"Vi har brokket os, men det har ikke hjulpet. Argumentet for at lade de forberedende besøg forsvinde har været, at det skulle blive mindre administrativt tungt og mindre besværligt at ansøge. Det handler sandsynligvis også om at ville strømline alle ansøgninger i Erasmus+".

Sådan sagde fuldmægtig i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Andreas Bruun, da han på en konference i går præsenterede den gren af EU's nye uddannelsesprogram, Erasmus+, der henvender sig til lærere og elever i grundskolen og gymnasiet, det tidligere Comenius.

Flere af de lærere og skolefolk, der overværede Andreas Bruuns præsentation af Erasmus+ var tydeligt utilfredse med, at man ikke længere vil kunne søge tilskud til besøg og planlægningsmøder i det land, hvor man vil opbygge et samarbejde af den ene eller den anden slags, og de blev derfor ved med at stille spørgsmål til netop det punkt. Andreas Bruun, der ikke kunne give anden forklaring end den, han allerede var kommet med, tilføjede, at man måske i højere grad skal til at tænke i at mødes digitalt, på platforme som fx etwinning.net.      

Afgørende at mødes face to face

Lærer Vibeke Vedsted Andersen har erfaring med både partnerskabsansøgninger gennem Comenius og forberedende besøg i forbindelse med Nordplus-projekter, der er det nordiske søsterprogram til Erasmus+.  I hendes øjne er de fysiske møder essentielle for et godt partnerskab.

Finske og fynske lærere mødes hver uge

"Det er her, vi får set hinanden i øjnene og set hinanden an som mennesker. Det kan man ikke på samme måde i fx Google Hangout (mødeplatform på nettet, red). Her kan man delplanlægge i løbet af skoleåret. Men den overordnede planlægning er altså vigtig at have face to face", siger hun. Hendes kollega på Vestre Skole i Middelfart Martin Pelle Madsen vil give hende ret. "Det letter den videre kommunikation at mødes fysisk", siger han og taler ligeledes af erfaring.   

Når der ikke længere kan søges tilskud til forberedende besøg, er Vibeke Vedsted Andersen bekymret for, om skolerne selv vil prioritere dem. Hun tror det ikke.

"Det er begrænset, hvad jeg ved om Erasmus+ endnu, men det lyder som om, at man vil lægge op til at skolerne selv gør noget. Jeg ville nødig stå som skole og skulle til at etablere et nyt europæisk fællesskab uden at have et gammeldags møde med folk inden", siger hun.  

Flere penge samlet set 

Erasmus+ træder i kraft den 1. januar 2014 og løber frem til 31. december 2020. Samlet set er der flere penge at søge, end der har været i de tidligere programmer. I alt for hele uddannelsessektoren er der 14 milliarder euro i puljen, hvilket er 50 procent mere end tidligere.   

Programguiden for Erasmus+ er ikke offentliggjort endnu, men via linket til højre kan du læse mere om de aktiviteter, du har mulighed for at søge tilskud til inden for Erasmus+. Ansøgningsskemaerne er heller ikke klar endnu, men skulle i følge Andreas Bruun blive det inden februar. 

Der er ansøgningsfrist for tilskud til efteruddannelsesaktiviteter d. 17.marts og for skolepartnerskaber d. 30. april 2014.