Kommunale besparelser kan koste skolerne konfliktmillioner

Kommunernes budgetloft kan betyde, at besparelserne fra sidste års lærerkonflikt ikke bliver brugt til forbedringer på skoleområdet, som mange kommuner ellers har lovet. Danmarks Lærerforening kalder det "vanvittigt".

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er regeringens beslutning om at overføre penge fra drift til anlæg, der kan tvinge kommuner til at tilbageholde pengene fra besparelser på lærerlønninger sidste år. Det skriver altinget.dk. 

Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, er fortørnet over situationen.

"Det er jo vanvittigt, at kommunernes budgetter bliver styret så stramt. Der er jo tale om kommuner, der viser god vilje til at føre pengene tilbage til skolen", siger han.

"Én ting er, at sidste års lockout i sig selv er meget kritisabel. Hvis kommunerne nu heller ikke kan bruge pengene fra konflikten på skolerne, er det jo helt galt".

Penge skulle gå til skoler

Flere kommuner - inklusive landets fire største - sagde sidste år til folkeskolen.dk, at konfliktmillioner ville blive øremærket skoleområdet.

Blandt andet sagde formanden for børne- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, Viggo Bilde, at "omkring halvdelen af de sparede penge bliver i udvalget og skal bruges på undervisning. Vi vil i Hjørring Kommune gerne afvente og se, hvordan reformen bliver. Ved en ny lovgivning kan det blive nødvendigt med en ny indretning af arbejdspladser, og det kunne pengene bruges på".

Mange kommuner lader lockoutpenge blive i skolerne

Aalborg Kommune lavede en lignede ordning. Nu er situationen i Aalborg en anden, og økonomichef i kommunens skoleforvaltning, Hardy Petersen, kalder ifølge altinget.dk situationen med det nye budgetloft "en bombe under os".

Konflikt-boomerang

I 2013 brugte kommunerne 4,9 milliarder kroner færre, end hvad der var budgetteret med. Af dem kom én milliard af besparelserne fra folkeskoleområdet, skriver altinget.dk.

I Aarhus udgjorde konfliktbesparelser alene halvdelen af kommunens mindreforbrug.

De lavere serviceudgifter i kommunerne er netop årsagen til, at regeringen har skåret i udgifter til service, hvorfor de sparede penge til lærerlønninger ender med at ramme skolerne som en boomerang.

"Når staten straffer kommuner, der bruger flere penge, end der er budgetteret med, så tør kommunerne ikke at bruge penge. Derfor underbudgetterer de, og det skaber en selvforstærkende effekt", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Der er god grund til at være stærkt kritisk over for regeringens økonomiaftale med KL".

Powered by Labrador CMS