Bevægelseshelvedet kommer!

Det er en kendsgerning, at den nye skolereform bestemmer, at alle elever skal være aktive i 45 minutter om dagen. Det står ikke til diskussion, men den bagvedliggende diskussion om hvorfor, kører imidlertid fortsat.

Som medarbejder i Det nationalt videncenter for kost, motion og sundhed, KOSMOS, opfanger jeg mange reaktioner i denne diskussion. De fleste, jeg møder, ser positivt på muligheden for mere bevægelse i skolens hverdag og hilser den velkommen, nogle ser det som en kærkommen mulighed for at re-tænke deres didaktik, mens enkelte tager afstand og spørger: ”Hvad skal vi med det bevægelseshelvede?”. Til de sidste vil jeg sige: Åben øjnene og se mulighederne! Der er både sundhed og læring på spil – og vi ved, at det virker.

Lad mig uddybe min påstand! På KOSMOS konferencen, ”Skolen i bevægelse – bevægelse i skolen” i marts 2014, fremlagde undervisningsminister Christine Antorini , at den nye skolereform er en regeringsindsats, der skal føre til forbedret sundhed, ligesom som den skal bidrage til bedre læring hos eleverne. Den evidensbaserede viden, som understøtter, at 45 minutters bevægelse har effekt på børns og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed, er stor og er sjældent genstand for diskussion mere. Men giver øget bevægelse og fysisk aktivitet som tiltænkt en øget læring i de boglige fag??  Anna Bugge, Syddansk Universitet, fortalte på KOSMOS konferencen, at man i skrivende stund ikke kan udpege den bedste form for fysisk aktivitet, ej heller hvornår den skal placeres i forhold til det faglige stof for at give den bedste læring. Nuværende studier viser dog en positiv effekt på selvværd, selvtillid, hukommelse, motivation, opmærksomhed i timerne og derigennem en positiv effekt på læring, uanset formen for fysisk aktivitet. Således er der intet der skal holde lærerne tilbage - bare gå i gang.

Fordelene ved øget bevægelse i hverdagen synes større end ulemperne. Uro på gangene, fordi børn løber, samt mere larm i klasserne, fordi børnene kommer op af stolene, er to af de barrierer, Karen Rømer og Brit Jepsen fra Skulderlev skole mødte, da de indførte mere bevægelse på deres skole. Der var modstand fra lærersiden, men børnene var vilde med det. Andre erfaringer viser, at bevægelse og fysisk aktivitet endvidere kan bruges til at ”tage gassen” af børnene, således de faktisk kan sidde stille og koncentrere sig, når dette hører sig til. En skole, hvor børnene bliver motiveret for undervisningen og glæder sig til næste time, er vist den slags skole, vi alle ønsker!

De nye krav om øget bevægelse giver nogle udfordringer på skolerne. Det skal klarlægges, hvordan det organiseres, hvem der har ansvaret, og hvordan det gøres i praksis. Det sætter krav til den enkelte lærer, som muligvis mangler kompetencer for at kunne implementere mere bevægelse i den daglige undervisning, men hjælpen hertil synes at være tæt på, idet AP Møllerfonden har afsat 1 mia. kroner til kompetenceudvikling af lærere, ligesom Undervisningsministeriet har afsat det samme.

At vente på at kravet om bevægelse i skolen går væk, synes urealistisk. Så tag udfordringen op, tag på kursus og bliv en endnu bedre lærer. Måske bliver bevægelseshelvedet årsagen til, at du bevæges!