Hvad skal der til hos læreren og på skolen, hvis elever skal blive bedre læsere? Det forsøger en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) at klarlægge ved at analysere hvilke faktorer, der har stor indflydelse på elevers læseudvikling fra 4.-6. klasse (se link til højre).

Bondo: Eva-rapport bekræfter viden om læsning

En af de måske overraskende - men måske også logiske - konklusioner er, at nyuddannede lærere med to-fem års erfaring og lærere med efteruddannelse i læsning står for den største læsefremgang blandt eleverne. De har nemlig den nyeste viden på området.

"Når nyuddannede lærere er de bedste til at skabe læsefremgang, hænger det sammen med, at det er relativt kort tid siden, de er kommet fra læreruddannelsen, så de har den mest opdaterede viden om læsning. Der er ikke noget, der tyder på, at forklaringen er, at nyuddannede lærere får de 'nemmere klasser'. Tværtimod underviser de oftere klasser med flere svage læsere og elever med en svagere socioøkonomisk baggrund", siger Katja Munch Thorsen, konstitueret direktør for Eva, i en pressemeddelelse.

Inddrag eleverne Også andre forhold end lærerens uddannelse er med til at fremme elevernes læseudvikling. Det har givet gode læseresultater at lade eleverne arbejde med spørgsmål under og efter læsning, og at lærerne prioriterer at læse faglitteratur og bruger forskellige undervisningsmaterialer.

"Vores undersøgelse viser, at der er forskel på, hvilket fokus lærerne skal have i læseundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Fra mellemtrinnet bliver det meget vigtigt, at lærerne præsenterer eleverne for forskellige typer af tekster, og at de gør eleverne til aktive, medproducerende og meddigtende. Eleverne skal nemlig lære at mestre forskellige læsestrategier, som de kan bruge, når de præsenteres for nye tekster. Lærere, der gør det, har elever med størst læsefremgang," siger Katja Munch Thorsen.

Danske elever i top fem i læsning

Større læsefremgang i rolige klasser

En velfungerende klasse er et god udgangspunkt for læseudviklingen. "Klasser med størst læsefremgang er desuden klasser, (…) hvor undervisningsmiljøet er præget af engagerede og arbejdsomme elever, hvor læreren ikke bruger tid på at skabe ro i klassen og på at løse konflikter mellem eleverne".

Herudover sker den største læsefremgang på skoler, der kun har én 6. klasse eller under 300 elever i alt på skolen.

Niveaudeling gavner ikke Elevernes sociale baggrund har dog også en stor betydning for deres læseniveau i 6. klasse, hvor forskellen næsten tangerer et helt klassetrin.

"Således læser elever fra hjem, hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse, på et niveau, der i gennemsnit er over et klassetrin bedre end elever fra hjem, hvor begge forældre har grunduddannelser. Til sammenligning er elever med indvandrerbaggrund fire-fem  måneder efter elever uden indvandrerbaggrund, når der korrigeres for social baggrund, og drenge er i gennemsnit 2,6 måneder efter pigernes læseresultater i 6. klasse", skriver Eva og noterer, at børn med indvandrerbaggrund især har svært ved ordafkodning.

Det gør til gengæld ingen forskel for elevernes læsning, at eleverne i en klasse har et blandet fagligt niveau, selvom holdet bag rapporten havde en antagelse om, at det vil være nemmere at udvikle en klasse, hvor alle ligger på samme niveau.

"(…) det er interessant at bemærke, at det ikke lader til at gå ud over undervisningskvaliteten, at der er store forskelle i elevernes læseniveauer i klassen. Med andre ord præsterer klasser, hvor læseniveauet er mere ens, ikke bedre end klasser, hvor elevernes læseniveau er meget forskelligt", skriver Eva.

Folkeskolens afsluttende læseprøve er problematisk

Flere timer giver ikke bedre læsning En af Evas konklusioner er derfor også, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem undervisningsdifferentiering og klassens læsefremgang. Men Eva tager det forbehold, at undervisningsdifferentiering burde gennemsyre al undervisning, og det er derfor svært at måle som en selvstændig faktor.

Ud af de i alt 50 undersøgte faktorer er det ikke alle, som ser ud til at give en gevinst for læsningen, for eksempel kan Eva ikke finde indikationer på, at der er en sammenhæng mellem antallet af dansktimer og læseniveauet.

"Analyserne af de kvantitative data viser ingen sammenhæng mellem elevernes læseprogression på mellemtrinnet og følgende forhold: stor spredning i klassens læseniveau, omfanget af undervisningsdifferentiering, lærerens stærke tilknytning til klassen, lærerens køn, antallet af planlagte dansktimer, afdelingsopdelt skole, læsebånd, læsevejledere samt lærerens brug af læsevejledere", står der i rapporten, der da også understreger, at undersøgelsen ikke er en facitliste, men en samling af forhold, der ser ud til at have en sammenhæng med god læseudvikling. Rapporten skal snarere ses som en kvalificeret inspirationskilde til at udvikle læseundervisningen på mellemtrinnet.

Viden rykker elevers læsning, men det gør læsevejlederen ikke

Elever har mistet flere ugers dansktimer

Frivillige test fremmer læseudvikling Rapporten bygger på en statistisk analyse af 18.892 elevers læsescore i de nationale læsetest i 4. og 6. klasse og deres socioøkonomiske baggrund. Via et spørgeskema til 1080 dansklærere har Eva målt betydningen af 50 forskellige faktorer. Derudover har forskerne lavet casestudier på seks udvalgte skoler, som har haft den største fremgang i læsning fra 4.-6. klasse.

Tidligere på måneden kom en evaluering fra firmaet Rambøll af de nationale test. Her var konklusionen, at de elever, der havde taget både frivillige og nationale test klarede sig bedre. Samme konklusion når Eva frem til.

"Desuden har klasser, der gennemfører de frivillige nationale test i dansk, læsning, få måneder inden den obligatoriske test, større læsefremgang. Denne sammenhæng skyldes sandsynligvis, at eleverne bliver trænet i at tage den nationale 6.-klassetest".

Forsigtige konklusioner på 3 mio. kroners evaluering af de nationale test

I casestudierne uddyber de interviewede lærerne blandt andet, at resultaterne fra de nationale test har fået dem til at ændre deres undervisning ved for eksempel at inddrage nye emner, fokusområder eller opgavetyper.

"Nogle lærere fortæller, at testresultaterne har givet anledning til at arbejde mere fokuseret med at give eleverne forskellige læsestrategier. Her ses brugen af tests således som et redskab der bidrager til at kvalificere læseundervisningen. Andre lærere fortæller at testene har givet anledning til at arbejde med temaer i undervisningen, som ikke er primært fagligt begrundet, men derimod begrundet i, at eleverne de nationale test tester eleverne i dette. Et eksempel på dette er bl.a. arbejdet med ordsprog".