Elever fra Ølholm Skole viste forsøg for deltagerne på Big Bang

Samarbejde med erhvervsskoler giver eleverne ny viden

Erhvervsuddannelserne oplever formindsket interesse fra de unges side, flere håndværk er blevet usynlige og skoleeleverne kender ikke uddannelsesmulighederne. Men oplevelsen på et værksted eller i et storkøkken kan flytte eleverne fagligt, viser et udredningsprojekt fra NTS-Centeret. Det kræver dog god forberedelse.

Publiceret

big bang konferencen

Holdes for 2. gang. Big Bang arrangeres af NTS-Centeret,Sciencetalenter, Økolariet, Danish Science Factory, Friluftsrådet,Københavns Universitet, Center for Undervisningsmidler,Naturvidenskabernes Hus og Universe.

Over 750 deltagere var tilmeldt til de mange workshops, foredragog messe i Vingsted Centret i Vejle.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Drejebænken er farlig, og løsthængende tørklæder efterlades udenfor, får eleverne at vide. Det giver autencitet, når eleverne møder professionelle på værksteder og for eksempel prøver at lave et fitnessredskab. Og når EUD-elever vejleder folkeskoleelever, giver det noget, hvis man har forberedt det godt og arbejdet med det", fortalte Peer Daugbjerg, der er lektor Ph.D. på Via UC og har været med til at skrive en udredning om samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser.

Han fortalte om resultaterne på Big Bang-konferencen i sidste uge. Der er ikke mange projekter, men når det lykkes, giver det eleverne noget nyttigt.

"På brobygning får eleverne at vide, hvilke uddannelsesmuligheder der er indenfor naturfag, sundhedsfag og teknologi. De får måske en pose småkager med hjem eller en lille printplade med to dioder, der kan give lys. Men det betyder mere, når folkeskoleeleverne selv har stået i storkøkkenet, undersøgt hvad sukkerstoffer egentlig er, bagt og smagt".

 

Peer Daugbjerg fortalte også om smeden, der bruger basal geometri i sit arbejde og undrer sig over, at det er svært for folkeskoleeleverne. At de ikke ved, hvad man bruger geometri til i praksis.

Udredningen fra NTS-Centeret er tænkt til inspiration. For eksempel har elever fra Sdr. Otting Skole besøgt erhvervsskolen HansenBerg i Kolding, hvor de blev overraskede over, at der er mange flere jobmuligheder end de havde forestillet sig inden for landbruget. Skolen har dyrepasser- og veterinærsygeplejerskeuddannelse samt landbrugsuddannelse, og eleverne hørte om stofkredsløb, dyrevelfærd og fødevarer fra jord til bord.

Lærere fra Dejbjerglund Efterskole fortalte, at de oplever en faglig forbedring hos eleverne og en sidemandseffekt. De elever, der ikke selv har deltaget i besøget på erhvervsskolen, havde hørt om det fra andre, og nogle havde derefter ændret uddannelsesvalg.

Men samarbejdet skal planlægges, der skal være klare aftaler, og den organisatoriske forankring skal sikres både fra ledelses og medarbejderes side, hvis det skal lykkes, fortalte Peer Daugbjerg. Finansieringen skal være tydelig, og man skal have styr på udfordringer så som transport og timetal, hvis samarbejdet skal blive en succes. En af udfordringerne for folkeskolelærerne er at få tid til sådan et projekt.

"Lærere på EUD må ofte godt bruge tid på sådan et samarbejde med grundskolen, fordi det rekrutterer elever til erhvervsuddannelserne", sagde Peer Daugbjerg.

Læs mere

Powered by Labrador CMS