Det er årets allerførste dag med sne. Ganske lidt, men alligevel sne. Den er de 28 elever i 3.a på Morten Børup Skolen i Skanderborg dog ligeglade med. I klasseværelset står nemlig 7 spritnye Kinect-sensorer koblet til pc'ere. Og i dag afprøver børnene for første gang, hvad de kan bruges til i undervisningen. Rundt om i klassen tegner børnene deres navne i luften. Kinect-sensorerne registrerer og overfører  bevægelserne til programmet i computeren, der viser det på skærmen. Nogle steder kan navnet læses. Andre steder ligner de ubehjælpelige streger endnu ikke navne. Men der er fuld koncentration. Og ét for ét får børnene skrevet deres navne; Sofie, Rasmus, Astrid, Mads, Tea... De jubler, når det lykkes.

En anden tilgang til læring Der er et stykke vej endnu før Kinect-computerne kan bidrage til noget givtigt i undervisning. Men det er netop dét, hele projektet går ud på. Peter Bak-Jensen og Sara Sejrskild, der er pædagogiske konsulenter i VIA Center for Undervisningsmidler, fik for et års tid siden idéen til at bruge Kinect som en anden tilgang til at lære. Sammen med Morten Børup Skolen fik de bevilget 300.000 kr. fra  undervisningsministeriet til udvikling af programmer samt til de 7 Kinect-sensorer, der er tilsluttet skolens computere. Projektet følges med stor interesse af softwarefolk fra ind- og udland, for ingen andre har lavet noget tilsvarende.

Elever som medudviklere "Planen er at udvikle nogle gode programmer til Kinect og undervisning, der giver en anden tilgang til læring. Ikke som noget, der skal overtage eller erstatte almindelig undervisning. Men som et supplement, hvor kroppen også medvirker til læringen. Fx til at repetere staveord eller regnestykker på en ny måde. Men også til helt nye opgavetyper, som skal udvikles undervejs.", fortæller Peter Bak-Jensen.

Netop her kommer børnene til at spille en stor rolle i projektet. De skal nemlig i løbet af det næste halvandet år både afprøve og evalurere programmerne. På den måde kommer de til at medvirke til nye programidéer og måder at bruge Kinect i undervisningen.

Vi lærer også med kroppen 3.as lærer, Aksel Herholdt, er sikker på, at integreringen af it og bevægelse vil give en ekstra dimension til undervisningen. Han har tidligere med stor effekt arbejdet med at bruge bevægelse i undervisningen - både som en del af læringen og som 'powerpauser'. "Der er en klar sammenhæng mellem læring og bevægelse. Hvis man oven i købet kan kombinere læring, bevægelse og brug af Kinect med it-programmer, kan det give noget ekstra til undervisningen og dermed børnenes læring", mener Aksel Herholdt.

Den erfaring understøttes af forskning på området, som dokumenterer sammenhænge mellem bevægelse og læring. Ifølge læringsekspert Ann-Elisabeth Knudsen fra Aarhus Universitet stimulerer alsidig fysisk aktivitet både lillehjernen, venstre og højre hjernehalvdel, hjernebjælken og pandelappen. Det har betydning for koncentrationsevnen samt for sprogudvikling, læseindlæring og evnen til at fortolke og tænke abstrakt.

Klar med småjusteringer Allerede efter de første to Kinect-timer er både 3.a og deres lærer en smule klogere på småting, der fungerer og ting, der kan blive bedre. "Det er helt vildt sjovt og timen er gået hurtigt. Men det er også rigtig svært og man skal  koncentrere sig for at styre det, der kommer på skærmen", siger Mathilde. Men hvor der er vilje, er der vej, så børnene finder naturligvis en løsning på den vanskelige opgave om at tegne en nissehue på et billede af sig selv. Det er for svært at ramme præcist. Men tegner de nissehuen først, kan de bagefter tage billedet, så det passer til huen. Aksel Herholdt skal også finde ud af, hvordan han undgår at blive registreret af bevægelsessensorerne, når han går rundt i klassen og hjælper.  "Det kræver ret meget plads, for sensorerne registrerer jo alle bevægelser. Det er ærgerligt, hvis børnenes arbejde bliver stoppet eller ødelagt, fordi nogen går forbi. Og så mangler der et program, der tilgodeser venstrehåndede", siger han.

Et af de kommende Kinect-programmer, børnene skal prøve af, er et bevægelses- grammatikprogram til genkendelse af ordklasser. Men først er der frikvarter. I sneen.