Forsker: Klæd hinanden på til reformen

I går indledtes i DGI-byen i København en Danmarks-turné, hvor lærernes professionsideal er på tapetet. Lærerformand Anders Bondo Christensen har inviteret den islandske forsker Hafdís Ingvarsdóttir med til at fortælle om, hvad et professionsideal er og kan.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det handler om at få den faglige stolthed tilbage", siger Anders Bondo Christensen foran den 60-70 mennesker store forsamling af lærere, der midt mellem danskvand og hors d'æuvres har sat sig til rette for at få input til debatten om dels hvad et professionsideal - den gode lærer - er, og ikke mindst om hvad et professionsideal kan bruges til midt i en brydningstid.

Professionsidealet i en ny virkelighed

Medejerskab en forudsætning for succes

Uanset om man er for eller imod folkeskolereformen, bliver den snart til virkelighed, og hvordan hjælper lærerne så hinanden bedst videre? Ved at finde ind til deres egen læreridentitet og ved at tage medejerskab på forandringerne, siger Hafdís Ingvarsdottir.

"Forskningen viser, at den mest effektive reform kommer indefra. Hvis en reform ikke tager hensyn til lærerens identitet, så ignoreres den af lærerne, eller også finder de deres egen vej udenom".

Dagens tilhørere nikker. "Ja, lige præcis", lyder det nærmest i kor.

"Hvad er vigtigt for dig?", beder Hafdís Ingvarsdóttir de tilstedeværende lærere om at forholde sig til.

"Der er mange forestillinger om, hvad det vil sige at være lærer", siger TR Betina Sirin fra Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. "Det er på tide, vi får det defineret selv", siger hun.

Christian Jensen - Hvad fik du af dagens oplæg om professionsideal?

Forenede identiteter

Men hvad gør man så, når love og reformer er vedtaget, og man føler, at de netop er blevet til uden inddragelse af lærerne? Svaret fra Hafdís Ingvarsdóttir er, at man samles, kigger på hinanden, lytter og fortæller: Hvad er dine styrker? Hvad synes dine kolleger, dine styrker er? Og hvordan opstår det dynamiske læringsmiljø?

Lærerne diskuterer, hvor vigtigt samarbejdet og opbakningen fra kollegerne er. Men de savner, at der i offentligheden kommer et større fokus på vigtigheden af lærerjobbet.

"Man oplever, at forældre og elever godt kan se betydningen. Men når man kommer længere ud, mangler der opbakning og forståelse", siger flere. De mener også, at lærerne selv kan blive bedre til at gøre opmærksom på, hvad de foretager sig.

Opfordringen fra dagens gæstetaler er ikke til at tage fejl af. Tag ud på skolerne og snak med jeres kolleger på en konstruktiv måde, så lærerne kan forklare sig med overbevisning, når skoleledere og andre skal overbevises om, hvad god læring for den enkelte elev er, for det ved ingen bedre end elevens lærere.

Interview: Stå vagt om lærerens professionelle uafhængighed

Der er mange trin fra ministerlokale til klasselokale, men i sidste instans er det på klasseniveau, at teori bliver til virkelighed, og hvis den skal udmønte sig i socialt og fagligt kompetente elever, er der brug for, at lærerne er med, siger Hafdís Ingvarsdóttir.

God ledelse skaber gode rammer

Rundt om ved bordene kan lærerne godt genkende, at det netop er oplevelsen af, at eleverne rykker og gør fremskridt, som er afgørende for arbejdet som lærer.  Fagligheden i jobbet som lærer er alfa og omega. Men blandt de tilstedeværende lærere hæfter flere sig også ved, at en af de andre forudsætninger for at lykkes som professionel lærer, er en god ledelse. Her oplever nogle, at de savner trygheden ved en stabil ledelse, fordi de oplever, at ledelsen også er usikker på, hvordan det hele kommer til at se ud. Og det betyder meget.

"Ledelsen er pludselig rykket tæt på. Tidligere regnede man med, at de tog sig af økonomien, og så klarede vi selv resten", lyder det fra lærerne.

Lærer Aase Lauritsen fra Arresø Skole i Frederiksværk er parat til at se fremad nu, men det skal ske inden for nogle gensidigt respektfulde rammer, for ellers kommer det ikke til at fungere.

"Der kræves et trygt rum, og det skal lederen være med til at skabe", siger hun, og det bakker Hafdís Ingvarsdóttirs forskning op om.

"Et dynamisk læringsmiljø er betinget af, at skolelederen leder lærerne - ikke, at denne styrer dem. Ved at give magt og medbestemmelse, styrkes ambitionerne, så lærerne kan lede eleverne", siger hun.

Den symbiose kræver en samlet lærerstand, der er bevidst om sin egen identitet som lærer - forankret i et fællesskab defineret gennem et professionsideal. Hafdís Ingvarsdóttir snakker om, at "den kollektive kapacitet" skal aktiveres.

Lone Henriksen - Hvad fik du af dagens oplæg om professionsideal?

Vigtigt at tage debatten

Anders Bondo slutter mødet af. Han fremhæver betydningen at være helt skarp på, hvad der gør en forskel:

"Det betyder meget for mig og os som professionelle, at vi har troen på os selv. Det er både tilliden til os selv - og villigheden til at sætte vores profession til diskussion. Vi er professionelle, uanset hvordan betingelserne er. Uanset om vi underviser under en teltdug i Afrika eller her i Danmark, så skal vi agere professionelt. Vi har verdens bedste arbejde. Vi står med det ansvar, at det enkelte barn kommer til at lykkes. Vi har et arbejde, hvor vi bruger os selv rigtig meget. Derfor kan det også blive verdens hårdeste arbejde, hvis vi står med det alene og derfor har vi brug for seancer som denne, hvor vi kan reflektere sammen. Det er vigtigt, at vi fastholder vores selvrespekt. Og specielt når vi er pressede, som vi er nu, er det vigtigere end nogensinde", sagde han.  

"Det er ikke et enten-eller, men et både-og"

 

Læs mere

Professionsidealet (Folkeskolen nr. 4,2014)

Powered by Labrador CMS