Som en del af den almindelige skolehverdag på Abildgårdskolen i Odense er modersmålsundervisning et tilbud til alle indskolingselever med hhv. tyrkisk, arabisk og somalisk familiebaggrund.

Radikale vil have modersmålsundervisning

Indskrivningerne til de muslimske friskoler er steget med 25 procent i løbet af tre år. Modersmålsundervisning vil ifølge Radikale Venstre give større tilslutning til folkeskolen. Opdateret: Modersmålsundervisning er på regeringens dagsorden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der er to ting i det her. For det første bekymrer det mig, når forældre til elever med anden etnisk baggrund end dansk siger, at det faglige niveau i folkeskolen er for lavt. Og det bekymrer mig, at de samme forældre ikke mener, at deres børn bliver anerkendt i det, der burde være den fælles skole", siger børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre Lotte Rod til folkeskolen.dk 

Derfor vil hun gerne have modersmålsundervisningen tilbage i folkeskolen.

"Vi ved fra flere undersøgelser, at modersmålsundervisningen styrker eleverne fagligt, også inden for dansk og matematik. Samtidig vil en styrkelse af modersmålsundervisningen sende et signal til familierne om, at deres familiebaggrund anerkendes. Det burde jo være en resurse at være tosproget og ikke et skældud-ord", siger Lotte Rod.     

For tre år siden gik 3.175 elever på en af landets muslimske friskoler. I dag er det tal steget til knap 4000 elever, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Viceskoleleder: Elevflytninger er ikke racisme

Fokus på det, der virker

Lotte Rod vil imidlertid ikke ind på, om forældrene til de tosprogede elever måtte have ret i, at folkeskolen halter bagefter på fagligheden.

"Jeg går ind for, at vi fører en anerkendende folkeskolepolitik og holder fokus på det, der virker godt. Vi har haft ti år med kontrol, skæld ud og skemaer. Det vil jeg gerne udover", siger den radikale ordfører.

Selvom flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem modersmålsundervisning og elevernes faglige kunnen, vil Lotte Rod gerne have endnu mere viden om effekten af modersmålsundervisning.

"Det er også derfor, jeg er glad for, at vi i regeringsgrundlaget har skrevet, at vi vil prioritere modersmålsundervisningen. På hvilke klassetrin har modersmålsundervisningen eksempelvis den største virkning? Det må vi undersøge", siger Lotte Rod.

(Opdateret 1/2 16.12)

Men en plan for, hvordan regeringen vil prioritere modersmålsundervisingen er endnu ikke udviklet.

"Vi er ikke gået i gang med konkrete initiativer om modersmålsundervisningen endnu, men det er på regeringens dagsorden," siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.   

 

Powered by Labrador CMS