Marc trives meget bedre nu og hviler mere i sig selv, fortæller hans mor Lene Jakobsen. Og Marc har ellers aldrig tidligere interesseret sig for computerspil.

Skydespil kræver visuel opmærksomhed ligesom læsning

Man får flest point, når man skyder modstanderen i hovedet. Kontroversielt, men forældrene har sagt ok til lærerne i Game Based Learning klassen på specialskolen i Galten. Marc har gået i klassen næsten et år. Egentlig kunne han ikke lide at spille, men han trives og er blevet bedre fagligt, fortæller hans forældre

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Skyd ham i hovedet«

Motivation, tålmodighed og trivsel er steget kraftigt, fortæller elever og forældre i GBL-klassen på Columbusskolen. Eleverne er gladere og videbegærlige, og der er langt færre konflikter i klassen end tidligere, fordi børnene kan rumme mere.

Eleverne spiller computerspil som MineCraft, Starcraft II og Tiberian Sun, men nu er lærerne Tore Neergaard Kjellow og Stine Melgaard i fuld gang med at koncentrere sig om det nye spil, de er i gang med i klassen. Det er "Return to Castle Wolfenstein" om 2. verdenskrig.

Computerspil øger ADHD-elevers koncentration

"Det er et kontroversielt skydespil. Faktisk får man flest point, hvis man rammer modstanderen i hovedet", forklarer Tore.

I spillet styrer man den amerikanske soldat William, der bliver taget til fange af Rommels soldater.

Og hvorfor er det så lige, at eleverne i GBL-klassen skal spille dét?

"Spillet kræver stor visuel opmærksomhed. Faktisk det samme som kræves til læsning. I USA har man forsket meget i det her, og jeg har læst rigtig meget om det. Vi har spurgt forældrene, og alle er med. De har tillid til os", forklarer Tore Neergaard Kjellow.

Mark har fået mere selvværd

Der er fem forskellige typer af roller, der skal udfyldes, for at man kan spille spillet. Og det er en vigtig brik i undervisningen.

"Vi vil gerne have skabt den fællesskabsfølelse, det giver, at de alle spiller sammen. Her kan 16 spillere i alt være med, og de kan bytte roller. 2. verdenskrig fascinerer børn, og bruges meget i skoleregi. Vi kan arbejde med Anne Franks dagbog, læse Jane Tellers bog "Hvis der var krig" og en masse andet. Det handler også om empati, om at være frihedskæmper og at være i krig. Eleverne skal for eksempel selv skrive dagbog i blogform", siger Stine Melgaard.

Hele undervisningen med computerspillene handler om at få det etiske og de moralske dilemmaer med. 

Rykker mest for elever med ADHD

Klassen spiller også rollespil og brætspil. Fordi det giver overblik.

Hele GBL-klassens univers er computerspillenes. De laver matematik og dansk ud fra spillene også, og hele belønningssystemet er i spilverdenen.

De to lærere fortæller, at det rykker mest for de elever, der har ADHD. Men klassen er blevet større og omkring halvdelen af eleverne har tilknytningsforstyrrelser. Lærerne fortæller, at det ikke betyder så meget for dem, at klassen er blevet større, men det er sværere for nogle af eleverne.

"Vi har en stram struktur i klassen, og det kan elever med ADHD godt lide. Men når elever med tilknytningsforstyrrelser møder en ramme, så skal den brydes. Så det kan godt give udfordringer", siger Stine Melgaard.

I det hele taget oplever lærerne at de får elever med større udfordringer.

"Sidste år fik vi den klasse, der var mindst undervisningsparat. Men da året var omme, var det en rigtig god klasse med elever, der kunne lide at gå i skole", fortæller lærerne.

Vikar i GBL-klassen

Tidligere spillede Marc aldrig

I GBL-klassen i dag hedder en af de nye elever Marc - altså med c. Han begyndte i klassen i januar. Før det gik han i en normalklasse i Skanderborg i børnehaveklasse og 1. klasse, men lærerne ringede oftere og oftere til forældrene og bad dem om at hente Marc. Han kom i specialklasse på skolen, men han fik det gradvist værre, og skolen foreslog forældrene at finde et andet tilbud. Han blev visiteret til Columbusskolen og er nu 11 år.

"Vi besøgte skolen og talte om, at det ville være godt, hvis Marc kom i GBL-klassen. Ikke fordi han kan lide at spille, for det har han egentlig aldrig kunnet, men fordi undervisningen var anderledes. De spiller rollespil, og gør det mere interessant at gå i skole", forklarer Marcs forældre Lene og Keld Jakobsen.

"Da Marc havde gået i klassen i seks uger, sagde hans storesøster, at hun havde fået en helt ny lillebror. Alting er blevet nemmere, og antallet af konflikter er nærmest minimeret. Vi har fået en dreng, der trives bedre, har fået indsigt i mange ting og hviler i sig selv", siger Lene Jakobsen.

Kammerater og legeaftaler er også en del af hverdagen nu. Det var det aldrig tidligere.

"Og det er ikke, fordi Marc spiller computer hele tiden. Han er god til at lege med Lego, bygge en scene fra et spil op i Lego og lege med det. Efter en bane på computerspillet, løber han ud og hopper i trampolin et stykke tid, inden han går tilbage til spillet", siger Lene Jakobsen.

Forældrene har også bemærket, hvordan han er blevet bedre fagligt. For eksempel bruger han procentregning.

"Det er en bedre måde at blive undervist på. Jeg kan bruge det og lærer at tænke strategisk", forklarer Marc.

Powered by Labrador CMS