Lærere kan hente og dele undervisning på international platform

Krisen gør, at lærerne skal arbejde hårdere med mindre forberedelse end tidligere, lyder det fra den amerikanske og den engelske lærerforening. For at hjælpe lærerne har de derfor skabt en digital platform, hvor lærere kan dele deres undervisningsforløb og gratis hente inspiration til undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

256.926 undervisningsmaterialer eller forløb ligger frit tilgængelige for lærere på sitet Share My Lesson. Alle er lagt ind af lærere, som selv har udviklet et materiale eller skabt et forløb, som de har beskrevet for andre lærere. Der er inspiration at hente - også for danske lærere - inden for matematik, naturvidenskab, idræt, samfundsfag, historie, sundhed, fremmesprog og kreative fag som dans, drama, musik og billedkunst. Og man kan også lægge sit eget forløb ind.

Elever kan få brøkregning forklaret 30 gange hjemme via youtube

Store udfordringer i lærerværelset

Share My Lesson er skabt af American Federation of Teachers og den engelske lærerorganisation Tes Connect som en reaktion på de voldsomme nedskæringer der sker på uddannelsesområdet.

"Vi ved, at lærere står over for kæmpe store udfordringer i klasseværelserne. Lærere forventes at gøre utroligt meget, ofte med meget lidt støtte. Og store nedskæringer på uddannelsesområdet har gjort situationen endnu værre", siger Randi Weingarten, formand for American Federation of Teachers.

Mange særligt unge lærere bruger meget tid og energi på at finde materialer og lave de rigtige forløb. De kan blive fristet til at finde noget på nettet, som måske ikke er af så høj kvalitet.

"Vi har udviklet Share my Lesson for at hjælpe lærerne til at løse de udfordringer, de står med hver dag. En af de bedste måder at hjælpe elever til høje resultater er ved at sikre, at lærerne har de redskaber og resurser, de har brug for, så de kan gøre det her udfordrende job mere overkommeligt. Det er det, Share My Lesson handler om. Det er skabt af lærere til lærere", siger Randi Weingarten.

Platformen bliver også støttet af den internationale lærerorganisation Education International, som Danmarks Lærerforening er en del af.

Se video om, hvordan Share My Lesson fungerer