomuddannelse i skoleledelse over en fireårig periode (omtalt i Folkeskolen nummer 46/1999). Uddannelsen har kørt i to år.

'40 procent af de 80 deltagere har allerede fået en lederstilling, og stort set alle de andre siger, at de gerne vil have én på et tidspunkt. Førlederuddannelse er en kraftig fødekæde for kommunerne', siger Ole Harrit.

Trods succesen begynder der ikke et nyt hold i år. De 11 kommuner havde selv kun brug for knap halvdelen af pladserne, men da de tilbød de ledige pladser til andre kommuner, var der kun et par af dem, der svarede ja tak til tilbudet. Så noget tyder på, at langtfra alle kommuner er parate til at følge opfordringen fra KL og til at ofre de penge, der skal til for at styrke skoleledelserne.

'Projekt Lærer til leder' kan være en brugbar model. Men mindre kan også gøre det, mener Else Købstrup fra KL.

'Folkeskolen kommer til at bestå af flere og flere projektopgaver. De skal ledes, og det kan man lade lærere prøve kræfter med', siger hun.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Der er lidt for meget 'mor' over mange skolesekretærer, de bliver nødt til at droppe vanetænkningen, både for at få nogle mere spændende opgaver og af hensyn til skolenLigesom nationalbankdirektøren skal være økonom og biskoppen i Ribe teolog, skal skolens øverste leder være læreruddannet. Men der er ingen grund til, at lederen selv skal udføre administrative opgaver