Lærer til lærer

Arbejdshukommelse - fundamentet for børns læring

Større fokus på teorien bag begrebet "Arbejdshukommelse" samt metodik og hukommelsesstrategier efterlyses.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdshukommelsen – fundamentet for børns læring

v. Claus Tindbæk (PPR-psykolog i Hedensted Kommune)

Forord:

At gøre brug af arbejdshukommelsen er den proces der foregår når vi taler, læser, skriver, regner, vi tænker os om, repeterer, fordyber os og stiller spørgsmål; hermed en vital rolle for børns læring i skolen. Læring handler nemlig om, at fastholde og bearbejde viden i arbejdshukommelsen, før barnet lagrer det i sin langtidshukommelse (Alloway & Alloway, 2010).

Konsistente fund fra mange undersøgelser gennem de sidste 25 år viser, at mål for arbejdshukommelsens kapacitet giver en pålidelig forudsigelse af børns standpunkter i skolen. Børn, som scorer højt i arbejdshukommelse, udviser almindeligvis virkelig gode læsefærdigheder på alle alderstrin og klarer sig også meget fint i forhold matematiktest. I modsætning hertil har børn med relativt lave scores i arbejdshukommelse en tendens til at klare sig under gennemsnittet i nævnte standpunktsprøver. Relationen mellem arbejdshukommelse og skolestandpunkter strækker sig over hele livsforløbet og ses i lige så høj grad hos en studerende som hos et lille barn, der lige er begyndt i skolen (Gathercole & Alloway, 2008).

Refleksionsforum til pædagoger og lærere:

Indledningsvis er det essentielt, at læreren (og forældrene) bliver opmærksom på selve problemet/udfordringen, og har kendskab til de mest fremtrædende advarselssignaler; ufuldstændig genkaldelse, mangel på evnen til at følge instruktioner, fejl med hensyn til hvor langt eleven er kommet ifm. en mere kompleks opgave, samt tegn på tristhed, apati, urolig adfærd m.m.

En velfungerende arbejdshukommelse er central i forhold til succesfulde læreprocesser. Derfor er netop viden om arbejdshukommelsens funktioner vigtigt for alle undervisere. Men også eleverne selv kan have stor nytte af viden om – og opmærksomhed på – egen arbejdshukommelse, fordi man som elev også skal ”lære at lære”, mens man går i skole. Ellers kan eleven ikke lære at udnytte sine styrkesider optimalt og tackle sine svage områder hensigtsmæssigt (Alloway & Alloway, 2010).

Evnen til at gøre brug af sin arbejdshukommelse er mere end noget andet afhængig af en velfungerende evne med hensyn til opmærksomhed. Her taler vi om en evne til opmærksomhed, der holder fokus på én ting ad gangen og fastholder dette tilpas længe, er en forudsætning for, at det relevante kommer-ind-i arbejdshukommelsen. Såfremt opmærksomheden ikke er fokuseret, kommer der mange uvæsentlige ting ind, og arbejdshukommelsen overbebyrdes. Resultatet vil være dårlig indlæring og en lidt glemsom eller forvirret adfærd.

Læreren kan med stor læringsmæssig gevinst til følge bede eleverne gøre sig tanker om, hvordan de husker det nye stof de bliver præsenteret for. Med det fordrer, at man indenfor klasserummets fire vægge sætter tempoet ned. ”Hvis elever skal lære noget, skal de blive kloge på, hvordan man lærer. Og så bliver vi nødt til at skære ned i pensum og give eleverne tid til refleksion. Det nytter ikke noget, at vi kun har travlt med at give dem faglig viden … hvis vi ikke fremmer børns refleksion, så bliver de fremover afhængige af, at andre skal fodre dem med information …” (Fredens, 2011).

Refleksioner, pædagogiske guidelines og hukommelses-strategier:

- erkend at eleven har en svag arbejdshukommelse – og betragt dette som en udfordring

- indenfor læringsstil er der fire gængse tilgange: se – høre – røre – gøre; måske kan vi også tale om forskellig hukommelsesstil? Metahukommelse betyder ´hukommelse-om-hukommelse´. Altså om eleven har en viden om sin egen hukommelse! Denne overordnede hukommelse sætter eleven i stand til at anvende egne strategier. Eleven bør/skal mestre forskellige hukommelsesstrategier og være i stand til at kunne anvende disse ifm. læring. Man husker bedst et eller andet, hvis man ændrer det eller omformerer det på ens-egen-huske-favorit-måde.

- lærerne kan stimulere og træne elevens arbejdshukommelse ifm. med en skriveopgave ved eksempelvis at spørge om: Hvad vil du gerne begynde med? Hvad vil du så efterfølgende? Undervejs i processen: Hvordan går det? Hvad er dit næste skridt? Hvordan kunne du tænke dig opgaven skal afsluttes? Hermed bliver eleven ´forstyrret´ i sin virksomhed, for at svare – og efterfølgende skal han/hun jo genfinde arbejdsrytmen, og gendanne sin opmærksomhed rettet mod opgaven.

- når eleverne genfortæller, tager noter, laver mindmaps, fremlægger for andre, ´hører sin indre stemme`, visualiserer, når de aktivt gør noget – så husker de bedre.

- der forefindes mangfoldige hukommelsesspil på internettet – prøv at gå på opdagelse. Forslag = www.mikrov.dk – www.junglememory.com – www.fsl.dk/hukommelse

Interesserede er mere end velkomne til at tage kontakt ifm. kommentarer eller spørgsmål til Claus Tindbæk (cand.psych aut.): tindbaek@hotmail.com

Referencer:

Alloway, T.P. & Alloway R.G. (2010). “Investigating the predictive roles of working memory and IQ in academic attainment”. Journal of Experimental Child Psychology, 80 (2), 606-621.

Fredens, K. (2011). Lærere kan lære af ny hjerneforskning. (www.folkeskolen.dk, 13.dec.)

Gathercole, S.E. & Alloway, T.P. (2008). Working Memory and Learning – A Practical Guide for Teachers. London. Sage Publications. Oversat: Thomsen, H. & Thomsen E-M. (2009). Børn, læring og arbejdshukommelse. København. Prinfoparitas A/S

Powered by Labrador CMS