Debat

Opsvulmet vejledning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu ved jeg det. I Næstved sidder en mand med en livsgerning, der er så tung, at når sagen angribes, bliver manden krænket og sammenblander sig selv og sagen og føler sig angrebet og indtager en fornærmet personlig defensivstilling. Den kongelige skolekonsulent hedder Knud Frandsen, og fra sit ophøjede sted udnævner han derfor undertegnede til at være betænkeligt uvidende i forhold til min stilling som lærer i folkeskolen. Sagen handler om skolevejledningen (Folkeskolen nummer 8).

Den forurettede skolekonsulent forlanger dokumentation for, at skolevejledningen hverken har fået fat i de sidste uden uddannelse, eller at vejledning i sig selv vil øge muligheden for dette. Hvad angår det første skal jeg henvise til dokumentation i Socialforskningsinstituttets to publikationer: 'Uddannelsesvalg efter 9. klasse' (Dines Andersen) og 'Valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse' (Kjær Jensen). Efter 9. klasse konkluderer forfatteren, at det er de fagligt svage elever, der kommer i klemme. 'Skolevejledningen i 9. klasse har grundlæggende det sigte at vejlede til fortsat uddannelse. Og med den tiltagende bogliggørelse af selv uddannelser, der tidligere var meget praktisk orienterede, kommer de elever, der har det svært med bøger, let til at føle sig overset'. (Andersen, 1997, side 179).

Den tendens ser ud til at fortsætte i 10. klasse. Restgruppen får et negativt syn på skolevejledningen, fordi der er for meget om uddannelser, som ikke har nogen interesse. De fagligt svage er svære at vejlede, 'fordi de ikke har så mange valg som de øvrige elever'. (Kjær Jensen, side 37). Det sidste udsagn dokumenterer, hvorfor vejledning i sig selv ikke er løsningen, men at det snarere er en lærerstyret undervisningsindsats, der skal sættes ind med, fordi den er effektiv i forhold til ikke-boglige børn. Kort og godt: Penge til undervisning frem for til vejledning!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

På den måde bliver arbejdet med den folketingsbesluttede obligatoriske uddannelses- og erhvervsorientering gennem hele skoleforløbet lettere at håndtere, og Per Rye, formand for Tandhjulsforeningen, undgår at rykke ud med en belæring til undertegnede om ovenstående almenkendte lovgrundlag. I hvert fald må man sige, at det er dygtigt lobbyarbejde, der har overbevist det politiske liv om, at såkaldt målrettet vejledning fra 6.-10. klasse ændrer adfærd hos fagligt svage elever, frem for at bruge økonomiske ressourcer på at stimulere fagligheden med målrettet undervisning. Faktisk påstår Per Rye, at blot omdrejningspunktet - så tidligt som muligt - hedder en skolevejleder i et forløb med elev, forældre og lærer, løses restgruppens uddannelsesproblemer, selv om han bedyrer, at egentlig uddannelsesplanlægning først kommer senere. Man bliver i tvivl om, hvorvidt det centrale er barnet eller bare vejledningens ønske om en central position.

Ved at skaffe de svage elever bedre viden og faglig kunnen ad undervisningsvejen tages der lettere afsæt i vejledningens muligheder - den omvendte vej fører kun til et opsvulmet vejledningsapparat!

Torben Thomsen

Aars

Powered by Labrador CMS