Silkeborg Kommune ærgrer sig over, at det er slut med at samle eleverne i storklasser. I stedet håber formanden for børne- og ungeudvalget på, at en ny folkeskolelov giver øget mulighed for holddeling.

Silkeborg ærgrer sig over afslag på storklasser

Silkeborg Kommune har fået besked om at droppe sine storklasser med flere end 28 elever. De fungerer ellers godt, blandt andet fordi de automatisk udløser to lærere til timerne, lyder det fra kommunen. Det gælder dog ikke i alle timer, fremhæver kredsformanden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Silkeborg var en af de første kommuner, der fik dispensation til at afprøve klasser med flere end 28 elever. Men til næste år skal skolerne igen overholde lovens klassekvotientloft, og det ærgrer kommunen.

Antorini lukker for megaklasser i Silkeborg

"Børn, lærere og forældre har alle været glade for ordningen, der både har øget fagligheden og skabt trivsel. En af grundene til, at storklasserne fungerer rigtig godt, er, at de automatisk udløser to lærere til timerne. Derfor får læreren faktisk mere tid til den enkelte elev. Indledende skepsis blandt både lærere, elever og forældre er på den måde blevet vendt til begejstring for ordningen", skriver kommunikationsmedarbejder Anne Vigsø Bendsen i en opsummering til folkeskolen.dk.

Eleverne har ikke to lærere i alle timer

Man skal dog ikke tro, at der er to lærere på i samtlige timer i storklasserne, siger Johnny Specht, formand for Silkeborg Lærerforening.

"Hvis der er over 28 elever i en klasse, så skal der være to lærere på i nogle af timerne, men der er slet ikke i dem alle. Der er måske to lærere på i en tredjedel af timerne i dansk og matematik, mens fysiklæreren står med hele klassen alene", siger han.

Alle får lov til at bryde klasseloftet

Anne Vigsø Bendsen medgiver, at der er noget om snakken.

"Jeg har undersøgt sagen, og man kan ikke sige, at storklasserne altid, altid udløser to lærere. Det er en vurdering, der foretages på den enkelte skole, men det sker oftest, at der er to lærere på. For eksempel er der altid to lærere på i dansk, matematik og engelsk på Sorring Skole", siger hun.

Storklasser skal sikre eleverne minimumstimetallet

Der går mellem 29 og 36 elever i storklasserne, som er fordelt på alle årgange. En enkelt skole har samlet 50 elever fra 7. årgang i en storklasse, og her er der altid to lærere på.

"Det er typisk, når en skole har en årgang på 30-35 elever, at den samler dem i en stor klasse frem for at køre videre med to klasser. Man siger, at storklasserne er pædagogisk begrundet, men et af succeskriterierne er at fastholde, at timetallet ligger over minimumstimetallet. Tidligere fik skolerne et beløb pr. klasse med 16 elever, men i dag får de et beløb pr. elev, så hvis de har små klasser, har de ikke råd til at nå op på minimumstimetallet", siger Johnny Specht.

Ekspert: Økonomisk besparelse tydelige i megaklasse-ansøgning

Feltstudier viser hverken entydige fordele eller ulemper

Kommunen bygger sin begejstring for storklasserne på spørgeskemaundersøgelsen med svar fra otte af de ti skoler, der har eller har haft storklasser.

Syv skoler oplever, at lærerresurserne udnyttes mere rationelt end tidligere, seks skoler svarer ja til, at holddeling giver anledning til nye organisationsformer i undervisningen, og alle otte skoler peger på, at forsøget med fleksible holddannelser i enten høj eller nogen grad har haft en positiv effekt i forhold til elevernes trivsel.

Evalueringen indeholder også feltstudier, som antropolog og projektmedarbejder Jane Vejen Boniface har foretaget i to storklasser. Hun er knap så entydig som kommunen.

"Det indsamlede materiale viser, at lærerne er meget reflekterede omkring deres arbejde med storklasser og at de oplever tingene fra forskellige sider. Det har derfor ikke været muligt at pege på entydige 'fordele' eller 'ulemper' ved storklasser", skriver hun.

Lærerformand betragter storklasserne som et spareprojekt

Kredsformand Johnny Specht betragter først og fremmest storklasserne som et spareprojekt.

"Silkeborg Kommune har på tre år sparet 100 millioner kroner på skoleområdet inklusiv SFO, og vi er blevet 120 lærere færre. Hvis man havde resurserne, ville man kunne gøre mange af de ting, man bruger storklasserne til, inden for folkeskolelovens regler om holddeling", siger Johnny Specht.

Elever: Kommunerne kan opfinde begrundelser til megaklasser

Selv om bedre resurseudnyttelse er blandt Silkeborgs begrundelser for at ønske større klasser end 28, fortalte skolechef Huno Jensen i forbindelse med afslaget, at hvor økonomien har været udgangspunktet for at lave en storklasse, er forslaget faldet, og man har valgt at fortsætte med de traditionelle klassestørrelser. Kun ni af kommunens 27 skoler har klasser med flere end 28 elever, og det drejer sig typisk om en-to klasser på hver skole. 

Udvalgsformand håber på løsere regler

Sorring Skole har haft storklasser i to år, og skoleleder Anne Holmgaard mener, at holddeling efter gældende regler både vil betyde en masse ekstra administration og fungere dårligere end storklasserne.

"Eleverne vil opleve, at de er gæster i hinandens klasser, når de skal have undervisning. Det bedste udgangspunkt er, at de har én fælles klasse, hvor alle har deres egen plads, og ud fra det kan man så lave holddeling", siger Anne Holmgaard til Midtjyllands Avis.

Formanden for kommunens børne- og ungeudvalg, Søren Kristensen (S), læser afslaget fra Undervisningsministeriet så kontant, at han ikke gør sig håb om at få en ny dispensation til storklasser. I stedet håber han, at en ny folkeskolelov vil løsne på reglerne om klasse- og holdstørrelser.

"Jeg tror, at muligheden for at danne hold vil stige fra 50 til 60 procent af undervisningstiden", siger han til den lokale avis.

Læs kommunens evaluering af storklasserne via linket til højre.

Læs mere

Silkeborg Kommunes evaluering afstorklasserne

Powered by Labrador CMS