Man kan godt inkludere børnene i folkeskolen, men ikke uden at se på lærernes vilkår, mener skoleleder Karen Leth

Skoleleder: Aktionslæring og observation hjælper på inklusion

I morgen mødes det panel, der skal rådgive ministeren om inklusion for første gang. Skoleleder Karen Leth er en del af det nye videnspanel. Folkeskolen.dk har spurgt hende, hvilke erfaringer hun tager med til panelet fra sin hverdag som leder på Katrinedals Skole.

Publiceret Senest opdateret

Praksis-videnspanelet

- Andreas Rasch-Christensen,forskningschef i VIA
- Ane Stallknecht, fagcenterchef børn- og familie,Kalundborg Kommune
- Annette Volfing Højager, lærer ved Isefjordsskoleni Holbæk
- Charlotte Højholt, lektor ved institut forpsykologi og uddannelsesforskning, RUC
- Christian Quvang, videncenterkonsulent i NationaltVidencenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark
- Jan Kirkegaard, chef for PPR i AarhusKommune
- Karen Leth, skoleleder på Katrinedals skole,Vanløse
- Lise-Lotte Mathiasen, afdelingsleder forspecialskoleafdeling på folkeskolen, Sydbyskolen i Næstved
- Lone Johansen, inklusionsrådgivningen, Ministerietfor Børn og Undervisning.
- Marianne Heilskov Hansen, forældrevalgtskolebestyrelsesmedlem på Vestermarksskolen i Aars
- Marianne Horsdal, professor, dr.phil. ialmenpædagogik, Syddansk Universitet
- Niels Egelund, professor i specialpædagogik ogdirektør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, AarhusUniversitet.
- Peter Rodney-Jensen, psykolog oginklusionskonsulent, Institut for Blinde og Svagsynede
- Søren Hybel, lærer på Ørskildskolen iSvendborg
- Thomas D. Nielsen, faglig koordinator forspecialpædagogik i Guldborgsund Kommune
 - Tobias Kleis Jensen, sekretariatsfrivillig iDanske Skoleelevers sekretariat
- Vibe Larsen, udviklingskonsulent,professionshøjskolen UCC.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det nye praksis-videnspanel med professor Susan Tetler i spidsen er sammensat af praktikere og teoretikere. De mødes i morgen for første gang fra 10-16 for at starte processen og lægge et arbejdsprogram for 2013. De skal se på, hvilken viden der er behov for og skabe overblik over den eksisterende viden.

Nyt panel skal samle viden om inklusion

Overordnet kommer de til at diskutere inklusion inden for tre områder. -Den inkluderende pædagogik. Hvad skal der til i og omkring undervisningen for at inklusionen skal lykkes - Vidensdelingen mellem lærere, ledere, resursepersoner og den kommunale forvaltning - Hvordan kommer kompetencer og viden fra specialområdet i spil i den almene undervisning.

Implementeringen er vigtig Karen Leth, som er skoleleder på Katrinedals Skole i Vanløse, ser frem til en synergieffekt mellem praktikere og teoretikere. Hun er sikker på, at det vil skabe et godt indblik i hinandens tankegang. Selv har hun været meget involveret i arbejdet med Københavns Kommunes inklusionsstrategi, og lige nu er hun i gang med at implementere strategien på Katrinedal Skole. "Implementeringen er det absolut vigtigste. Der er brug for mange forskellige strategier i forhold til inklusionen - projektmidler, eksperter osv. Men der er ingen lærere, der bliver klogere, hvis man ikke fokuserer på implementeringen", siger hun.

Man kan ikke inkludere med én lærer og 28 børn Karen Leth mener, at diagnosticeringen er gået alt for vidt. Diagnoserne gør ikke noget godt for skolen, mener hun. "Forældrene er enten skræmt fra vid og sans ved tanken om en diagnose, eller også magter de det ikke længere, og så vil de gerne have en. Man kan godt rumme de her børn, men ikke med én lærer og 28 børn i klassen. Man skal ind og se på lærernes vilkår". Hun synes, at en pædagog og en lærer i klassen er en rigtig god ide, men det kommer an på konteksten. "To lærere er også rigtigt godt, hvis de deler børnene op og underviser dem. Men hvis den ene bare holder de urolige i ro, mens den anden underviser, er der ikke nogen grund til, at det skal være en dyr lærer - det kan enhver husmor gøre". På Katrinedals Skole arbejder de med tre klasser til fire lærere, så de kan dele børnene op på andre måder, efter deres potentiale eller behov for bevægelse, så undervisningen passer til dem. "Det kan være superkompetent med to lærere, men pædagogerne kan også noget i forhold til at møde børnene, hvor de er".

Lærere udskiftes med pædagoger på københavnske specialskoler

Aktionslæring og observation På Katrinedals Skole har de arbejdet med aktionslæring og observation, og mener Karen Leth er rigtigt gode hjælpemidler i forhold til inklusion. "Det var da med nogen bæven, at lærerne gik ind til det fra starten, for det er specielt, at der er andre, der skal diskutere ens praksis og

undervisning, men efter det første år kom de og spurgte om vi kunne fortsætte et år mere. Det handler om, at man skal føle at ens praksis og kontekst bliver repsekteret, og så bliver man i stand til at flytte sig". Hun mener, at det kan være svært for lærere at tale om undervisningen, og der hjælper det meget, at de ser hinandens undervisning. Hun har også arbejdet med lederobservation, hvor hun kommer på besøg og skriver end, hvad der foregår og så taler med lærerne om deres undervisning. "Det handler ikke om, at man skal gå ud med en tjekliste og se, om det gør det godt nok. Du skal beskrive, hvad du ser og tale om det, så der bliver transparens i dialogen. Det er noget af det, man skal fokusere på, hvis man skal bringe skolen i en mere inkluderende retning".

Lad lederen komme på besøg