Forældre til ordblinde lader sig ikke nøje

På Ordblindeinstituttet oplever man i stigende grad, at forældrene selv kommer for at få testet deres barn, hvis de ikke føler sig hørt af skole og psykolog

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det er ko at være ordblind«.

Sådan stod der på de fodboldtrøjer, som elever fra Ordblindeinstituttet havde på, da de spillede kamp imod nogle andre skoler.

»Det er fint, hvis man som elev tør have sådan en trøje på«, siger skoleleder Karl-Åge Andreasen og tilføjer smilende, at der da også kom nogle hen og fortalte dem, at det var forkert stavet.

Den typiske elev på Ordblindeinstituttet i Ballerup er et normalt begavet barn, der på trods af intensiv specialundervisning ikke har lært at læse sikkert og alderssvarende.

Som regel er det skolen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der indstiller barnet, men på Ordblindeinstituttet oplever man i stigende grad, at forældrene henvender sig.

»Måske bor man i en kommune, der ikke kan eller vil tilbyde hjælp til en ordblind elev«, som Karl-Åge Andreasen formulerer det.

Det er mest almindeligt, at eleverne begynder på instituttet omkring 7. klasse, men flere af dem har gået i taleklasse eller fået anden specialundervisning måske siden børnehaveklassen.

Eleverne går i små klasser syv til otte elever og har forskellige hjælpemidler til rådighed. Lærerne er de samme, som foretager test af ordblinde og diagnosticerer, så de har både den praktiske og den teoretiske tilgang.

Den kraftige stigning i antallet af forældre, der henvender sig med deres barn, betyder, at der nu er ventetid til efter sommerferien.

Det er Ordblindeinstituttets lærere, der foretager testen, der varer en dag. Foruden test bliver barn og forældre også interviewet.

»Jeg tror, søgningen er et udtryk for en klar holdningsændring i samfundet. Det er som i skolen, hvor forældrene er blevet meget bevidste om at finde det rigtige tilbud til deres barn, og mange vil gerne selv betale. For eksempel har vi kurser med supplerende eftermiddagsundervisning til 15.000 kroner, og det betaler mange forældre gerne«, siger Karl-Åge Andreasen.

Han fortæller, at læsevanskeligheder kan have mange grader. Nogle børn kan klare sig i normalklassen uden støtte, andre med noget hjælp, mens andre må have vidtgående specialundervisning. Flere kommuner har selv tilbud til læsesvage.

Svært ved at læse hele livet

»En ordblind bliver aldrig god til at læse, så de skal have nogle andre succesoplevelser. Deres talenter i andre fag skal udvikles, og det er vigtigt, at de også oplever succes uden for skolen«, siger Karl-Åge Andreasen.

Derfor gør skolen meget ud af udskolingen og af praktikophold.

»Eleverne herfra har generelt en høj uddannelsesfrekvens. Fem år efter at de har forladt os, er 90 procent i gang med arbejde eller uddannelse«.

Skolen hjælper eleverne med at finde praktikpladser og job.

Mange er blevet mobbet

Når eleverne kommer på instituttet, er de ofte mentalt duknakkede. Enten gemmer de sig bagerst i klassen, eller også hænger de i gardinerne.

»Ofte er de blevet mobbet, og de har mistet troen på, at de kan lære noget. De føler sig bare dummere og dummere. Så vi skal have hakket den onde cirkel over, vise dem, at det kan betale sig, og de skal lære at tro på sig selv. Det er godt og gedigent lærerarbejde, der skal til«, siger Karl-Åge Andreasen.

»I deres gamle klasse har de ikke kunnet læse op, ikke præsenteret en opgave eller fremstillet en planche. Her oplever de at være sammen med andre børn med samme vanskeligheder. Det er en stor lettelse for dem. De skal kunne snakke, pjatte, sladre og gøre alt det, andre børn og unge gør«.

Skolen opfordrer eleverne til at ses i fritiden for at kompensere for den lange transport, mange af dem har hver dag. Det handler også om at få nye venner på skolen.

Børn med læsevanskeligheder har det svært med den nyere pædagogik. De har brug for mere forudsigelighed end andre elever, mener Karl-Åge Andreasen.

På Ordblindeinstituttet arbejder børnene både individuelt og i grupper, og de bruger computeren meget. De udarbejder jævnligt målsætninger, fordi det giver dem succes, når de oplever at have flyttet sig et trin. Skolen har også udviklet sit eget undervisningsmateriale, Staveraketten og Skriveraketten, hvor man netop kan arbejde sig igennem flere trin, og når man når trin fem, flyver man som læser.

Mange af eleverne har behov for at se ord og læse hver dag, for ellers glemmer de at læse og skal stave sig igennem alle ordene.

Forsømt læsedidaktik

Karl-Åge Andreasen fortæller, at han ser de sager, hvor samarbejdet er gået galt imellem skole og forældre.

»Indimellem synes jeg godt, at man kunne lytte bedre til forældrene. De er jo ofte på banen tidligt, fordi de kan huske deres egne skoleproblemer. De ser tegnene tidligt og siger, at de er nervøse for, om deres barn skal igennem det samme, som de selv har været. Men så møder de lærere, der taler om at vente og se tiden an. Forældrene ved, at det ikke hjælper, og så opstår der en kløft i samarbejdet«.

Han undrer sig over, at læreruddannelsen ikke indeholder et obligatorisk kursus i specialundervisning i læsning og skrivning for ordblinde.

»Læsedidaktik er meget forsømt i læreruddannelsen, og det er ikke, fordi de studerende ikke vil have det. Det kan altså ikke nytte, at man bliver forbavset over resultatet af en Pisa-undersøgelse. Det, man burde tænke, var, hvad skal vi så gøre med læreruddannelsen«.

hlauritsen@dlf.org

Ordblindeinstituttet

Ordblindeinstituttet er en amtskommunal folkeskole, som tilbyder vidtgående specialundervisning. Eleverne henvises normalt fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og det er den henvisende kommune, der betaler. Prisen for en elev et år er 185.000 kroner. Transport er inkluderet, og der er tale om en standardtakst fastsat i 2002 for alle specialtilbud uanset den reelle pris.

Skolen ligger i Ballerup i Københavns Amt og har fuldtidsundervisning fra 4. til 10. klasse og omkring 90 elever.

Instituttet tester også børn, udarbejder vejledende undersøgelser, rådgiver og har kursusvirksomhed.

Læs mere på www.ordblindeinstituttet.dk

og Dansk Videnscenter for Ordblindhed www.dvo.dk

Interview trukket

Her skulle have været et interview med en ordblind dreng og hans forældre samt en kommentar fra den ledende skolepsykolog i hjemkommunen, men efter at forældrene havde talt med skolepsykologen, har de trukket interviewet tilbage.

Skolepsykologen har sagt, at de skal passe på, at sønnen ikke kommer til at lide under at blive »offentlig«, da han skal tilbage til kommunens skolesystem efter nogle år på Ordblindeinstituttet.

Stigende problemer med tilbud

I årsrapporten fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for 2004 står: »Klagenævnet har konstateret et stigende antal problemer med kommuners tilbud til elever med ordblindhed«.

Klagenævnet understreger, at der ikke i folkeskoleloven er hjemmel til at indføre særlige regler for denne elevgruppe. De kan undervises i forskellige tilbud for eksempel efter paragraf 20.2, men læsevanskeligheder giver ikke per definition adgang til vidtgående specialundervisning.

Ikke-ordblind vinduespudser søges

»Vinduespolerer søges. Kan du polere vinduer eller har du lyst til at lære det, så kan vi måske tilbyde dig et frit og selvstændigt job. Vi forventer af dig, at du:

er mellem 20 og 35 år

din højde er mindst 175 cm

har kørekort

har pletfri straffeattest (skal fremvises)

har god ordenssans

er omgængelig og omhyggelig

ikke er ordblind

ikke lider af højdeskræk

er indstillet på akkordarbejde

er bosat på Sjælland«.

Denne annonce kunne læses i Urban i begyndelsen af april, og den skabte vrede hos tre elever på Ordblindeinstituttet. De skrev straks et brev til vinduespolererfirmaet.

»Selvom man har svært ved at læse og stave, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan noget, og vi har svært ved at se, hvorfor en ordblind ikke skulle kunne pudse vinduer«, skrev Stine, Mette og Hannah blandt andet.

»Vi kan godt læse og skrive, vi læser bare ikke så hurtigt som andre og laver flere stavefejl, og helt ærligt hvor meget papirarbejde skal en vinduespudser lave?«

Pigerne beroliger firmaet med, at de bestemt ikke har tænkt sig at søge jobbet, for de ønsker ikke at arbejde et sted med så mange fordomme om ordblinde. »Hvad med folk med flyveører, platfødder eller indvandrere, ansætter I heller ikke dem? Vi vil gerne høre jeres argumenter for, at en ordblind ikke kan pudse vinduer«, skriver pigerne.

De venter stadig på svar.

I mellemtiden har skoleleder Karl-Åge Andreasen undersøgt sagen, og det viser sig, at det er forbudt at skrive sådan i en stillingsannonce, da det er diskriminerende over for folk med et handicap. Derfor har han som privatperson skrevet til politiet i Roskilde om sagen. Han venter også på svar.

Kendetegn på ordblindhed

Rundt regnet er der et til to ordblinde børn i hver klasse, men der findes mange grader af læsevanskeligheder.

Der findes ikke ét enkelt tegn, der viser, at et barn er ordblind. Men ofte vil den ordblinde have svært ved at lære bogstaverne og ved at udtale ord med mange konsonanter som strømpe, springe. Barnet har svært ved rim og remser, svært ved at huske sangtekster og viser ringe interesse for bogstaver og bøger.

Barnet har vanskeligt ved at huske ord og ved at forstå, at to ord kan være i »lydfamilie« med hinanden, selv om de ikke ligner hinanden i betydning for eksempel mand/spand, mus/hus, potte/måtte.

Mange ordblinde har det også svært med tal, men andre kan have let ved matematik.

Ordblindhed er ikke knyttet til synet, men selv et let nedsat syn kan forstærke den ordblindes vanskeligheder. Ny forskning viser, at ordblindhed er genetisk betinget og altså arveligt.

Unge ordblinde arbejder langsomt, læser langsomt og upræcist, kan have problemer med at resumere en tekst, en ringe korttidshukommelse og et mangelfuldt ordforråd. De undgår skrivning, udsætter opgaver med læsning og kan også have problemer med planlægning af tid og opgaver.

Powered by Labrador CMS