Hf bevares på A-niveau

Oppositionspartierne fik tidligt i morges gennemtrumfet, at hf fortsat skal kræve 10. klasse og være en eksamen på A-niveau, som giver præcis samme studieadgang som en studentereksamen. Regeringen ville målrette hf mod bl.a. læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det var helt afgørende for alle oppostionspartier - dvs. bortset fra Dansk Folkeparti, som jo ikke er et reelt oppositionsparti", siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Carsten Hansen.

"Faktisk bliver danskfaget i hf et mere reelt A-niveau end det i dag - samlet kommer der syv ekstra timer om ugen på andet hf-år", fremhæver Carsten Hansen.

"Vi kunne ikke acceptere, at hf blev gjort en ny slags realeksamen. Selvfølgelig skal den også rette sig mod lærer- og sygeplejerskeuddannelserne, men det bliver ikke muligt at lave et hf-tilbud, der retter sig snævert mod et enkelt fag", understreger Carsten Hansen.

Såvel Lærerseminariernes Rektorforsamling som Danmarks Lærerforening har protesterert kraftigt imod undervisningsminister Ulla Tørnæs' første oplæg til gymnasiereform. Hun ønskede at give adgang til hf direkte fra 9. klasse og gøre det muligt at genemføre en hf med faget dansk på B-niveau og så fortsætte på en af de mellemlange videregående uddannelser.

Powered by Labrador CMS