Bachelorprojekt

Anton går i specialklasse på 3. år og har skiftet lærer fire gange

Han er otte år, virker voldelig og negativ. Han går i specialklasse, hvor lærerne skifter ofte. Dem, han har nu, ved ikke meget om specialpædagogik og er der kun, fordi der skulle ske fyringer. ”Jeg føler mig jo dum,” siger dansklæreren, og matematiklæreren er enig, beretter Iben Cecilie Ipsen i sit bachelorprojekt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iben Cecilie Ipsen fandt motivationen til at arbejde med et bachelorprojekt om normalitet og afvigelse" i sin 4.-årspraktik, hvor hun var tilknyttet en specialklasse med otte-niårige drenge, som både havde faglige og sociale - og adfærdsmæssige vanskeligheder, fortæller hun i bachelorprojektet fra Læreruddannelsen i Aarhus under Professionshøjskolen Via.

Voldelig og negativ. Og ondskabsfuld?

Særligt en af eleverne fangede hendes opmærksomhed. Anton var voldelig og med en meget negativ væremåde over for både elever og lærere.  "I den første tid i klassen fandt jeg ligefrem Anton ondskabsfuld, og jeg syntes, at han ødelagde undervisningen for resten af klassen. En antagelse som jeg oplevede, at de voksne omkring Anton delte. Han blev defineret som afviger og derfor ofte ekskluderet fra klassen." Det fik hende til at fastlægge følgende problemformulering for sit projekt: "Hvilke udfordringer stiller inklusionsopgaven læreren i spændingsfeltet mellem normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund?"

 Blev personligt og følelsesmæssigt involveret

Med udgangspunkt i Antons situation er Iben Ipsen interesseret i at finde ud af, hvad der kan hjælpe hende med at forstå elever, der viser en afvigende adfærd. "Jeg lægger vægt på det professionelle fokus, da jeg i arbejdet med Anton og de andre drenge i klassen blev personlig og følelsesmæssigt involveret. Hun blev frustreret og var ved at give op, derfor ser hun i projektet også på, hvordan læreren kan beskytte sig selv og samtidig opnå forståelse for, og hjælpe det enkelte." Derfor er hun optaget af "lærer-elev relationen, lærerperspektivet og en interesse for samspillet mellem elev, lærer og samfund,"  og ser projektet i "et specialpædagogisk og psykologisk perspektiv med et overvejende fundament i den systemiske og socialkonstruktivistiske videnskabsteori."

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Involvering og distance?

Casen om Anton er sammenskrevet ud fra egne observationer og iagttagelser foretaget over otte uger.  Observationerne er suppleret journallæsning og samtaler med Anton, hans mor, lærere og pædagoger. Tre lærere blev interviewet for at få indblik i deres erfaringer og høre om deres bestræbelser på at inkludere eleverne - samtidig med, at de bevarer af distancen og undgår udbrændthed.

Anton år i 3. specialklasse

Anton og hans tvillingebror er født fem uger for tidligt ved kejsersnit. Anton vejede ved fødslen2300 g. Til psykolog har mor udtalt, at hun fandt tiden på sygehuset svær, da hun ikke kunne tage sig af sine drenge, mens de var i kuvøse. Anton blev konstateret sund og rask. Den første tid hjemme med de to nyfødte krævede meget af moren, som beskriver den som svær.  Af journallæsning fremgår det, at det hjemme er Anton, der har overskud, og at broderen fylder meget. Forældrene blev skilt for to år siden. Drengene bor ved mor, og faren bor et andet sted i byen. Af Antons fortællinger fremgår det, at faren ofte er hjemme hos dem, og at drengene besøger ham i weekenderne.  Mor er studerende, og far arbejder som sælger. 

Anton har gået i en normal børnehave, men pædagogerne fandt hans udvikling alarmerende og indstillede ham til en talepædagogisk vurdering. Undersøgelsen viser en forsinket sprogforståelse på halvandet år. En psykologisk undersøgelse viste, at Anton havde store vanskeligheder med at danne overblik og massive afkodnings- og visou-motoriske vanskeligheder.  Han blev derefter visiteret til specialklasse på grund af vanskeligheder med koncentration, opmærksomhed, impulsstyring og kropslig urolighed.  Siden august 2009 har Anton gået i den nuværende specialklasse.  Han er nu otte år og går i 3. klasse sammen med seks andre drenge. Tvillingebroderen går på en specialskole.

Der var mere ro på

"Første gang jeg hører om Anton, er i forbindelse med det første møde på min praktikskole i august 2011. Ved mødet deltager klassens matematik- og dansklærer. Anton har ikke været til stede i undervisningen i den forløbne uge grundet sygdom, hvilket dansklæreren udtaler, har gjort, "at der har været med ro på". …

Klassen skifter ofte lærere

Klassens pædagog har været tilknyttet klassen i hele Antons skolegang, men lærerteamet har skiftet. "De lærere, som nu har klassen, har modtaget dem efter sommerferien.De er det fjerde hold lærere, som klassen præsenteres for. Lærerne fortæller, at de ikke har erfaring inden for specialområdet, og ikke selv har ønsket at undervise specialklasser. Det er sket, da der skulle afskediges lærere inden for distriktsområdet.  I forbindelse med teamets forberedelse til et storteammøde, hvor alle speciallærerne skal fremlægge, hvad der særligt virker for dem, udtaler dansklæreren: "Jeg føler mig jo dum"og matematiklæreren er enig.De har problemer med at udtale, hvad det er, der virker for dem.

Til stede ved et teammøde i november 2011 er dansk- og matematiklærer, pædagog og Iben Ipsen. "Både pædagog og lærere beskriver Anton som primær årsag til de fleste problemer, som opstår i klassen. "Han er god til at sætte ting i gang, og finde ud af hvordan han kan ramme de andre, så de reagerer voldsomt". … "Pædagogen peger på, at Antons adfærd gradvist er blevet forværret, og indikerer selv, at de mange lærerskift kan være en mulig årsag. På en nylig fortaget læsetest ses, at Anton har store faglige vanskeligheder. Han beskrives også som faglig meget svag i matematik."…"Lærerne giver til mødet, samt flere gange under mit praktikophold udtryk for et problematisk samarbejde med Antons forældre."

Lærerens komplekse opgave

Min opgave som lærer er, at arbejde med inklusionsudfordringerne så normalitetsbegrebet ikke indsnævres yderligere, og det tilstræbes, at alle børn kan udvikle sig. Og denne opgave er kompleks, skriver Iben Ipsen i sin konklusion efter gennemgang af de enkelte analyseområder.

"Nogle af de fremlagte udfordringer er vilkår, som lærerne må forholde sig til. Diagnoseboomet er et vilkår, men det er ikke læreren, som tildeler eller definerer diagnoser. Som lærere må vi erkende og huske, at vores professionalisme og magt ikke går på at vurdere en barns afvigelse. Vores ansvar er, at de forskellige afvigelser, diagnoser og standarder, som findes i skoler ikke bliver lig eksklusion. "… "Det er mit ønske, at udviklingen går i retning af at se børn i større sammenhænge med det helheds- og systemiske perspektiv, som jeg i opgaven har plæderet for. Den systemiske tænkning er et stort ansvar for læreren, idet det stiller krav til læreren om at gøre noget ved og arbejde med sin forståelse inden for et komplekst felt, men jeg ser det som en nødvendighed og afgørende for børnenes udvikling." Som afgørende faktor nævner hun spejling i andres handlinger og ord, anerkendelse af forskelligheder og relationer præget af anerkendelse og kvalitet i samspillet.

Vigtigt med specialuddannede lærere

"Gennem analyse, vurdering og diskussion er jeg kommet frem til, at lærerens evne til at bevare et helhedssyn og kompleksiteten er afgørende for inklusionsbestræbelserne. Inklusion må derfor ikke forstås i forlængelse af samfundets markedsorienterede kræfter eller som en ny metode, men som en måde at tænke på… Normalitetsbestemmelser, standarder og klare mål og rammer, ser ikke ud til at forsvinde i skolen. "Afgørende bliver den lærer, som formår at se udviklingsmulighederne i den enkelte elev og lære eleverne at anerkende forskelligheder, så de ikke holdes fast i deres egen verdener." Derfor er det er vigtigt med specialuddannende lærere, som kan inkludere de afvigende eksistenser på trods af udfordringerne, " mener Iben Cecilie Ipsen.

Hele professionsbachelorprojektet kan ses til højre under EKSTRA: "Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund"

Powered by Labrador CMS