Jens Raahauge

Blog

og

Forenklingen af de nye fælles mål fører ikke blot til forsimpling, men til atomisering, når ordet OG bliver bandlyst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det allermest betydningsfulde ord i den danske folkeskole og kultur i øvrigt er OG, det ord der på én gang binder sammen og betegner mangfoldighed, og som i øvrigt har sin særlige fætter i et dansk særkende: skabelsen af sammensatte ord fx undervisningsministermanipulationsagenter.

Men nu bliver ordet OG bandlyst i de nye fælles mål, fordi et OG vil sende signal om at der kan være tale om et sammensat læringsmål som så ikke kan evalueres entydigt. Vi var nogle der advarede mod at forenkling kunne være synonymt med forsimpling. Men vi tog fejl. Det bliver værre: Fagene er på vej til at blive atomiseret i en hidtil uhørt grad – i evidensbaseringens navn.Men det eneste der for tiden synes evident, er at der manipuleres og drives et uhørt spin på folkeskolens og folkeskoleelevernes bekostning.

De seneste PISA-resultater markedsføres entydigt negativt af undervisningsministeren, selv om der er tale om marginale udsving som ikke afviger fra den statistiske usikkerhed ifølge statistikeksperter, og selv om der også på visse områder er små positive udsving. Men folkeskolen skal tales ned for at markedsføre den nye evidensbaserede reform.  Forenklingen af de fælles mål ser ud til at føre til en firedobling af målene, sådan som det er beskrevet af formanden for Religionslærerforeningen John Rydahl i folkeskolen.dk den 5. december.  Det forbudte OG har hidtil været adelsmærket for det fortolknings- og dannelsesarbejde som danske, professionelle lærere har udført. Hvert eneste klasserum og hver eneste elev har befundet sig i en kontekst hvor læreren har skullet prioritere, og hvor eleverne har lært at forholde sig til kompleksitet, altså til OG og OG og OG. Denne undervisning har bidraget til at gøre danske elever til problemløsere, ja, til at være innovative, det nye buzzword som afløser det nedslidte, men væsentlige begreb kreative.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Atomiseringen af fagene bygger på at alt skal kunne måles, at enhver der anvender evidensfolkenes godkendte, bedste praksisser skal være sikre på at opnå bestemte resultater. Men evidensfolkene er ved at drukne i den selvfedme der opstår når man hele tiden spejler sig i egne teser og akademiserer den pædagogiske virkelighed. Forfatteren og fremtidsforskeren Jørn Martin Steenhold skriver betagende om en mere livsnær og naturlig tilgang i sin bog Sanser og sanselighed. Men for tiden har Antorinis mentale taleskrivere, Jens Rasmussen, Lars Qvortrup og Andreas Rasch, medvind i deres evidenstilgang. Men det har brødrene Price jo også i det sundhedsprædikende fedmedanmark. Lige som den evidensbaserede tilgang i familiebehandlingen ser ud til at skabe blindhed for overgreb på børn, som beskrevet af Alex Madsen i bogen om Narrativer i velfærdsarbejdet, sådan kan man også frygte at den evidensbaserede atomisering af fagene vil føre til den særlige udgave af dannelse som kaldes misdannelse.   De forsimplede mål bærer i sig den atomisering som betyder at helheder ikke længere er udgangspunktet, men er noget der skal skabes, ligesom den ensidige fokusering på læring betyder at fællesskaber skal opbygges og akkurat som inklusion af individer er blevet til en belastning af fællesskabet. I det skolepolitiske panel som Odense Lærerforening havde inviteret til debatmøde op til kommunalvalget, blev ordet inkluderbar anvendt af en byrådskandidat, som vist ovenikøbet var lærer. Der er ikke noget at sige til at mange børn bliver gjort ensomme i disse år når den politiske tænkning er så teknificeret og anløben. Inkluderbar!

Jeg er overbevist om at alle kan være med i fællesskabet. Det har jeg set i både italienske og østrigske skoler. Men det kræver vist et opgør med individ-orienteringen, egoismen og de frie valg og det ligeså frie omvalg. For at høre til må både de svage og de stærke føle sig bundet til hinanden.  Der er iøjenfaldende skævheder i den danske folkeskole. Og de skal rettes. Men alt tyder på at man vælger en medicin der vil forstærke skævhederne. Blot for at nævne et enkelt fremtidigt scenario: Vi skal undervise og evaluere smallere. Eleverne får mere af det smalle og mindre af OG. Vejen er banet for dummere børn med højere karakterer.  

Og for at det ikke skal være nok med disse atomiseringer fra evidensguruerne, så vil de nu også linke fra de nye mål til egnede undervisningsmaterialer der skal kunne hjælpe lærerne med at sikre progressionen i undervisningen. Det vil for det første sige at staten tiltager sig en endnu større indgriben i lærernes metodevalg end de nuværende it-støtteordninger indebærer. Men dette vil også favorisere de digitale undervisningsmidler som har masser af godt at byde på, men som også har sine begrænsninger jf. de forskningsresultater som behandles i Scientific Americans oktobernummer om at papir- og boglæsning er digitallæsning langt overlegen når det drejer sig om hukommelse og tilegnelse af viden og erkendelse. Sidst og ikke mindst vil de erstatte den professionelle lærer med den linkende lærer.

Den digitale tænkning er ved at sejre på den analoge tænknings bekostning: Menneskelig udvikling og dannelse kommer på skinner.

I Dansklærerforeningen har vi besluttet at udarbejde en alternativ læseplan, så snart de nye fælles mål foreligger. Den kan passende få titlen OG.