Forskning

Ifølge ph.d.-studerende Gro Hellesdatter Jacobsen er det blevet legitimt at særbehandle etniske minoritetsbørn på grund af det danske samfunds fokus på konkurrenceevne.

Forsker: Det er blevet okay at særbehandle etniske minoritetsbørn

Siden 2005 har det været tilladt at gribe ind i etniske minoritetsbørns skolegang med blandt andet heldagsskoler. Ph.d.-studerende Gro Hellesdatter Jacobsen mener, det er et brud med folkeskolens lighedsideal, men at det er blevet legitimeret i samfundet på grund af det store konkurrencefokus.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Konkurrenceevnen er vigtig for Danmark, så folkeskoleelever skal præstere godt fagligt. Men etniske minoritetsbørn er en gruppe, som ofte klarer sig dårligt i test. Med konkurrenceevnen som grund er det derfor blevet legitimt at gribe ind i deres skolegang, blandt andet gennem heldagsskoler og spredning af de tosprogede elever. Det mener ph.d.-studerende Gro Hellesdatter Jacobsen.   "Det har altid været praksis at særbehandle de etniske minoritetsbørn på skolerne ved for eksempel at sætte dem i modtagerklasser. Det nye er, at det også er blevet legitimt at udsætte dem for særlige skoleformer ved spredning eller heldagsskoler. Det er på mange måder et langt større indgreb i elevernes hverdag, og det kan ses som et brud med folkeskolens tanke om, at alle børn skal have lige vilkår", siger hun.

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

  Der mangler evidens Gro Hellesdatter Jacobsen mener, heldagsskolerne er blevet indført meget hurtigt og uden evidens for virkningen. Det har ført til en hård opstart på mange af skolerne, samt skiftende strukturer flere år i træk for at finde fodfæste i heldagsskoleformen.   "Det virker som om, man har tænkt 'De her elever klarer sig dårligt - vi er nødt til at gøre noget - lad os prøve at lave heldagsskole'. Tiltaget er blevet iværksat meget hurtigt, uden at man i tilstrækkelig grad har undersøgt, om skoleformen virker og hvordan", siger hun.   "Det ville aldrig have kunnet lade sig gøre i et almindeligt, privilegeret middelklasseområde, fordi forældrene ville kræve evidens for forsøget, og at konceptet var mere gennemarbejdet fra starten. Men fordi det er etniske minoritetsbørn, ser det ud til at være nemmere og mere legitimt at eksperimentere".

Hver tredje heldagsskole er lukket

Kritikken udebliver Gro Hellesdatter Jacobsen tager ikke stilling til, om elever på heldagsskoler trives dårligere eller præsterer lavere på grund af særbehandlingen. Men hun mener, det er et dilemma, at man i så stor grad griber ind i elevernes liv uden at vide, hvordan tiltagene virker.

Rollefordelingen mellem pædagoger og lærere skal afklares

"Det er interessant, at det siden 2005 er blevet legitimt at særbehandle de etniske minoritetsbørn på en så tydelig måde. At der er relativt få, der stiller sig kritisk over for, om det er rimeligt at gribe ind i elevernes liv, udelukkende fordi de præsterer dårligt fagligt", siger hun.   Torsdag den 22. november skal Gro Hellesdatter Jacobsen forsvare sin ph.d. om spredning på baggrund af sprogtest og heldagsskoler.

Læs mere

Læs et resume af Gro Hellesdatter Jacobsens ph.d. her

Powered by Labrador CMS