Afhandlingen viser, at naturfagsundervisningen kun i ringe grad støtter eleverne i at læse de udfordrende fagtekster med udbytte. Jesper Bremholm har observeret naturfagsundervisningen i tre 8.-klasser hos seks forskellige lærere. Nogle af lærerne har bagefter prøvet at arbejde med en læseguide til undervisningen, og han har interviewet lærere og elever. Men læseguiden kan også bruges i andre fag end de naturfaglige - for eksempel i matematik og samfundsfag.

"Der er ofte tale om tre former for fravær i undervisningen. Der er fravær af et tydeligt læseformål. Eleverne ved ikke fra begyndelsen, hvad formålet med læsning af teksten er. Der er fravær af fokuseret tekstarbejde. Det vil sige, at forståelsesarbejdet med teksten ikke prioriteres i undervisningen. Og så er der tale om fravær af tekstcentreret elevstemme - altså at eleverne ikke kommer fagligt til orde i undervisningen", forklarer Jesper Bremholm.

En guide ind i teksten

Derfor har han, lærere og klasser prøvet at arbejde med læseguide. Egentlig er læseguiden inspireret fra nordamerikansk undervisning og forskning. 

Læseguide til svære tekster

Jesper Bremholms speciale er faglig læsning og skrivning. Han er kandidat i litteraturvidenskab og fransk og lektor i dansk ved læreruddannelsen. Har tidligere undervist på læreruddannelsen i Odense og arbejder nu på læreruddannelsen Zahle i København. Han har skrevet ph.d ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

"En læseguide skal ikke overbruges. Den skal bruges, når der er tale om vigtige tekster, der er fagligt udfordrende for eleverne. Hvis læreren ved, at et emne i fysik/kemi er særlig svært at forstå eller hvis et punkt i genetikken kræver særlig opmærksomhed. Altså når der er brug for forståelse og fordybelse", siger Jesper Bremholm.

"Ofte svarer eleverne helt kort på lærerens spørgsmål, men læseguiden forbereder eleverne på de centrale spørgsmål, som læreren kan stille. Derfor bliver eleverne mere aktive, og når man formulerer sig mundtligt og fagligt, så forstår man bedre stoffet. Det kniber mere, hvis det blot er læreren, der taler, og eleverne der lytter".

Et eksempel på en læseguide til biologi (ses via link til højre for artiklen) deler teksten op i "før du læser" og "mens du læser" og forklarer, at "når du har læst teksten, skal du kunne: 1) Forklare forskellen på dominerende og vigende gener, og hvad de betyder for de egenskaber, der nedarves. 2) Forklare hvad en mutation er og komme med eksempler på både gavnlige og skadelige mutationer". Derefter følger sidehenvisninger i teksten, ordforklaringer og opmærksomhedspunkter. 

En ny tankemåde

Læseguiden skal målrettes og tilpasses det enkelte fag, den enkelte klasse og dens niveau. I starten er udarbejdelse af en læseguide et stort arbejde for læreren, men der sker en tilvænning til metoden, når man har prøvet det nogle gange. Det er en tankemåde, man skal lære, fortæller Jesper Bremholm.

"Det kræver, at læreren forbereder sig tidligere og hele tiden er to skridt foran. Læreren skal have forberedt sig allerede, når eleverne får lektien. Til gengæld hjælper læseguiden eleven med at tygge teksten. Faget og teksten er ikke længere et ufremkommeligt mysterium for eleven. Læreren har begrundet, hvorfor det er vigtigt at læse denne tekst og hvor eleven skal være særlig opmærksom i teksten. Tiden kan bruges mere fokuseret".

Jesper Bremholms observationer viser, at brug af læseguide i naturfag optimerer læringsudbyttet. Særligt de fagligt svage elever har glæde af guiden. I en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne efter forsøgsundervisningen var resultaterne meget positive. Alle elever erklærede sig enige i, at de med læseguiden forstod ting, som de ikke tidligere forstod i naturfagsundervisningen.

Han fortæller, at en af lærerne efter forsøgsundervisningen lod eleverne lave læseguide til hinanden. Der var tale om elever, der kendte til at arbejde med en læseguide.

"De synes det var sjovt, og de havde et stort fagligt udbytte".