Næsten 25 procent flere børn går børnehaveklassen om

Ni ud af ti børn starter nu i børnehaveklassen som seks-årige. Det glæder undervisningsministeren. Men den obligatorisk tidlige skolestart har fået antallet af børn, der er nødt til gå børnehaveklassen om, til at stige med næsten 25 procent. ”Det er synd for børnene”, siger børnehaveklasseledernes formand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2009 besluttede politikerne at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Det er derfor ikke længere bare en formalitet at udskyde skolestarten, hvis man ikke mener, at ens barn er klar til at starte i skole. Det betyder, at antallet af børn, der starter efter planen i det år, de fylder seks, er steget. I 2005 begyndte 83 procent af alle børn i skole i det år, de fyldte seks. I 2011 var andelen oppe på 87 procent, og nu er det altså helt oppe på 89 procent.

Undervisningsminister Christine Antorini er meget tilfreds med, at børnene starter til tiden, fordi det første skoleår har stor indflydelse på børnenes læring og udvikling gennem resten af uddannelsessystemet.

2.000 børn gik om sidste år

Men ikke alle seks-årige børn er klar til at gå i skole. Fra 2005 til 2010 steg andelen af børn, der måtte gå børnehaveklassen om, med 14 procent på fem år. 1568 børn gik i børnehaveklasse for anden gang forrige år.

Helt nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at 1.950 børn, svarende til cirka 3 procent, gik børnehaveklassen om sidste år. Det er altså en stigning i andelen på 24,3 procent alene i forhold til sidste år.

"Det er virkelig en uheldig udvikling. Og det er synd for børnene. Det er aldrig sjovt at gå om. Hvis de havde fået lov til at blive i børnehaven, havde de oplevet at være de store og fået en masse læring fra legen der. Men når man tvinger dem til at starte i skole, selv om de ikke er modne nok, så skal de bruge al deres energi på at halse efter de andre, og så har det slet ikke noget overskud til at lære", siger formand for Børnehaveklasselederforeningen Pia Jessen.

Forældrene er bange for at blive stemplet Professor i småbørnspædagogik på DPU/Aarhus Universitet Stig Broström har tidligere påpeget over for folkeskolen.dk, at børn med en problematisk skolestart får dårligere karakterer i overbygningen og begrænset eller ingen videre uddannelse. Han mener, at det er et stort problem, at børnene tvinges til at starte for tidligt. 

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man ansøger om en senere skolestart for sit barn, men alle steder skal børnene vurderes, og i mange tilfælde er PPR involveret. Det mener Stig Broström er en uheldig årsag til, at færre udskyder skolestarten.

"Forældrene er bange for, at deres barn bliver stemplet, og at vurderingen kommer til at følge dem resten af skolegangen. De har en grundlæggende frygt for at deres barns navn havner i PPR's kartotek, men de må ikke lade sig kue af en psykolog. En for tidlig skolestart kan have vidtrækkende konsekvenser for barnets selvværd og videre skolegang og uddannelsesliv".

Professor: Ny lov betyder flere umodne skolestartere

Sværere for drenge at starte tidligt Den tidlige skolestart går hårdest ud over drengene. 65 procent af de 1.950 omgængere er drenge. Undervisningsministeren mener, at en sammenhængende skoledag med en kombination af undervisning, bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter er vejen at gå.

"Når lille Emil efter tre år i en skovbørnehave pludselig skal sidde stille på en stol i længere tid af gangen, så er det klart, at stolen kan virke som en omvendt magnet. Men det betyder ikke, at han ikke er motiveret til at lære. Han er måske nysgerrig efter at finde ud af, hvor mange meter, der er rundt om skolen og så tælle, hvor mange gange han kan løbe "skolen rundt". Ligesom han måske synes, det er sjovere at spille yatzy, når han skal lære om tal end at skrive sirligt i en bog", siger Christine Antorini.

Det har Pia Jessen, som selv er børnehaveklasseleder på Horne Skole ved Varde, svært ved at se en løsning i.

"Børnehaveklassen har jo en meget legende tilgang. Det står i målene, og det er der vi har fokus allerede. En længere skoledag kan jeg slet ikke se giver mening. Der er altså grænser for, hvor meget vi kan fylde på harddisken på børnene. Jeg tror også det er vigtigt, at der er tid til undervisning og tid til fritid".

"Mine egne erfaringer og dem jeg har fra mine kolleger siger klart, at de her børn ville have bedre af at vente et år mere. Det ville være godt, hvis vi kunne tage en snak med forældrene inden og forklare dem, hvordan det vil være for børnene at starte for tidligt. Det er vigtigt at børnene får tid til at lege, det er der en masse læring i, som gør dem klar til at starte i skolen". 

Powered by Labrador CMS