Forskning

Regional forankring giver naturfagssucces

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter tre år er Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centeret) blevet evalueret. Evalueringen viser, at det har givet pote, at centeret har været forankret ude i landet.

»Den decentrale struktur vurderes i evalueringen til at have stor betydning for, at NTS-centeret er lykkedes med at skabe netværk og samspil mellem aktører i formelle og uformelle læringsmiljøer og med at bidrage til udvikling af kommunale naturfagsstrategier«, siger Harald Mikkelsen, NTS-centerets bestyrelsesformand og rektor for Via University College, i en omtale af evalueringen.

Evalueringen fremhæver NTS-centerets rolle som koordinator, altså det centrale, nationale omdrejningspunkt for viden om natur, teknik og sundhed.

Centeret koordinerer opgaver i forhold til både regionale aktiviteter og nationalt i relation til for eksempel den nationale naturfagskonference og messe for lærere, Big Bang, med over 500 lærere fra grundskole og ungdomsuddannelser, webportalen NTS-net, indsatsen »Naturfag i tiden« og senest en indsats rettet mod at understøtte fagkombinationen geovidenskab i gymnasiet.

Powered by Labrador CMS