Bogen beskrives som en grundbog til uddannelsen anvendt filosofi. I den første del fokuseres der på, hvad filosofi er, og i den anden del fokuseres der på nogle af de områder, filosofien kan bruges inden for. Ud over at blive brugt i skolen har "Filosoffen på arbejde – dimensioner i anvendt filosofi" også medtaget børnehaver, hospitaler, privat praksis og ledelses- og værdiafklarende arbejde.

Kernen i filosofi beskrives som den kritiske undersøgelse af grundlaget for ens antagelser om virkelighed, viden og værdier. Det vil sige, i hvor høj grad vi kan stole på, at virkeligheden er, som den fremstår. Hvordan kan vi vide, at vi ved noget, i virkeligheden? Og hvilke værdiopfattelser ligger der i den måde, vi handler på? I første del gennemgås (rigtig mange) forskellige opfattelser af filosofi, hvor der ud over at se på filosofien som en kritisk undersøgelse også inddrages filosofi som eksistentiel, som interpersonel og som samfundsforandrende. I disse beskrivelser af, hvad filosofi er, kan der til tider komme ret langhårede forklaringer, hvor fagudtryk kastes rundt uden videre uddybelse. Det er også meget brede emner, der er slået op, hvorfor der kommer en del gentagelser af, hvad der allerede er forklaret.

I forbindelse med ovenstående meget brede forklaringer af filosofi beskrives anvendt filosofi som en disciplin, hvor der lægges vægt på det praksisrettede, det eksistentielle, det dialogiske og det samfundsengagerende. Et andet sted i bogen lægges der vægt på, at anvendt filosofi er bevægelsen mellem en eksistentiel og personlig dimension og en filosofisk almen refleksion samt en praksisorientering, som engagerer filosofien i den personlige livsførelse og i sociale fællesskaber.

Det er altså, når vi bruger filosofien i vores liv – når vi anvender den – at vi går fra filosofi til anvendt filosofi.

I forhold til undervisning inddrager blandt andre filosoffen Finn Thorbjørn Hansen sin forskning inden for undervisningspraksis. Han vil gerne skabe, hvad han kalder "sokratiske undringsfællesskaber", det vil sige en samtale, hvor deltagere ikke (nødvendigvis) får svar på deres overordnede spørgmål, men derimod finder sig selv i en eksistentiel optik i forhold til det emne, der er blevet snakket om. Et andet sted fokuserer norske Beate Børresen på, hvordan man gør det bedst, når det gælder konkrete arbejdsmåder, materiale og lærerens rolle. Hun beskriver blandt andet, hvordan lærere, som deltog i et filosofikursus om mundtlig udtryksfærdighed, også fik deres elever til at opnå øget mundtlig udtryksfærdighed, da eleverne talte mere præcist og talte til hinanden i stedet for kun til læreren og så videre.

Overordnet set er bogen lidt langt fra folkeskolen, da historier derfra er sparsomme. Men hvis man gerne vil sættes ind i, hvad der ligger i begrebet anvendt filosofi, tror jeg, at det her er et godt sted at starte.