Forskning

Peer Daugbjerg har skrevet ph. d om sammenfiltring af naturfagslærernes liv og arbejde

Naturfagslæreres livshistorie og arbejde hænger uløseligt sammen

Naturfagslærernes arbejde er sammenfiltret med deres øvrige liv på en måde, der gør det umuligt at adskille de to, skriver lektor Peer Daugbjerg fra læreruddannelsen i Nr. Nissum i sin ph.d.-afhandling. Handlinger i klasserummet hænger i høj grad sammen med lærernes livsfortællinger, og det kan man bygge udvikling på.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Ideen har været at se hvilke fortællinger, der drev naturfagslærerne - andet end de mange læseplaner og Fælles Mål. Og det er tydeligt at se, at der er længere livshistorier bagud, om hvorfor de har valgt at blive lærere i naturfag, hvordan deres personlige engagement og erfaringer hænger uløseligt sammen med deres arbejde", siger Peer Daugbjerg om afhandlingen "Entanglement of Science Teachers' Lives and Work" (hent afhandlingen via link til højre).

Det er svært at adskille de personlige erfaringer fra de professionelle undervisningserfaringer, og det kan være fejlagtigt at gøre det, fordi det netop er de erfaringer, der gør lærerne til engagerede undervisere. Ofte er der en opvækst præget af natur, landbrug og friluftsliv bag naturfagslærerens engagement og virke.

Baggrunden for undersøgelsen har blandt andet været den vigende rekruttering til læreruddannelsen og især til de naturfaglige linjefag samt en ringe fastholdelse af naturfagslærere.

"Tilbage i 2007-08 var det også Pisa-resultaterne, der satte mig i gang. Her blev lærerne fremstillet lidt karikeret som dovne og uduelige, og jeg syntes ikke, det stemte med mit billede af at lærerne var engagerede og ville noget. Jeg tænkte, at der var andre fortællinger, der drev dem".

For naturfagslærerne er det natur og friluftsliv, men for andre lærere er lysten til lærergerningen måske en passion for musik eller litteratur - og så lysten til at formidle det videre, fremhæver Peer Daugbjerg. Og der skal være plads til det personlige engagement. 

Nørdet biologilærer inspirerede

Han har blandt andet interviewet ti naturfagslærere - primært biologilærere, hvoraf flere af dem tidligere har arbejdet som landmand, fisker, laborant eller har haft ufaglært arbejde. De taler om at have mødt en nørdet lærer i biologi i gymnasiet, om fisketure eller at hjælpe til på onkels gård. Det har alt sammen haft stor betydning for deres erhvervsvalg som naturfagslærer. Og de personlige og professionelle begivenheder påvirker lærerens måde at relatere sig til eleverne samt hvordan hun planlægger, gennemfører og evaluerer sin undervisning.

Motivationen til at fortsætte lærerarbejdet har været den faglige formidling af interessant stof, gode kolleger og mulighed for at følge børn og unge i deres udvikling. Samt at give noget videre.

Lærernes interesser kan bringe større engagement ind i undervisningen, når det gælder emner, som især har lærernes bevågenhed, men på områder, hvor læreren mangler interesse er det vigtigt, at man som underviser er opmærksom på at få dække det godt ind også. Eventuelt ved at inddrage andre, påpeger Daugbjerg.

På samfundsniveau har Peer Daugbjerg set på, hvordan de aktuelle forandringer indenfor uddannelsespolitik generelt påvirker vilkårene for naturfagsundervisning. Sammen med andre har han studeret Fælles Mål samt love og bekendtgørelser for folkeskole og læreruddannelse. Her viser resultaterne, at "reform-initiativer er blevet implementeret med ringe succes".

"Specifikke analyser af skolereformer vedrørende naturfag er vigtigt for at kunne beskrive netop naturfagslæreres ejerskab af uddannelsesreformer", skriver han i det danske resumé.

Hvis kvaliteten i folkeskolen skal udvikles er de personlige erfaringer og engagementet vigtigt. Han er bekymret for, hvordan den nye folkeskolereforms stramme styring og rammer lægger op til det modsatte og måske ligefrem vil modarbejde en opkvalificering af folkeskolen.

 

Inddrag lærerne

"Hvad kan det narrative? Hvordan kan vi få bragt lærernes personlighed tydeligere frem? Jeg kan pege på, at hvis man vover at tro på, at lærerne er personer, der vil skole og elever det godt, så kan man bygge noget udvikling på dét. I stedet for at rulle alt for standardiserede løsninger ud", siger Peer Daugbjerg.

Her tænker han for eksempel på projektet Et Fælles Løft om naturfagene og efter/videreuddannelse af lærerne, hvor den økonomiske pulje netop ikke gav penge til vikardækning, når lærere var på kursus. Det samme problem ses i dag, hvor andre fonde - som A.P.Møller Fonden for eksempel - heller ikke giver penge til vikardækning, når lærere opkvalificeres.

Han efterlyser, at lærerne har indflydelse på hvilke kompetencer, de har brug for og hvilke aktiviteter man sætter i gang lokalt.

Læs mere

Læs Peer Daugbjergs ph.d