Lærere: Den bedste hjælp til inklusionen kommer fra kollegerne

Lærere, ledere, skolekonsulenter og lokalpolitikere var i går samlet i Fredericia til det første af fire regionale møder om inklusion arrangeret af KL, DLF og Undervisningsministeriet. Her kunne man høre om ministeriets tiltag, implementeringsstrategier og den nyeste forskningskortlægning. Men det oplæg, der vakte mest interesse og diskussionslyst, var Vejen Kommunes praktikere, der fortale, hvordan de har valgt at gribe inklusionsopgaven an.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Vejen Kommune starter inklusionsindsatsen allerede i børnehaven, hvor ledere og medarbejdere har været på kurser i det inkluderende dagtilbud. Kommunen har en overordnet inklusionsstrategi, og indsatsen fortsætter op i skolen, hvor man arbejder hårdt på at ekskludere så få børn som muligt.

Chefkonsulent i Vejen Kommune Regin Holm Nielsen understreger, at pengene skal blive i systemet. Han fortæller, hvordan de har iværksat udviklingsforløb for skoleledere og daginstitutionsledere og inklusionsledere. Og hvordan kommunen har investeret i at uddanne 28 inklusionsagenter ude på skolerne.

En af disse er lærer Maiken Timmersby fra Askov Malt Skole.

"Jeg er i gang med at tage tre PD-moduler. Det er syv uger, jeg er væk fra skolen, hvor jeg bliver uddannet i special-pædagogik i samtiden, generelle indlæringsvanskeligheder og kollegavejledning. Det er forskelligt, hvad skolerne får ud af agenterne. Men hos os har vi lavet et kontor for mig og min kollega, som vi kalder drivhuset. Herfra laver vi små kurser, intense faglige forløb, indlæg på teammøder, kollegavejledning og inklusionsdryp. Vi er med til at opbygge stilladser for vores kolleger, så vi sammen kan klare den opgave, vi bliver stillet over for".

Hendes skoleleder Pernille Bøss forklarer, at skolernes arbejde tager afsæt i aktionslæring.

"Askov Malt Skole har en systemisk tilgang. Vi er skarpe på, at det er et fælles ansvar, så teamsamarbejdet er funda-mentalt vigtigt. Vi har faste ugentlige teammøder med en koordinator, som har været på kursus i teamledelse. Og lærerne har haft eksterne konsulenter ude og se på teammøderne".

Brug for ekstra hænder i Fredericia KL, DLF og ministeriet har arrangeret fire regionale møder for at give kommunerne inspiration og mulighed for at ud-veksle viden og erfaringer. Derfor bliver de fremmødte lærere, forvaltningsfolk, ledere og politikere delt ind i grupper efter kommune sidst på dagen for at diskutere, hvad der kan inspirere. I Fredericias gruppe er der klar enighed om, at oplægget fra Vejen var det mest interessante. Der var både ting, man kunne overføre, og ting, som ikke passede til deres kommune.

Gruppens to lærere kunne ønske sig en overordnet kommunal strategi for inklusion men som bottum up, hvor lærerne bliver inddraget og føler ejerskab. De to kommunale konsulenter understreger, at arbejdet er i fuld gang, men der er meget at tage fat på, fordi alt i øjeblikket er i spil i Fredericia. Kommunen står midt i processen med at slå 14 skoler sammen til 4, inkludere langt flere børn og slå specialcentrene sammen til ét.

Diskussionsoplægget lød: 'Hvordan kan I arbejde videre med det ude på skolerne?' Og her blev de daglige praksisfru-strationer tydelige.

"Jeg tror rigtigt mange lærere oplever, at de beder om hjælp igen og igen og igen, og alligevel går der lang tid, før der sker noget. Der kan komme et inklusionskorps ud og give råd, men det er måske noget, man allerede har prøvet. I sidste ende står man alligevel helt alene med problemerne", fortæller lærer Anne Kongstad Andersen. Og lærer Lone Kleemann er enig:

"Rigtigt mange klasser går fint, og børnene er virkelig gode til fællesskaberne og til at acceptere, at nogle er anderle-des. Men ind i mellem er der bare klasser, hvor det ikke går, og så kan det være svært at få den hjælp, man har brug for".

Birgitte Elisabeth Schønwaldt, som er leder af Fredericias inklusionskorps, oplever, at der går for lang tid, før lærerne beder om hjælpen.

"Nogle af de lærere, vi kommer ud til, har ventet for længe. De er måske allerede begyndt at have sygedage, og det er svært at hjælpe, fordi situationen er fastlåst. Det er rigtig ærgerligt. Hellere bede om hjælp for tidligt end for sent".

De to lærere bliver ivrige og understreger, at lærerne beder om hjælp. Men det er bare ikke altid, man får den - og måske er det heller ikke en konsulent, man har brug for.

"Det er ikke, fordi lærerne ikke beder om det. Men nogle skoler har ikke vænnet sig til at bruge korpset. Man ser det som et ekstra led, fordi man alligevel ender med at stå alene med problemerne. Nogle synes også, at det er grænse-overskridende, at der kommer to ind og ser én i en sårbar situation. Nogle siger, det ville have været anderledes, hvis det var en af kollegerne. Og i virkeligheden ville man nok allerhelst have ekstra hænder - en anden lærer ind, så man kunne lave holddeling og prøve noget andet, når det går skævt", siger Anne Kongstad Andersen.

Lærerne i Fredericia savner støtte til inklusion

Nyt fra ministerium og forskningen Udover oplægget fra Vejen kunne de fremmødte høre Anja Ougaard fra Undervisningsministeriet fortælle om den ny-etablerede Inklusionsrådgivning med snart 12 konsulenter, som skal ud og hjælpe udvalgte kommuner med inklusi-onsopgaven.

Nu får 10 kommuner ministeriel hjælp til inklusionen

Camilla Brørup Dyssegaard fortalte om den forskningskortlægning af effekten af inklusion, som hun har udført for Clearinghouse, og som bliver til en pjece med opskrifter på inklusionsindsatser i slutningen af januar.

Forskningen slår fast: Inklusion kan styrke alle børn

Og Bianca Albers fra Familie og Evidens Center fortalte om implementeringsprocessor.

Arrangørerne fra KL, ministeriet og DLF understregede, at der er fuld opbakning fra alle sider til inklusionsindsatsen.

"Det med inklusion er ikke bare noget, der går over. Det er noget, der vil blive ved med at blive diskuteret. Det gælder om at få udarbejdet lokale planer på kommuneniveau, men også på de enkelte skole for, hvordan man vil få inklusionen til at virke. Der skal meget mere til end politiske initiativer. Der er ingen genveje til at gøre skolen mere inkluderende, det er hårdt arbejde", lød det fra formand for skolepolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

 

Powered by Labrador CMS