Dine elever kan blive bedre læsere i løbet af ferien

Jo mere eleverne læser i sommerferien, jo bedre er deres læsestandpunkt, når de møder op i skolen i august. Dansklærerforeningen giver fif til ferielæsning

Publiceret

Fif til ferielæsning

 5-9 år:

"Vitello får en klam kæreste" af Kim Fupz Aakeson & Niels BoBojesen

"En lort med 1000 ben" af Morten Dürr

"Romeo og krage" af Gry Kappel Jensen

9-13 år:

"Gregor i Underlandet 1" af Suzanne Collins

"MGP missionen" af Gitte Løkkegaard

"Kloden under vand 1" af Ida-Marie Rendtorff

13-17 år:

"Smertensbarn 1" af Mette Finderup

"Dig og mig ved daggry" af Sanne Munk Jensen & GlenRingtved

"Liverpool street" af Anne C. Voorhoeve

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vil du have bedre læsere i din klasse efter sommerferien? - så lok dem til at læse, når de er i sommerhus eller sidder på bagsædet i bilen på vej sydpå. Sådan lyder det fra danskfaglig konsulent i Dansklærerforeningen Birgitte Therkildsen.

For at hjælpe dig har Dansklærerforeningen - sammen med NOTA og Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne - lavet en interaktiv plakat, der ligger på Dansklærerforeningens hjemmeside (klik på linket til højre for denne artikel, så kommer du derhen).

Plakaten indeholder forslag til bøger, som eleverne kan læse. Ved at klikke på andre titler på plakaten kan børnene desuden høre historier oplæst, eksempelvis "I Tosse-Oles time" af Brian B. Christensen.

"Forskellen på stærke og svage læsere vokser desværre ofte i løbet af sommerferien, viser undersøgelser. De stærke læsere, der læser mange bøger, udvikler deres læsning, mens de svage læser, som ikke læser ret mange bøger, i bedste fald går i stå. I værste fald går de tilbage i deres læseudvikling, fordi de ikke får øvet sig. Vi håber, vores initiativ kan være med til at mindske forskellen", siger Birgitte Therkildsen.

Film om læsning

Lærere og forældre kan endvidere se film, hvor læseforskere og andre fortæller om, at læsning begynder i barnevognen, og at teenagere læser, når der er tid til det.

Du skal blot klikke på titlen på plakaten, så kommer filmen frem på din computerskærm.

Læs mere

Interaktiv plakat med fif til ferielæsning