Efteruddannelse, efteruddannelse og efteruddannelse er vejen til et bedre læseresultat i Pisa, siger læseforskeren Jan Mejding.

Forsker: Vejen til et bedre læseresultat er efteruddannelse

Danske elever er verdensmestre i læsning i 4. klasse, men på det jævne i 9. klasse. Det skyldes, at læsning i 9. klasse er noget helt andet end læsning i 4. klasse, forklarer læseforskeren bag både Pirls og Pisa.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske skoleelever er noget nær verdensmestre i læsning. I 4. klasse. Det viser den internationale læsetest Pirls. Man skulle jo så tro, at eleverne så også ville være verdensmestre i læsning, når de nogle år senere går i 9. klasse.

Danske elever i top fem i læsning

Men det er de ikke. De ligger i midten. Det viser den nye Pisa-test.

Og det er ikke, fordi Pisa måler noget andet end Pirls, siger læseforskeren Jan Mejding, der er med i såvel Pirls som Pisa. Eleverne læser reelt bedre, når de går i 4. klasse, end når de går i 9. klasse.

Grunden er, at læsning ikke bare er læsning. Læsning i udskolingen er noget andet end begynderlæsning. At du er en dygtige begynderlæser, betyder ikke, at du automatisk er en dygtig læser i udskolingen nogle år senere.

Læseindsatsen har virket

Når de danske elever er så dygtige til begynderlæsning, skyldes det den mangeårige læseindsats i indskolingen.

"Vi rettede vores læseindsats mod begynderundervisningen, fordi vi ved den store læseundersøgelse i 1991 kunne se, at vores 3. klasser dengang haltede bagefter, mens vores 8. klasser klarede sig forholdsvis godt, i hvert fald sammenlignet med 3. klasserne. Og det har givet et rigtig godt resultat i 4. klasse", fortæller Jan Mejding.

"Men det følger ikke med op, ikke uden videre. Læsning er noget, der udvikler sig, det vil sige, faget ændrer sig op igennem skolesystemet. Man stilles over andre krav og andre opgaver, når man går oppe i overbygningen af folkeskolen", tilføjer læseforskeren.

"Vi har nok sagt, at nu har vi gjort en hel masse for læsningen, og tænkt, jamen, så går det jo nok meget godt med de ældste elever. Men vi må jo så konstatere, at det gør det ikke".

Læseindsatsen virker ikke i overbygningen

Beviset er, at der er en Pirls-årgang med her i Pisa 2012, fastslår forskeren.

"Så vi må sige, at vi har troet, at det var nok, at de fik det lært til en start, og så har vi ikke været gode nok til at følge det op gennem systemet".

Hvad kan lærerne så gøre?

"Nye undersøgelser viser, at det særligt er de lærere, der har en faglig viden på området, som får de gode resultater. Og de lærere, som har en faglig viden, det er dem, som har det som linjefag. Så vores bedste vej er mere kvalitet i undervisningen".

"Og bedre kvalitet får vi kun ved efteruddannelse. Ved rådgivning, efteruddannelse og sparring. Det er de bedste måder at få kvalitet ind i undervisningen på".

"Det er godt, at man har timer til at undervise i, men hvis det, der foregår i timerne, ikke har høj kvalitet, så hjælper flere timer ikke".

Hvad vil du konkret anbefale?

"Jeg vil anbefaler, at vi fortsætter med uddannelse af de bedst mulige læsekonsulenter og de bedst mulige læsevejledere til skolerne. Og at vi sørger for at opgradere dansklærernes færdigheder. Giver dem den efteruddannelse, de har brug for, så de kan give passende udfordringer til både de bedste og de svageste af deres elever".

Faktisk er læseresultateten gået op

Jan Mejding glæder sig i øvrigt over, at de danske elever har holdt niveauet i læsning gennem de 12 år, hvor de er blevet testet i Pisa. I modsætning til Finland og Sverige, der er gået ned denne gang.

Ja, faktisk er de danske elever gået opad. Her i Pisa 2012 er der nemlig ikke blevet udelukket så mange af de allersvageste elever fra specialskolerne og specialklasserne som ved de tidligere Pisa-test.

"I den her Pisa 2012 har vi to procent flere af de svage elever med, og på trods af at vi har to procent flere af de svage elever med, så ligger vi på sammen niveau", siger læseforskeren.

Pisa: Danske elever læser på samme niveau som i 2000