Debat

Morlille er en sten

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske børn i 3. klasse læser dårligere end andre landes børn. Hvad har vi dog gjort galt?

Vi tager over sundet, og vi tager til Norge og Finland, og alle underviser de anderledes end vi.

Konklusionen er klar: Morlille er en sten, vi måændre vores pædagogik i begynderundervisningen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi må finde en syndebuk! Det er nødvendigt (. . . anseelse). Den læsepædagogik, der blev indført i begyndelsen af 70'erne, udnævnes til syndebuk, og man kan ånde lettet op!

Ynkeligt, for man har ikke sikret sig, at den er slået igennem i undervisningen. Jeg kender ikke mange, der har benyttet den, så jeg finder det svært at tro, at årsagen skulle ligge her. Det kan være sandt, men man kan ikke konkludere på den måde (hvilket alle nok heller ikke gør).

Hvis man vil sammenligne, må man gå ud fra sammenlignelige vilkår, herunder børnenes færdigheder, når skolen startes, samt graden af forældrenes hjemmeværen og indsats. Ellers får man statistiske resultater som dem, der i sin tid påviste, at tuberkulosen forsvandt i Danmark i takt med, at mændene holdt op med at gå med høj hat. En ufravigelig sandhed, men . . .

I retfærdighedens navn må vi også se på vor egen pædagogik i lyset af vore formålsformuleringer. Hvis vi lever op til dem, er det ikke undervisningen, der fejler noget, men målsætningen, der skal ses på, dersom vi er utilfredse.

Det har da aldrig været nogen hemmelighed, at andre landes børn læser tidligere end danske, men vi har heller ikke tidligere ønsket deres pædagogik indført. Vi bliver nødt til at være bevidste om, hvad vi vil med vores folkeskole.

Stine Preston

Vejle