Allan Stenhøj Schmidt valgte for nylig at flytte sit barn efter to et halvt år på Ørestad Skole. Skolens prestigeprojekt med aldersintegrerede hold i stedet for klasser fungerede ikke efter hensigten, mener han.

"Vi kunne ikke leve med, at vores datter havde ondt i maven og var spændt på den forkerte måde, når hun skulle i skole. Hun havde det med ikke at vide, hvilke elever og lærere, hun skulle være sammen med", fortæller Allan Stenhøj Schmidt. Ørestad Skole kører med løbende holddeling i løbet af dagen. Meningen er dog, at skoledagen starter og slutter på et aldersintegreret basishold, hvor eleverne følges med 10-12 elever på deres egen alder hele deres skoletid. Hvert andet år er de på hold med en gruppe på samme størrelse, der er et år ældre, og hvert andet år med en gruppe, der er et år yngre.

"Vi har ikke oplevet, at halvdelen af eleverne var de samme fra år til år. Der er kun to elever, vores datter fulgtes med hele forløbet. Den omskiftelighed er svær for børnene at håndtere", siger Allan Stenhøj Schmidt.

Seks spor på en tresporet skole

Ørestad Skole modtager hvert år så mange elever, at man er nødt til at udvide med flere spor. Flere kilder peger på det som årsagen til, at kortene på basisholdene tit bliver blandet. Steve Kjær, der har to børn på skolen, mener, at de kritiske forældre ignorerer den del af ligningen.

Tillidsvalgte trækker sig i protest mod ledelse på prestigeskole

"Det kan aldrig blive ledelsens ansvar, at kommunen ikke har været på forkant med befolkningsudviklingen og har lagt skoledistrikterne sådan, at en tresporet skole pludselig skal være sekssporet", siger han.

"Efter min overbevisning er der tale om en ledelse, der kæmper for at få tingene til at lykkes ud fra de rammer, der er blevet tildelt dem".

Han oplever også, at undervisningen på de aldersintegrerede basishold fungerer.

"Børnene lærer, at nogle gange er de dygtige, og andre gange er de ikke så dygtige. De kan lære af hinanden. Jeg er drønmisundelig over, at jeg ikke gik i skole i sådan et system", siger Steve Kjær.

Forsøg uden kontrol

Allerede da systemet blev præsenteret ved skolens opstart i juni 2011, var en gruppe forældre bekymrede. En af dem er Thomas Broeng Jørgensen, hvis tre børn stadig går på skolen.

"Dengang var fokus på modellen omkring aldersintegration, hvor vi påpegede en række svagheder ved modellen som vi så det. Vi tror ikke på, at børnene får den tryghed, de ville få i en fast klasse", siger han.

"Da det blev indført fik vi en kort  powerpoint-præsentation. Jeg er ikke ekspert i pædagogik, men det virker ikke som om, der ligger de store pædagogiske principper bag, og vi har efterfølgende ikke set nogen overbevisende analyser af modellen der er testet og prøvet i praksis over længere tid".

Thomas Broeng Jørgensen føler dog, at hans bekymringer er blevet ignoreret, ligegyldig hvilket niveau, han har henvendt sig på.

"Det virker som om, at skoleledelse, skolebestyrelsen, forvaltning og politikere har besluttet sig for, at forsøget skal køres til ende i 2015. Som forælder er det stærkt bekymrende at lægge børn til et forsøg, hvor der ikke bliver fulgt op fra forvaltning og skolebestyrelse. Jeg mener slet ikke, de tager deres tilsynsforpligtelser i brug. Man må jo stoppe forsøget, hvis man kan se, det ikke virker".

I den tid Allan Stenhøj Schmidts datter gik på skolen prøvede han og hans kone flere gange at få et møde med skoleleder Henrik Carlsen, hvor de ville give udtryk for deres bekymringer og spørge til evidensen for, at ordningen skulle virke bedre end en klassisk klassestruktur. Det lykkes dog ikke at få ledelsen i tale.

"Det er aldrig lykkes os at få ham til at forholde sig til vores bekymringer. Der er altid blevet henvist til underordnede eller til, at man får tilsendt materiale, hvilket sjældent er sket", siger Allan Stenhøj Schmidt.

Skole og barn skal passe sammen

Steve Kjær har en anden oplevelse af lydhørheden hos ledelsen.

"Hver gang jeg har henvendt mig, er jeg blevet mødt på en god måde. Men det er klart, at hvis man henvender sig for at lave systemet om, så bliver man nok ikke modtaget med åbne arme. Det er en nytænkende folkeskole, der vil gøre det anderledes. Det ligger en frit for at gå et andet sted hen", siger han.

Steve Kjær bakkes op af Bjørn Theodorsen. Han var indtil for nylig forældrerepræsentant i bestyrelsen. Nu har han trukket sine to børn ud af skolen, fordi han oplevede, at hans datter havde problemer med at finde sig til rette i de hyppige skift. Alligevel har han som forælder ikke har noget at udsætte på ledelsen, og han er stor fortaler for systemet med aldersintegrerede basishold - modellen passede bare ikke til hans datter.

"Så må man finde en skole, der passer til ens barn, i stedet for at skolen skal tilpasses barnet. Der er rigtig mange skoler i København. Hvis man ikke kan lide den, der ligger 20 meter væk, så er der heldigvis kun en kilometer til den næste", siger han.

"Vi har selv fundet en skole, der emmer af tryghed, faste rammer og 17 elever i klassen, til vores datter. Hun elsker det, men det ville sikkert få andre børn til at løbe skrigende væk".

Som bestyrelsesmedlem oplevede Bjørn Theodorsen dog ofte, at det kunne være svært at trænge igennem.

"Det var meget topstyrret af en bestyrelsesformand og en skoleleder, der er meget på bølgelængde. Jeg har haft mange kritiske indlæg, men har aldrig følt, at de blev hørt. Og så gider man ikke blive ved med at gentage dem. Bestyrelsesformanden og skolelederen har det godt sammen, og meget af tiden gik med at snakke kommunens ansvar og skoledistrikter, så nogle andre punkter blev løbet lidt let henover", siger han.

På tide med fokus på drift

Allan Stenhøj Schmidt ærgrer sig over, at det var nødvendigt at flytte sit barn. Han mener, det er på tide med et skift i ledelsen på skolen.

"Idemagere er guld værd, når man bruger dem rigtigt. Men jeg mener klart, at man nu bør skifte ledelse til nogle, der er mere driftsorienterede", siger han.

Thomas Broeng Jørgensen ser gerne, at der enten iværksættes en uvildig undersøgelse af en ekstern part eller et skift i skoleledelsen.

"Det står vel klart i folkeskoleloven, at skolelederen skal tilrettelægge undervisningen, men den måde det sker på, mener jeg er særdeles bekymrende. Forvaltningen bør tage affære og som udgangspunkt skifte ledelsen ud. Det er ikke et personangreb, men hvis vi venter til forsøget er færdigt i 2015, så har skolen tabt flere årgange på gulvet. Der skal ryddes op nu", siger han.

Steve Kjær har en anden udlægning af sagen:

"Der er nogle, der er ansat til at lede. Så lad dem dog gøre det".

Ørestad Skole oplyser, at skoleleder Henrik Carlsen er sygemeldt. Konstitueret skoleleder Mette Nicolaisen ønsker ikke at kommentere. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra skolebestyrelsesformand Monica Eggert Hammer.