Landsbyskole satte rekord i stemmeprocent

Et kæmpemæssigt stomp-show, hvor de knap 170 elever spillede på fejekoste, stokke, plasticposer og andet forhåndenværende, gav Sennels Skole ved Thisted årets danmarksrekord i valgdeltagelse ved det netop overståede skolebestyrelsesvalg. Der var listevalg på 13 procent af landets skoler.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Børnene fik en seddel med hjem, hvor forældrene skulle skrive, om de kom - det var simpelthen arrangeret for at få forældrene til at komme til valget", fortæller skolesekretær Birthe Kjeldgaard på Sennels Skole.

På langt de fleste skoler, 87 procent mod 83 procent ved valget i 1998, stillede der ikke flere op, end der var brug for i skolebestyrelsen, og dermed blev bestyrelsen valg ved opstillingsmødet i begyndelsen af februar. Men på de resterende 13 procent blev der afholdt valg den 5. marts. I gennemsnit mødte 34 procent af familierne mødte op til valghandlingen, viser Skole og Samfunds statistik, som altså også kårer Sennels Skole til foreløbig danmarksrekordindehaver med en valgdeltagelse på 74,4 procent. Også Tranum Skole i Brovst Kommune og Sevel Skole i Vinderup Kommune havde stemmeprocenter over 70.