"Kære forlag: Sæt mobilen i spil"

Mobiltelefonens kæmpe potentiale

Med smartphones er mulighederne i dag uendelige. Der kan hentes apps, som kan måle puls, lydfrekvenser og kan autotune elevernes stemmer, hvilket bare er et udsnit af deres potentiale. Men jeg oplever ikke, at disse apps bliver brugt i undervisningen. Argumentet er ofte, at det ikke er alle elever, der har smartphones, eller at apps´ne ikke findes til elevernes mobiltyper. Argumentet er forældet. Mindst 3/4 af de elever, jeg møder, har smartphones, og resten har telefoner, der kan optage lyd, tage billeder og lave simple videoer. Redskaber, der hvis de bliver brugt kreativt, kan ændre undervisningen markant. Personligt har jeg blandt andet eksperimenteret med at bruge mobiltelefonen som decibelmåler samt frekvensmåler i natur og teknik, og jeg har lagt billeder på klassisk musik i musikundervisningen.

Kedelige forlag med kedelige undervisningsapps

Hvem der har ansvaret for at mobiltelefonerne kan bruges på kreative måder, er ikke lige til at svare på. En del af ansvaret ligger selvfølgeligt hos lærerne, men det store ansvar mener jeg ligger hos forlagene. Jeg giver Thomas Illum Hansen ret i, at markedet for digitale læremidler er konservativt, og de digitale teknologier ikke i høj grad understøtter en metodisk varieret undervisning.

I den sammenhæng er det sørgeligt, at forlagene ikke bruger dette multimedie-redskab, som mobiltelefonen er, til at kreere didaktiske designs, hvor mobiltelefonen blandt bliver integreret som vidensdelings-redskab eller et produktionsværktøj, hvor eleverne kan aktivere viden/information på en anderledes måde.

Ensidige digitale læremidler

Et af de essentielle aspekter, som jeg mener folkeskolen skal prioritere, er den metodiske varierede undervisning. Vi skal væk fra en ensidig spørgsmål-svar-kultur, der har til hensigt at teste/afhøre, om eleverne har en forståelse for et stof. Og dette skift skal starte hos forlagene.

Umiddelbart virker det til, at størstedelen af de digitale læremidler begrænser sig til simple spørgsmål/svar-aktiviteter, og det synes jeg  er hamrende uambitiøst. Disse typer opgaver har selvfølgelig deres berettigelse til en vis grad, men ønsker vi virkelig at fremelske en ungdom, hvis fornemste opgave er at kunne svare på spørgsmål, og som er på herrens mark, når der skal tænkes ud af boksen og løses komplekse problemstillinger? Mobiltelefonen er i den sammenhæng genial, i det at de indbyggede redskaber giver mulighed for f.eks. multimodale produktioner, hvor eleverne kan aktivere viden på en anden måde end spørgsmål-svar-aktiviteter. 

Responsive sites

Et sted forlagene kunne starte denne udvikling, er ved at ændre deres portaler, så de bliver responsive. Dvs. at indholdet ændres alt efter hvilke devices, der åbner siden. Det gør portalerne mere læsbare og overskuelige.

På nuværende tidspunkt er forlagsportalerne meget teksttunge og mulighederne er mange. Resultatet af dette er, at elever og lærere drukner eller farer vildt, når de klikker sig rundt på f.eks. mobiltelefoner. Ved at lave siderne responsive, kan man undgå for meget finger-zoom, og større ikoner kan medvirke til at lette tilgangen på de forskellige sites.

Agendaen med dette indlæg er ikke at udråbe smartphonen til den ultimative løsning på fremtidens undervisning. Jeg synes dog, at det er ærgerligt, at den vigtige diskussionen om it-didaktik domineres af snak om BYOD, iPads eller ikke iPads, en-til-en-strategier og kedelige digitaliserede "røv-til-bænk"-læremidler, og til en vis grad ignorerer, at langt de fleste elever allerede har et multimedieværktøj  ved hånden 24/7, hvis potentiale skriger på at blive udnyttet.