Debat

Nyuddannede lærere er alligevel ikke de bedste i læsning på mellemtrinnet

Det er ikke almindeligt, at forskningsrapporter på skoleområdet bliver citeret i flere landsdækkende aviser, men da rapporten Læseudvikling på mellemtrinnet udkom, blev den citeret i næsten alle landsdækkende medier – både aviser og tv. Den nyhed, alle aviser stod i kø for at bringe, var, at nyuddannede lærere var bedst til at lære elever på mellemtrinnet at læse. Jeg blev nysgerrig på, hvad baggrunden for denne nyhed kunne være, og henvendte mig derfor til Danmarks Evalueringsinstitut for at høre nærmere om undersøgelsen. Efter få dage fik jeg tilsendt konkrete tal fra deres forskning. Tak til EVA for det hurtige svar – det blev virkeligt spændende og overraskende læsning!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ovenstående grafiske afbildning viser den gennemsnitlige læseudvikling i 4. klasse og 6 klasse. Den sorte streg viser de elever, der har haft nyuddannede lærere. Den røde streg viser elever, der har haft lærere med større undervisningserfaring.

I tal ser resultaterne sådan ud:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lærere med 0-3 års anciennitet ved første måling:

  • Middeltal i 4. klasse = 0,95
  • Middeltal i 6. klasse = 1,39

Lærere med 3-13 års anciennitet ved første måling

  • Middeltal i 4. klasse = 1,01
  • Middeltal i 6. klasse = 1,41

Der ses to klare konklusioner i disse resultater. Den første konklusion er, at eleverne med nyuddannede lærere gør størst fremskridt i testene mellem 4. klasse og 6. klasse. Den anden konklusion er, at eleverne med erfarne lærere viser de bedste resultater både i 4. klasse og i 6. klasse

Har opdateret viden om læsning flyttet eleverne?

I nyhedsdækningen af rapporten, blev det fremhævet, at nyuddannede lærere har den mest opdaterede viden om, hvordan man lærer børn at læse – og at dette er årsagen til den store fremgang i eleverne med nyuddannede lærere.

Men elever med nyuddannede lærere klarer sig markant dårligere i fjerde klasse end elever med mere erfarne lærere. Hvis ny viden om læsning betyder, at nyuddannede er bedst til at lære børn at læse, så burde det kunne ses allerede i  4.klasse.

I 6. klasse kan man heller ikke se, at eleverne med nyuddannede lærere er bedst til at lære børnene at læse. Her klarer elever med erfarne lærere sig fortsat bedst. Forskellen i resultaterne mellem erfarne og nyuddannede lærere er dog knap så markant – men der er forskel mellem de to elevgrupper, og det er elever med erfarne lærere, der klarer sig bedst.

Forskelle er IKKE målt i de test-resultater, der er gældende i de nationale test

Når nyheden kunne sprede sig om, at nyuddannede lærere er bedst til læsning på mellemtrinnet, så skyldes det, at FORSKELLEN mellem nyuddannede og erfarne lærere var størst i 4. klasse og blev mindre i 6. klasse. Den skyldes ikke, at de nyuddannede lærere overhalede deres erfarne kollegaer på noget tidspunkt.

Her er en interessant krølle på historien om forskelle i testresultater. Når Evalueringsinstituttet forsker i resultaterne af de nationale test, så bruger de IKKE den type testresultater, der er tilgængelige for lærere, ledere og kommuner. Evalueringsinstituttet bruger ikke resultater fra 1-100 men i stedet resultater opgjort i Theta-score.

Theta-score er den resultatskala, der blev til under udviklingen af de nationale test. Ved færdiggørelsen af testene lavede man en tilpasning mellem den abstrakte Theta-score og den virkelige resultatfordeling i de første uger af de nationale test i 2010.

Det betyder, at der ikke er et 1-1-forhold mellem Theta-score og de gældende resultater i de nationale test. Fx er det muligt, at ganske små ryk i Theta-score kan give store udsving i de nationale test for elever, der ligger over middel, og at store udsving i Theta-score giver ganske små ryk i de nationale test for elever, der ligger under middel.

Jeg efterspurgte udregninger foretaget med resultater på 1-00 skalaen i de nationale test hos Evalueringsinstituttet, men sådanne udregninger var ikke foretaget. Det er derfor ikke til at vide, om forskelle, der er målbare med Theta-score, ser ud på samme måde, når man bruger testresultater fra 1-100 i beregningerne.

I dette tilfælde, hvor nyuddannede læreres fortrin ses ved, at forskellen mellem testresultater for deres elever, og elever med mere erfarne lærere bliver mindre over en to-årig periode, havde det været aktuelt også at kigge på virkelige testresultater, frem for den abstrakte Theta-score alene.

Hvordan kunne man sammenligne de erfarne og nyuddannede?

Problemet med undersøgelse af læseforståelse på mellemtrinnet er, at eleverne med nyuddannede og erfarne lærere scorer så forskelligt til at begynde med. Kunne man gøre noget for at løse dette problem?

En måde ville være at lave en match mellem elever hos erfarne lærere og elever hos nyuddannede lærere. Man kunne kigge på resultaterne i 4. klasse og vælge nogle klasser ud, der svarede til hinanden. I dette tilfælde kunne man vælge nogle af de dygtigste klasser med nyuddannede lærere og nogle af de dårligste klasser med erfarne lærere, og så se på, hvem der klarer sig bedst.

Hvis man foretager sådan en udvælgelse, så skal man være 100 % overbevist om, at resultatet i 4. klasse ikke på nogen måde kan tilskrives de nyuddannede lærere. Det må ikke være have noget som helst med de nyuddannede læreres undervisning at gøre, at deres elever i gennemsnit klarer sig dårligere i 4. klasse. Der skal være reelle forskelle i elevgrupperne.

Man skal være 100 % sikker på, at nyuddannede systematisk bliver ansat på skoler med et dårligere elevgrundlag, og at dette elevgrundlag kan forklare hele forskellen mellem nyuddannede og erfarne lærere i fjerde klasse.

Men det er ikke muligt at udelukke, at resultatet i 4.klasse har været påvirket af undervisningen hos henholdsvis erfarne og nyuddannede lærere, for der foreligger ingen målinger af eleverne, før de blev tildelt erfarne eller nyuddannede lærere.

Som tallene er nu, taler de deres tydelige sprog. De nyuddannede lærere lå bagud for deres erfarne kollegaer både i 4. klasse og i 6. klasse. Men der var stor nyhedsværdi i at fremhæve, at de nyuddannede var bedst – målt på elevernes progression.

Powered by Labrador CMS