Ordblind måtte selv betale sin computer

»Jeg vil gerne have frem, at der er alt for få penge på de danske skoler til at lære børn, der er ordblinde, at bruge de ting, der faktisk er opfundet til at hjælpe os«, skriver ordblind pige til Folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogstaverne danser, som de har lyst til, når Sissel Gammelgaard fra 9. klasse læser og skriver. I en test med 60 ord præsterer hun over 50 fejl. Alligevel skriver hun lange stile, og selv om der ofte skal læses tekster, er historie og samfundsfag hendes bedste fag.

Men sjovt er det ikke for hende at være ordblind. For nylig var hun så frustreret, at hun skrev til Folkeskolen for at beklage sin nød. Hun vidste ikke, hvor hun ellers skulle gå hen.

»Jeg vil gerne have frem, at der er alt for få penge på de danske skoler til at lære børn, der er ordblinde, at bruge de ting, der faktisk er opfundet til at hjælpe os. Skolen har nemlig underskud og har derfor besluttet at skære ned på hjælpen til os ordblinde«, skriver Sissel Gammelgaard.

Hun går på Morten Børup Skolen i Skanderborg, der kæmper med en milliongæld til kommunen. I 6. klasse fik hun en gammel computer, men den var fyldt med programmer, som ikke kunne slettes. Den kunne ikke anvende det program, der skulle hjælpe hende med at læse og skrive, så hun måtte aflevere den igen.

Alligevel skete der ikke mere, før skolen gav hende et skrivestøtteprogram i slutningen af 8. klasse. Men den havde ikke råd til at købe den bærbare computer til hende, som ville gøre skoledagen betydeligt lettere.

»Det måtte mine forældre gøre. Men det er ikke alle forældre, der har råd til at give deres børn en computer«.

Et skrivestøtteprogram foreslår blandt andet ord ud fra et enkelt bogstav og kan også bøje ord for eleven, men programmet kan ikke stå alene. Det kræver, at skolen har en it-ansvarlig, som kan træde til, når der opstår tekniske problemer. Og mindst lige så vigtigt: Lærerne skal kende programmet og have tid til at støtte eleven i at bruge det.

Læsekonsulent ser bekymret til

Sissel Gammelgaards lærere har ikke været på kursus i programmet, og da en lærer på læseklinikken hjalp hende i gang, gik det meste af tiden med at installere programmet og få det til at virke.

»Uden læseklinikken havde jeg slet ikke fået programmet. Min klasselærer gør det, så godt hun kan, men det er svært, når hun ikke har nogen, hun kan spørge om hjælp«.

Hun er glad for, at hun ikke selv er ukendt med computere, ellers havde hun være ilde stedt.

Læsekonsulent Kirsten Bladt fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Skanderborg ser med bekymring på, at Sissel Gammelgaard ikke får den nødvendige støtte.

»Det er ikke Sissels ansvar at se, hvor hun kan bruge computeren. Opgaverne skal lægges til rette, så hun har en chance for at løse dem. Når klassen skal skrive stil, er det ikke nok, at hun får en overskrift. Hun skal have hjælp til at bygge historien op«, siger Kirsten Bladt.

Hun står i spidsen for et projekt om computerstøttet undervisning, hvor 13 ordblinde elever og deres lærere er sat sammen i hver sit netværk (omtalt i Folkeskolen nummer 13-14). Det giver eleverne ligesindede at tale med, mens lærerne kan udveksle ideer til god undervisning.

Morten Børup Skolen har to elever med i projektet. Sissel Gammelgaard er ikke en af dem. Men hun burde også være med, mener Kirsten Bladt.

»Skolerne skal betale en afgift plus tid til, at lærerne kan samarbejde og komme på kursus, så Morten Børup Skolen har ikke ønsket at få flere med«, siger Kirsten Bladt.

Økonomien spænder ben

Skolen har en stram økonomi. For et år siden forlangte byrådet at få en gæld på 6,4 millioner kroner betalt tilbage til kommunekassen. Først efter lange tovtrækkerier blev de to millioner eftergivet.

»Det havde været godt, hvis vi også havde haft Sissel med i projektet. Men økonomien tvinger mig til at sætte en grænse, og det kan jeg bande over en gang imellem«, siger skoleleder John Møller.

Når Sissel Gammelgaard har fået et skrivestøtteprogram, skyldes det alene, at de to elever i projektet skulle have et.

»Vi vurderede, at Sissel også kunne få glæde af programmet, men jeg havde ikke penge til en computer«, siger John Møller.

Han mener, at Sissel Gammelgaard får den hjælp, hun har brug for, men for Laura Bøhm Pedersen er det frustrerende at være klasselærer for hende.

»Jeg vil gerne bruge et antal eftermiddage på at lære Sissels program at kende. Jeg har bare ikke tiden til det. Sissel er en stærk pige, som kæmper med tingene, men det er ikke fair, at hun skal gøre det alene«, siger Laura Bøhm Pedersen.

Satser på gymnasiet

Efter sommerferien tager Sissel Gammelgaard på efterskole. Hun har med vilje valgt, at det ikke skal være én for ordblinde. Siden hun kom på sit første læsekursus i 3. klasse, har hun brugt så mange kræfter på at få styr på bogstaverne, at hun trænger til en pause.

»Det kan gøre mig ked af det, at jeg er ordblind. Jeg har haft tudeture, fordi jeg troede, jeg var den eneste, der havde problemet. Det havde ikke påvirket mig så meget, hvis jeg havde været dårlig til matematik, men læsning skal man bruge i mange andre fag«.

Sissel Gammelgaard drømmer om at blive lærer, så hun kan hjælpe andre ordblinde. Det bliver svært, når hun ikke selv kan læse, erkender hun. Men hun har en ordblind kusine, der går i gymnasiet, og det giver hende troen på, at det godt kan lade sig gøre at gå en boglig vej.

»Hun har et skrivestøtteprogram, som er meget bedre end mit. Hun har også fået en scanner, så hun kan scanne alle bøger ind og få dem læst op af computeren. Plus fem stemmer at vælge imellem, som ikke er så digitale at høre på som mine to«, siger Sissel Gammelgaard.

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS