Evalueringsportalen, der blev væk

Evaluering er meget andet end test var omkvædet for lanceringen af Undervisningsministeriets evalueringsportal, evaluering.uvm.dk, i 2008. Her var de nationale test samlet med andre evalueringsværktøjer og artikler. Men nu er portalen taget ned og erstattet af testogprøver.dk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det handler dels om, at den gamle evalueringsportal, som blev drevet af Cowi-konsortiet, ikke var ret praktisk og fleksible at anvende for ministeriets medarbejdere, dels om at medarbejderne er nået frem til, at det fungerer bedre, hvis de nationale test og digitale prøver er skilt ud fra de øvrige evalueringsværktøjer:

"Når man skal ind at tage en test, så er det det, man skal - så skal man ikke igennem en portal", forklarer pædagogisk konsulent på evaluerings- og prøvekontoret Margit Holm-Nielsen.

Pt. ligger de 300 fagpecifikke artikler om evaluering og de 26 evalueringsværktøjer lidt gemt på en gammel hjemmeside - se link til højre. Men på onsdag klokken 12 lanceres det nye uvm.dk, som bliver en samlet indgang til hele Undervisningsministeriet med underliggende styrelser, og herfra kan man i fremtiden få hjælp og støtte til at bruge evaluering som pædagogisk redskab.

Hvis man derimod skal booke eller gennemføre elektroniske afgangsprøver, frivillige eller obligatoriske nationale test foregår det  på testogprøver.dk

Opdateret 10.nov. kl. 14:53:

Evalueringsværktøjerne og -artiklerne er nu på plads på det nye uvm.dk:

http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Evaluering-i-fagene

Læs mere

Artikelsamlingen med 300 fagpecifikke artikler omevaluering

Samlingen af i alt 26 forskelligevalueringsværktøjer til folkeskolen

testogprøver.dk