Debat

Lakmusprøve

Undervisningsministeriet har betalt - nu skal varen leveres

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med starten af dette skoleår trådte en ny bekendtgørelse om uddannelse af praktiklærere i kraft. Den kom, fordi der med læreruddannelseslovens beskrivelse af faget praktik stilles nogle konkrete krav til de lærere, der som en del af deres arbejde har lærerstuderende i praktik. Krav, som naturligvis også helst skal kunne indfries på god professionel vis, hvilket i mange tilfælde nødvendiggør et veltilrettelagt efteruddannelsestilbud til lærerne.

Bekendtgørelsen om praktiklæreruddannelsen blev udsendt efter lange forudgående drøftelser og den sædvanlige diskussion om økonomi, der altid ledsager nye lovgivningsinitiativer. Lovgiverne har beskrevet indhold og rammer for uddannelsen, og der er i forbindelse med regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi aftalt økonomisk kompensation. Der er altså ikke tale om, at 'aktiviteterne skal ske inden for den eksisterende ramme', som standardsvaret så tit lyder i kommunerne. Alt burde således være klappet og klart til at starte på en masseuddannelse af praktiklærere over en fireårsperiode.

Vi har naturligvis fulgt dette lovgivningsinitiativ meget tæt og kan se, at praktiklæreruddannelsen er udbudt på mange centre for videregående uddannelser. Alligevel kan vi konstatere, at der kun er oprettet få hold og er anvendt en meget lille brøkdel af den sum, der er forudsat anvendt til formålet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Et veltilrettelagt praktikophold for de lærerstuderende er for kommuner og skoleledere en oplagt mulighed for også at præsentere kommune og skole. En god oplevelse i praktikken er et godt visitkort at lægge til mulige, fremtidige medarbejdere. Derfor kan udgifter, der gør praktikken for lærerstuderende endnu bedre, også betragtes som en personalepolitisk investering.

En investering, der, især i en tid hvor der mange steder er egentlige rekrutteringsvanskeligheder, kan vise sig senere at give besparelser på annonceudgifterne.

Der er altså alle mulige gode grunde, der taler for, at der i forbindelse med fordeling af efteruddannelsestimer bliver tillagt tid til praktiklæreruddannelsen, og der er endda allerede et efterslæb, der skal indhentes. Hvis årsagen til de få studiepladser skyldes, at uddannelsen er bortprioriteret, fordi pengene bliver brugt til andre kommunale aktivitetsudvidelser, så er det en skandale og endnu et eksempel på, at kommunerne ikke lever op til de forpligtelser, der følger med, når resurser til øremærkede formål overføres til kommunerne gennem DUT.

Det højt besungne kommunale selvstyre har så endnu en gang spillet fallit. Hvor mange flere eksempler skal vi se, før regeringen kan indse, at til øremærkede formål hører øremærkede midler?

Måske skyldes de få studiepladser i år, at kommunerne er kommet for sent i gang? Hvis det er tilfældet, vil håndteringen af praktiklæreruddannelsen i forbindelse med næste års efteruddannelsesplanlægning på skolerne være en udmærket lakmusprøve på, hvor bindende centrale udmeldinger opfattes.

Powered by Labrador CMS