Bachelorprojekt

Elever skal lære at argumentere, men mundtligheden er trængt

Elever skal ikke at ”vinde” en debat, de skal lære at argumentere retorisk og etisk, siger Thomas Grejs Mortensen i sit bachelorprojekt. Gennem en analyse af et forløb i dansk i 9.klasse viser han, at det kan lade sig gøre.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mundtlighed er nedprioriteret i folkeskolens undervisning. Det er forkert, for arbejde med retorisk argumentation og etik, argumentationsdemokrati, kan medvirke til at danne selvstændigt tænkende, medbestemmende individer med handlekompetence, der kan deltage i et demokratisk samfund, skriver Thomas Grejs, "folkeskolens grundessens" i sin professionsbacheloropgave fra Læreruddannelsen i Roskilde under University College Sjælland..

"Det individ, der kan argumentere, vil gennem kommunikation både kunne gebærde sig i et samfund, der er præget af diffussitet, og være med til at skabe og omskabe sin egen tilværelse," argumenterer han.

Sproget ændrer virkeligheden

Afsættet finder Thomas Grejs blandt andet hos Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen, som i bogen Retorik, teori og praksis skriver: "Retorik er ikke alene et middel til at begå sig og få truffet beslutninger her og nu i en eksisterende virkelighed. Retorisk diskurs er også med til at skabe virkeligheden, både i den forstand at man tolker virkeligheden når man taler om den, og i den forstand at man ad sproglig vej ændrer virkeligheden." 

I opgaven diskuterer Grejs derfor "sammenhængene mellem argumentationsdemokrati og den etiske dimension med særligt fokus på elevernes dannelse", og han undersøger, "hvordan man i skolens danskundervisning kan kvalificere eleverne til at deltage relevant i et argumentationsdemokrati."

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Argumenter og modargumenter

I første del bruger han blandt andet retorikprofessor Christian Kocks "Otte bud om gode argumenter og modargumenter":

  • Du skal ikke i din argumentation være hånlig over for din modparts og hans/hendes standpunkter og argumenter.
  • Du skal ikke ignorere modpartens argumenter.
  • Du skal ikke ignorere de modargumenter, der kan være mod dit eget standpunkt.
  • Du skal ikke kun omtale de dårlige argumenter på modpartens side, men koncentrere dig mest om de gode.
  • Du skal ikke tillægge modparten standpunkter og argumenter, som vedkommende ikke har.
  • Du skal ikke omtale modpartens standpunkter og argumenter på en måde, der forvrænger dem.
  • Du skal anerkende, hvis der er nogle af modpartens argumenter, der kan være noget rigtigt i.
  • Du skal argumentere for, at dine egne argumenter har større vægt end modpartens.
  •  Analytisk håndværk og demokratisk dannelse

    Undervisningen foregik over seks uger i en 9.klasse i Sorø.

    "Mine konkrete mål for praktikken var tvedelte, skriver Thomas Grejs. "Rent fagligt skulle eleverne opnå en viden om, samt en forståelse af, det praktiske håndværk "argumentation", dens virkemidler samt den styrke (forstået både som opbygningen afetosog det givende i at kunne argumentere vægtigt som borger i et demokratisk samfund), der ligger bag god argumentation. Derudover skulle de selv opnå en forståelse for brugen af argumentation, der bygger på Kocks otte bud. Jeg havde derved fokus på både det analytiske håndværk (med den dertilhørende kritiske stillingtagen) og den individuelle, demokratiske dannelse (med muligheden for etisk dannelse)."

    Ned på jorden

    Praktiklærer fik ham i den grad ned på jorden og fik samtidig illustreret, at mundtligheden ikke har høj prioritet.

    "Det lyder virkeligspændende," lød lærerens første kommentar. "Men," fortsatte hun, "helt ærligt, så har jeg ikke råd til at bruge tid på sådan noget, når vi har så meget litteratur, vi skal nå inden sommerferien. Dertil kommer mængden af fordybelsespunkter, der skal opfyldes inden afgangsprøven.". 

     Thomas Grejs' omfangsrige målsætning blev da også hurtigt sat under pres, fortæller han: "Det var svært at sikre, at eleverne kunne relatere sig til den brugbarhed, som jeg selv fandt så nærliggende. Derudover var mængden af fagligt stof, der skulle danne grundlag for forforståelsen, utrolig omfangsrig." Samtidig var det en udfordring at sammentænke teorierne og de bagvedliggende intentioner med elevernes egen livsverden.

    Men: "På den anden side blev eleverne dog hurtigt fanget af dette nye, fler-mediepræget tema, hvilket var fantastisk! Det var min overbevisning, at eleverne på forhånd besad en viden, som de ikke vidste, de besad."

    Med afsæt i Christian Kochs otte bud, skulle eleverne vælge at argumentere for nogle standpunkter om forhold i deres egen hverdag.

    Nogle elever blev interviewet før og efter forløbet, og i opgaven analyserer Thomas Grejs to elevers arbejde og svar særdeles tæt - både efter udskrifter og videooptagelser.

     Det handler om at få ret

    William blev interviewet i begyndelsen af praktikperioden og den allersidste dag. Første gang fokuserede han meget på, "hvad hele pointen med argumentation er: Det handler om at få ret! Nogle gange tager man jo også selv fejl, men man vil jo helst ikke erkende, at man har taget fejl, og så bliver man ved med at argumentere imod. Og så bliver man ved, indtil man ikke har mere at argumentere med."

    Da de taler om, hvad man kan få ud af at holde sig til Kocks otte bud, svarer William: "Det er ligesom om, at man virker mere voksen, når man gør det."  Den påstand mødte Thomas Grejs gentagne gange i forløbet.

    "Man kan vanskeligt være enig i, at voksne per definition argumenterer redeligt og ordentligt. Men alligevel giver Kocks bud - og her vil jeg hævde, generel undervisning i mundtlighed - eleverne overskuddet til at tage del i en argumentation," skriver han.

     Argumentation - ikke skænderi

    I andet interview var formålet at se, om der var sket en holdningsændring, derfor fik William de samme spørgsmål igen - plus nogle få nye.

    "Hele pointen med argumentation, som han i det første interview fokuserede meget på, havde nu forskubbet sig. Den var nedtonet og nuanceret, idet det nu handlede om: "At komme med nogle argumenter, der er bedre end den andens. Når man argumenterer så vil man jo helst gerne komme igennem med sit."

    "Nuancen kan ved første øjekast virke umærkelig, men det vil jeg være forsigtig med at hævde. Jeg

    synes tvært imod, at der er tale om en klar forandring af hans opfattelse af flere ting: hans egen brug af argumentation, hans egen rolle i en argumentation, samt de muligheder, der ligger i god argumentation. Der er fra Williams side stadig tale om, at kunne præstere nogle gode argumenter, men det lader nu til, at det helst skal være noglevægtigeargumenter frem for den spredte fægtning. Derved er Williams fokus nu rettet mere mod argumentets gennemslagskraft end mod frygten for at tabe.

    Hensynet til andre mennesker i bredere forstand virker nu som en helt naturlig del af Williams argumentation. På mit spørgsmål om, hvordan man argumenterer med mennesker, man ikke kender, svarer han: "Så vil jeg jo virkelig gøre alt, hvad jeg kan for at holde mig til de otte bud, fordi man vil jo helst fremstå som høflig, det er jo bare en argumentation, man kommer op imod, det er jo ikke et skænderi."

    Efter en grundig analyse lyder konklusionen, at "William har gennemgået en stor forskydning, der berører flere planer: Han er i større eller mindre grad kommet til sig selv som individ - en spirende selvvirksom dannelse - samtidig med, at han er på vej i den livslange proces mod sig selv som borger.

    De positive konklusioner kan, understreger Thomas Grejs Mortensen, selvsagt ikke tilskrives seks ugers danskundervisning.

    "Men mine teser om, at mundtlighedsundervisning har validitet og en brugbar dimension bag sig, kan dog bekræftes. Dog skal der stadig huskes på de utallige fejlkilder, der tidligere er understreget, samtidig med at man naturligvis skal holde sig for øje, at en enkelt elevs positive udvikling i processen ikke nødvendigvis er repræsentativ for hele 9.b. Men bevægelsen for denne elev er dog bemærkelsesværdig: Fra en defensiv position, hvor argumentation udelukkende handlede om at få ret, til en mere velreflekteret erkendelse af, at argumentation kan være et dannelsesredskab, der kan berige livet og identiteten og måske afhjælpe kompleksiteter på sigt."

    Hele professionsbachelorprojektet med en samlet konklusion og perspektivering kan finde til højre under EKSTRA: " Fra ord til handlen - argumentationsdemokrati i folkeskolen."

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Powered by Labrador CMS