Ekstra hænder, hvor behovet er størst

To lærere træder til nogle timer om ugen i de klasser, hvor der er tilløb til uro

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis et barn sidder grædende, når skoledagen begynder i børnehaveklassen på Allindelille Skole, er børnehaveklasseleder Birthe Lindqvist nødt til at tage barnet med ind i klassen og prøve at sætte de øvrige børn i gang, før hun kan tage sig af det barn, der græder. På den måde kan situationen nå at påvirke hele klassen. Men på de dage, hvor lærer Inge Hansen er med, kan den ene voksne blive udenfor og tage en snak med det barn, der er ked af det, mens den anden kan tage sig af resten af klassen. Det er en af de situationer, hvor det har været en stor hjælp for Birthe Lindqvist, at der som led i Allindelille Skoles uro-handleplan er et par ekstra hænder i børnehaveklassen syv timer om ugen.

Allindelille Skole ligger på landet uden for Ringsted. Ringsted er sammen med 28 andre kommuner med i Uro-Net under Undervisningsministeriet. I august 1998 udfyldte Allindelille Skole som andre 240 skoler i netværket et skema, som gav et billede af, hvor store problemer der var med børn, der forstyrrede undervisningen for sig selv og andre.

De yngste årgange

'Jeg tror ikke, vi har større problemer her end andre steder', siger skoleleder Alfred Heebøll. Men på uro-konferencen i januar påpegede koordinatoren fra Uro-Net Kim Foss Hansen, at vi har nogle problemer i de yngste årgange med børn, som ikke rigtig kan finde ud af, hvad det vil sige at gå i skole. Tidligere syntes vi mest, vi havde problemer i 5.-6.-7. klasse, men der er det faktisk kun enkelte elever, der har problemer'.

Allindelille Skole gik derefter i gang med at lægge sin uro-handleplan. På grund af en ændret model for tildeling af timer til specialundervisning og særlige foranstaltninger i Ringsted Kommune blev det muligt at sætte 24 timer om ugen af ud over den almindelige klasseundervisning. De blev fordelt, så specialundervisningslærer Birgit K. Larsen har 12 timer om ugen til egentlig specialundervisning, mens de øvrige 12 kan bruges forebyggende til børn med særlige behov. Fra sommerferien til efterårsferien betød det syv timer ekstra om ugen i børnehaveklassen og fem timer i 1. klasse, og efter efterårsferien blev det ændret til tre timer i 1. klasse og to i 5. klasse. Efter juleferien kan der så justeres igen.

'Hvis det er svært at få det til at gå op med timer og skema, så bytter vi bare rundt, og det skal også være sådan, at hvis der er en af de andre lærere, der passer bedst til et bestemt barns behov, så kan det blive en anden, der tager de timer. I øjeblikket er vi tre kvinder, der står for det - det kunne jo godt være, at der var en dreng på et tidspunkt, som kunne have gavn af, at det var en mandlig lærer', siger Birgit K. Larsen.

Der er lavet individuelle handleplaner i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for de enkeltelever, som havde problemer, dengang skolen udfyldte sit statusskema, og planerne fungerer godt. Skolen har ikke det sidste par år haft børn med så store problemer, at lærerne ikke syntes, de kunne rumme dem i folkeskolen, men det har tidligere været tilfældet.

'Da følte vi os meget afmægtige', siger Birgit Larsen.

'Det er stadig svært at få skaffet det centrale tilbud til børnene, som de har brug for, men det ville have været en stor lettelse, hvis vi havde haft det beredskab, vi har i dag. Det gælder også den tværfaglige sundhedsgruppe på skolen, hvor vi får vendt nogle problemstillinger med sundhedsplejerske og skolepsykolog'.

Samarbejdet med skolefritidsordningen er også intensiveret, så lærerteam om de enkelte klasser har tilknyttet en kontaktperson i fritidsordningen. Den pågældende pædagog har i særlig grad sin opmærksomhed rettet mod børnene fra 'sin' klasse og mødes så en gang om måneden med teamet til en snak om børnene. Her kan lærere og pædagog udveksle deres observationer af de enkelte børn og aftale, hvis der er brug for ekstra opmærksomhed eller en egentlig indsats over for enkelte børn.

Allindelille Skole har kun godt 100 elever, og børnehaveklasseleder Birthe Lindqvist har sjældent haft så store børnehaveklasser som den nuværende med 20 elever. Men 20 er ikke nok til at udløse en børnehaveklasseassistent.

Et mareridt

'Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan Birthe klarer de 13 timer om ugen alene - jeg har prøvet at have klassen alene, og det er et mareridt!', siger Inge Hansen. Hun har været lærer på skolen så længe, at flere af eleverne er børn af hendes gamle elever. Hun har især bemærket, at børnene i dag har en tendens til at slå ud, hvis man siger noget, der ikke passer dem, og at de har svært ved at skelne mellem, hvordan man taler til voksne, og hvordan man taler til kammeraterne. Det er ofte sådan nogle ting, hun må snakke med børnene om, når hun er i børnehaveklassen for at forebygge uro.

I et par år har skolens fritidsordning også haft en børnehavegruppe. Så cirka halvdelen af børnene i de nye børnehaveklasser kender skolen i forvejen og har blandt andet haft en del sproglig opmærksomhed og deltaget i for eksempel skolens morgensamlinger. Og som et nyt initiativ i forbindelse med indskrivningen vil de kommende børnehaveklassebørn til maj få udleveret hver en kuffert, som de i løbet af sommeren skal fylde med yndlingsting og billeder, som de kan bringe med sig ind i skolen - alt sammen som en hjælp til en god overgang til det nye liv som skolebarn.