Bro fra forskning til klasseværelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen og igen efterlyses større sammenhæng mellem den pædagogiske forskning og undervisningen i skolen. Learning Study, en metode, der er udviklet i Hongkong på japansk basis, kan være måden at få forskning og praksis til at mødes på.

Den svenske forsker Laila Gustavsson har fulgt en svensk version af metoden. En gruppe lærere og forskere diskuterer først, hvad eleverne kan, og beslutter, hvilket læringsmål der skal fokuseres på. Dernæst planlægger læreren en lektion, som gennemføres og videofilmes. Gruppen af forskere og lærerkolleger diskuterer lektionen og elevens læring ud fra videofilmen og finder ud af, hvad eleven mangler for virkelig at forstå. Så ændrer læreren lektionen og gennemføre den igen:

»Ved at samle arbejdsgruppens kollektive viden kan læreren se sin egen undervisning, og hvordan den påvirker eleverne«, forklarer Laila Gustavsson på den svenske webportal Skolporten.

Hun konkluderer, at metoden gør det muligt at ændre retningen på lærernes samtale, så de bliver mindre optagede af undervisningsmetoder og udenomsting og mere optagede af selve indholdet af undervisningen og de konkrete mål for, hvad eleverne skal lære. Lærerne i projektet arbejdede først med at lære 3.-klasse-elever at anvende adjektiver til at gøre en fristil mere levende og at variere deres sætningsindledninger. Senere handlede det om korrekt brug af spørgsmålstegn, punktum og udråbstegn og i sidste runde om, hvordan tj-lyden på svensk staves, afhængig af hvilken vokal der følger efter. Udgangspunktet for learning study-møderne var den såkaldte variationsteori, som interesserer sig for forskellen mellem lærerens intention om, hvad eleven skal lære, og det, eleven rent faktisk lærer.

Laila Gustavsson testede også eleverne undervejs. Og hun kunne måle, at elevernes fremskridt fulgte lærernes større teoretiske forståelse. Der var ikke nogen målbar effekt hos eleverne efter første learning study-runde, men i anden og tredje runde havde lærerne bedre fat i variationsteorien, og det betød, at de havde meget bedre fat i læringsmålet og elevernes perspektiv, og det kunne ses af elevernes testresultater.

Afhandlingen »Att bli bättre lärare« kan downloades fra www.skolporten.com/fou, hvor man også kan læse et interview med forfatteren, Laila Gustavsson