Vi ønsker en balanceret læseundervisning, siger sprogforskeren Elisabeth Arnbak, der sammen med sin kollega Carsten Elbroe har fået ændret fælles mål

Læseforsker: Fælles Mål i læsning var ude af balance

'Læs', 'forstå' og 'sammenfat' kontra 'afkodning', 'ordforståelse' og 'tekstforståelse'. En gammel konflikt mellem to skoler om, hvad god læseundervisning er, er blusset op i forbindelse med de nye Fælles Mål. En af de læseforskere, der har været med til at ændre skrivegruppens Fælles Mål i dansk, træder nu frem med sin kritik.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Læs', 'forstå' og 'sammenfat'. Sådan hedder tre såkaldte søjler for elevernes læsekompetence i de nye Fælles Mål for dansk.

Eller rettere: sådan hed de. Undervisningsministeriet har nemlig nu omdøbt de tre søjler til 'afkodning', 'ordforståelse' og 'tekstforståelse'.

Det har embedsmændene gjort efter forslag fra sprogforskerne Carsten Elbro, Københavns Universitet, og Elisabeth Arnbak, Aarhus Universitet.

Ministeriet havde givet de to sprogforskere det forslag til Fælles Mål for dansk, som ministeriets egen arbejdsgruppe havde udarbejdet, til gennemsyn - og Arnbak og Elbroe slog altså ned på søjlerne 'læs', 'forstå' og 'sammenfat'. I alt er der 23 søjler i Fælles Mål for dansk.

Ministeriet: Skriv det om

Ministeriet lyttede til sprogforskernes kritik og bad dem så komme med et nyt forslag, som altså blev 'afkodning', 'ordforståelse' og 'tekstforståelse' til afløsning for 'læs', 'forstå' og 'sammenfat'.

Ministeriet sender nu den ændrede version til offentlig høring. Tre af medlemmerne af arbejdsgruppen har protesteret mod ændringen i et høringssvar, som de i går offentliggjorde på folkeskolen.dk

Embedsmænd har ændret i Fælles Mål efter aflevering

Kritiker: Vi har forskningen på vores side

"Vores fokus var at sikre, at den forskningsdokumenterede viden, vi har om læsning, manifesterede sig i Fælles Mål for dansk", siger Elisabeth Arnbak til folkeskolen.dk som begrundelse for hendes og Carsten Elbros kritik.

"Vi har ganske enkelt fået indskrevet i fælles mål, hvad der ifølge forskningen virker i læseundervisningen. Vi vil sikre, at eleverne får udviklet gode læsefærdigheder, så de får kognitivt overskud til at sammenfatte tekster", tilføjer hun.

"Og den bedste måde at udvikle gode læsefærdigheder på er direkte, eksplicit undervisning. Men det er samtidig vigtigt at sige, at undervisning i ordlæsningsstrategier ikke er et mål i sig selv. Det er med henblik at udvikle en god tekstforståelse".

Et skridt ad gangen

Arnbak og Elbro vil sikre, at eleverne lærer at læse ord i begynderundervisningen, så de forstår ord allerede tidligt i skoleforløbet.

"Vi har beskrevet mål for undervisning i sprogforståelse i vores forslag til fælles mål. God sprogforståelse er nemlig et middel til at opnå en god tekstforståelse. Det er vigtigt i alle skolens fag at forstå ord og begreber som for eksempel parallel og forurening", siger Elisabeth Arnbak.

Danske lærere ikke optaget af at følge elevernes læseudvikling

"Den opgave er vi blevet bedt om at løse af ministeriet, og den har vi løst. De mål, der lå, havde simpelthen ikke foldet den side af læseundervisningen ud, og det må ministeriet have set".

De tre fra arbejdsgruppen siger, at I repræsenterer en traditionel tilgang til læseundervisning, som er vigende på verdensplan?

"En lang række sprogvidenskabelige undersøgelser dokumenterer, hvad der sikrer en god tekstforståelse. At den tilgang skulle være vigende, er en påstand, som de må dokumentere".

Der har i mange år været to skoler inden for læseundervisningen. Skyldes jeres uenighed, at I tilhører hver jeres skole?

"Ja, der er en gammel diskussion inden for læsning, og det overrasker mig, at den dukker op igen. Vi har i mange år ellers været enige om, hvad vi kalder en balanceret læseundervisning. Det er ikke et enten-eller for Carsten Elbro og mig. God læseundervisning består af en række elementer, og det, vi foreslår, er kun nogle af dem".

Jeres søjler 'afkodning', 'ordforståelse' og 'tekstforståelse' svarer til det, der bliver målt i de nationale test?

"Vores ambition har været at beskrive mål, som forskningen viser, er vigtige for god læseundervisning - afkodning og sprogforståelse. Og det er heldigt, at man kikker på netop det i de nationale test i læsning. Men det har ikke været vores ambition at få Fælles Mål til at passe til de nationale test", siger Elisabeth Arnbak.

Kritiker: Eleverne skal også lære moderne læsestrategier

Hun understreger, at eleverne i sidste ende skal lære de moderne læsestrategier, hvor man ikke bare læser fra venstre til højre. På det punkt er hun enig med de tre fra arbejdsgruppen. Det er også den slags funktionel læsefærdighed, Pisa måler. Og hun er selv medarbejder i Pisa Danmark.

Det er vejen hen til de mere avancerede læsestrategier, der skiller vandene, siger hun.

"Ordlæsefærdigheder er selvfølgelig ikke det eneste, eleverne skal lære i læseundervisningen. Der kan også være andre informationer i en tekst, for eksempel billeder. Men der er jo også masser af andre mål i faget dansk. Vi forholder os bare til læsning. Og jeg vil gerne understrege, at vi ønsker at bidrage til en balanceret læseundervisning. Det er et både-og for os".

"At den gamle konflikt dukker op igen, undrer mig, men den gruppe har altså ikke, hvad jeg vil kalde en balanceret syn på læseundervisningen".

"Vi har ikke gjort det her for at sætte gang i en debat, men for at gøre den forskning, som viser, hvad der virker i læseundervisningen, synlig", siger Elisabeth Arnbak.

"Jeg har svært ved at forstå den vrede, de udtrykker, men det er der ikke noget at gøre ved".